Uge 45 – Helligånden eller mig

Skrevet af Peter Tinggaard

Joh 7,38-39a: Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ›Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.‹ « Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få. … “

I morges vækkede Ånden mig med nogle tanker, som jeg vil dele her.

Det startede med et simpelt spørgsmål i forhold til hele området med evangelisation overfor ikke-kristne (hvilket desværre er et af de områder, hvor jeg ikke har nogen frugtbar tjeneste i mit liv). Han spurgte mig: “Når du formidler tanker om Jesus til andre mennesker … er det så dine egne tanker og følelser, som du deler, eller er det Åndens tanker og hans atmosfære, som du formidler?”

Jeg kom med det samme til at tænke på Jesu ord fra Joh 7,37-39, hvor han fortæller sine efterfølgere, at Helligånden vil strømme som floder eller strømme af levende vand ud af enhver, som tror på Jesus. Med andre ord er det meningen, at Ånden skal flyde ud fra mit indre og medføre en direkte påvirkning og forvandling af atmosfæren omkring mig, svarende til det billede, som vi har af tempelkilden i Ezek 47. For når Jesus siger: “som Skriften siger”, skal hans ord ikke forstås som et direkte citat fra et enkelt gammeltestamentligt vers, men snarere som en henvisning til hele billedet af tempelkilden i Ezek 47, hvor Gud åbenbarer for os, hvad han vil gøre i dit og mit liv. På samme måde som tempelkilden flyder ud af templet i dette billede, vil Helligånden flyde ud af de mennesker, som ifølge 1 Kor 6,19 er Helligåndens tempel. Hans tilstedeværelse vil gøre det usunde og bittersalte vand til sundt vand (Ezek 47,8). Der vil være en sådan overnaturlig frugtbarhed i hans “vand”, så antallet af fisk og de forskellige arter af fisk vil overgå enhver fiskers drømme (jf. v. 9-10). Samtidigt vil flodens overflod af liv medføre, at de træer, som står plantet på begge sider af floden, vil bære nye frugter hver måned, og træernes blade vil medføre lægedom til nationerne.

Åndens spørgsmål i morges fik mig til at overveje, om jeg selv vandrer i denne virkelighed i mit liv. Oplever jeg, at Ånden strømmer ud fra mit indre og bringer sundhed, liv, overflod og lægedom til mine omgivelser, når jeg snakker med ikke-kristne? Der var ingen fordømmelse eller anklage i hans spørgsmål, selv om det var tydeligt for mig, at han var ved at vise mig, hvorfor jeg stort set ikke oplever frugter på dette område. Det var som om, han ville sige: “Peter, du har primært opereret ud fra dine egne tanker og evner … men jeg vil vise dig en anden vej. Jeg vil vise dig den vej, som Jesus profeterede om i Joh 7,37-39. Må jeg få lov til at flyde ud af dig på den måde, som det beskrives i Ezek 47 og Joh 7,37-39? Med sundhed, liv, overflod og lægedom?

Herefter mindede han mig om en række vers og bibelske sandheder, som viser, at det er meningen, at mennesker skal møde Gud/Ånden og ikke bare mig, når de møder mig. For det, som bærer frugt og som har kraft i sig til at forvandle menneskers liv, kommer ikke fra mine menneskelige tanker og følelser, men fra Guds tanker og følelser.

Gal 2,20: Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Mit liv handler altså ikke længere om Peter og mine egne tanker, men om Jesus og Guds tanker (jf. 1 Kor 2,12-13: “Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.”). Det er derfor meningen, at andre mennesker skal møde Jesus, når de møder mig, og det er Ånden, som gør dette nye og overnaturlige liv muligt. 

1 Kor 14,24-25: Men hvis alle taler profetisk, og der kommer en ikke-troende eller en udenforstående ind, så ser han sig afsløret af alle, bedømt af alle; det åbenbares, hvad der er skjult i hans hjerte, og så vil han falde på sit ansigt, tilbede Gud og udbryde: Gud er virkelig hos jer.” Bemærk, hvad der vil ske, når Ånden får lov til at tale igennem os. Det er nemlig ikke os, som mennesker har brug for at møde, men Gud. Når de virkelig får et møde med Gud, vil det medføre de vildeste resultater. Men dette møde vil først finde sted, når vi opgiver at bygge vores liv og vores vidnesbyrd på vores egne tanker og følelser.

Ånden ønsker at vælde ud fra dig og mig på alle områder af vores liv. Men han vil ikke presse sig på, og derfor kommer vi igen og igen til at vælge vores egne tanker og ideer, når vi står overfor en udfordring, så længe vi tror, at vi kan klare noget uden hans hjælp. Det var det, som Ånden ville lære mig. Det er først, når vi er villige til at anerkende, at vi ikke kan klare noget selv, at der i praksis bliver plads til Helligånden. Derfor står der fx i Rom 8,26, at Ånden vil hjælpe os “i vor skrøbelighed”. Han vil ikke hjælpe os, når vi tænker, at vi er så stærke og så dygtige, at vi dybest set ikke har brug for hjælp. For den slags tanker lukker døren for hans hjælp. Han venter i stedet på, at vi ydmyger os og anerkender, at vi ikke kan klare noget uden ham. Når det endelig sker, står han klar til at flyde ud af vores magtesløshed med en himmelsk flod af levende vand.

Bed derfor om:

  • At Gud må hjælpe os til at indrømme vores magtesløshed og dybe afhængighed af hans hjælp. Jf. Zak 4,6.
  • At Ånden må lære os, hvordan vi bedst kan flyde med ham og lade ham strømme ud af os.
  • At Ånden må lære os, hvordan vi kan formidle hans tanker og følelser, når vi vidner for ikke-kristne.