3. Visionens fødsel

Jeg mærkede ikke umiddelbart nogen stor forskel, efter at jeg havde sagt ja til Guds kald om at være en vægter for Danmark med mit liv. Men jeg oplevede alligevel, at Gud holdt fast i processen og langsomt, men sikkert kaldte mig dybere ind i den.

Efter et par måneder vågnede jeg midt om natten ved lyden af min egen mund, der sagde ”JESUS!” Jeg mærkede med det samme, at der var sket noget, da jeg sagde ”Jesus”. Jeg havde en meget tydelig følelse af, at der netop havde været en stærk dæmonisk tilstedeværelse i vores værelse. Min krop rystede som om jeg var grebet af angst og mit hjerte slog hurtigt, men selv var jeg fuld af fred. Jeg prøvede at falde i søvn igen (efter lidt tid), men kom kun til at slumre ind og ud af søvnen mange gange. I stedet oplevede jeg, at Gud – mens jeg var i en slags grænseland mellem en vågen og en sovende tilstand – begyndte at give mig en masse tanker. De fleste af de tanker, som jeg fik, var mere eller mindre glemt, da jeg stod op om morgenen, men der var en ide, som fortsat stod lyslevende for mig. Det var tanken om at starte en bevægelse af vægtere, som ville give en fast dag om ugen til faste for Danmark. Jeg skulle lave en hjemmeside, der hed fastefordanmark.dk og jeg skulle finde nogle andre bønneledere til at stå sammen med mig i at lede denne bevægelse, så det ikke blev en Peter Tinggaard bevægelse.

Jeg delte min oplevelse med Moses Hansen pr. mail, da jeg oplevede og ønskede, at han skulle være en af de bønneledere, som var med til at lede dette nye tiltag. Men ellers delte jeg den kun mundtligt med nogle få stykker i løbet af de næste 4-5 måneder. Det var derfor første gang, at jeg delte hele processen med en gruppe mennesker, da jeg i marts 2015 deltog i en bøn og delvis faste tid på Pottemagerens hus. Og Gud bekræftede visionen på to markante måder.

1) For det første vakte min beretning en markant respons fra de tilstedeværende, som resulterede i, at ”krigerne blev vakt”. To kvinder proklamerede højlydt (fyldt med Åndens kraft), at de ikke længere ville tilpasse sig andres forventninger, men i stedet ville rejse sig som krigere. Det var en stærk oplevelse for alle, som var tilstede ved bønnemødet.
2) For det andet havde vi en udsendelse med liv web TV fra pottemagerens hus, som skulle starte kort efter det andet møde sluttede. Vi indledte web TV udsendelsen med bøn og lovsang og oplevede, at den samme atmosfære, som vi havde oplevet til bønnemødet, også manifesterede sig i udsendelsen. Efter en tid med lovsang, bøn og fornyet indvielse til at være vægtere for Danmark, ringede en kvinde ind til os. Efter hun havde delt det, hun havde på hjerte, så siger hun: ”Jeg har også fået lagt på hjerte at tage en bøn og faste dag i ugen.” Hun havde ikke hørt noget af det, som jeg netop havde delt til bedemødet, men blev Guds profetiske bekræftelse til mig, at det nu var tid til at dele visionen og at Gud var med i visionen.