{"id":1204,"date":"2016-06-24T19:38:58","date_gmt":"2016-06-24T18:38:58","guid":{"rendered":"http:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1204"},"modified":"2016-06-24T19:51:08","modified_gmt":"2016-06-24T18:51:08","slug":"uge-26-gud-elsker-at-elske","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1204","title":{"rendered":"Uge 26 Gud er k\u00e6rlighed!"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

1 Joh 4,8: <\/strong>\u201dDen, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er k\u00e6rlighed”<\/em><\/span><\/p><\/blockquote>\n

I disse kendte vers fort\u00e6ller Johannes os, at “Gud er k\u00e6rlighed”. Han siger med andre ord, at k\u00e6rligheden er Guds vigtigste og mest grundl\u00e6ggende egenskab. Det er den, han virkelig er. N\u00e5r du ser ham, ser du den fuldkomne k\u00e6rlighed. Som mennesker er vi vant til at behandle k\u00e6rligheden b\u00e5de som en f\u00f8lelse og som et valg, vi tager, men s\u00e5dan fungerer det ikke for Gud. For Guds k\u00e6rlighed er liges\u00e5 evig og uforanderlig som han selv er. Den har ikke gode og d\u00e5rlige dage, men er altid p\u00e5 max. Den er aldrig p\u00e5 valg i Guds hjerte, for der findes ingen alternative veje for ham. Han kan slet ikke holde op med at elske uden samtidigt at holde op med at v\u00e6re den, han er. Desuden er han s\u00e5 stor, at der ikke findes nogen anden magt, som kan f\u00e5 ham til at g\u00f8re noget, der ikke er k\u00e6rligt. Det er ikke muligt for ham at lyve (jf. Tit 1,2) og han bliver ikke engang fristet af synden (jf. Jak 1,13). P\u00e5 samme m\u00e5de kan Gud slet ikke holde op med at elske. For det er den, han er. Derfor er han ogs\u00e5 den eneste \u00e6gte og fuldgyldige definition p\u00e5 k\u00e6rligheden. Det er kun ved at se p\u00e5 ham, at vi l\u00e6rer k\u00e6rlighedens sande v\u00e6sen at kende.<\/span><\/p>\n

Johannes havde en s\u00e5dan tillid til Guds k\u00e6rlighed, at han med gl\u00e6de ville give andre mennesker f\u00f8lgende garanti: “Hvis du l\u00e6rer den at kende, vil du selv komme til at elske andre” (jf. v. 8). Med andre ord siger Johannes, at der er en s\u00e5dan kraft i Guds k\u00e6rlighed, at den helt automatisk vil forvandle ethvert menneskehjerte, som \u00e5bner sit hjerte for den. Det var det, Johannes selv havde erfaret, og han \u00f8nskede inderligt, at alle andre mennesker skulle erfare det samme.<\/span><\/p>\n

Men hvorfor ser vi s\u00e5 ikke mere af Guds k\u00e6rlighed i vores kirker, n\u00e5r vi ved s\u00e5 meget om den? Den er uden tvivl det prim\u00e6re tema i vores m\u00f8der, som fremh\u00e6ves igen og igen p\u00e5 utallige m\u00e5der. Vi taler om den, og synger om den og n\u00e6vner den igen og igen i vores b\u00f8nner. Og dog oplever alt for mange mennesker, at de kristne langt hen ad vejen ikke er bedre til at elske end ikke-kristne. Vi burde v\u00e6re fyldt til bristepunktet med Guds k\u00e6rlighed, men p\u00e5 trods af dette, er der efterh\u00e5nden n\u00e6sten liges\u00e5 store skilsmisseprocenter blandt kristne, som blandt ikke-kristne. Det er lige til at gr\u00e6de over. Vi er kaldet til at elske selv vore v\u00e6rste fjender, men vi klarer ikke en gang at elske dem, der elsker os. Der er noget, som ikke fungerer, som det skal. Hvis Johannes har ret i, at vores k\u00e6rlighed til andre afspejler, hvor godt vi kender Gud, s\u00e5 udstiller vores atmosf\u00e6re i de fleste kirker og kristne hjem, at vi slet ikke kender Gud godt nok.<\/span><\/p>\n

Faris\u00e6erne havde ogs\u00e5 en voldsom masse viden om Gud, men de var alligevel ikke i stand til at genkende Gud, da han vandrede i deres midte. De kunne citere utallige skriftsteder om Guds n\u00e5de og barmhjertighed, men kunne slet ikke acceptere, at Gud var s\u00e5 n\u00e5dig som det, Jesus udstillede. Hvorfor? Fordi deres erfaringer med Gud var noget, som havde med hovedet og ikke med hjertet at g\u00f8re. De havde l\u00e6rt sig selv at knokle for Gud og de k\u00e6mpede for at overg\u00e5 hinanden i deres gudsdyrkelse, men de havde ikke l\u00e6rt at \u00e5bne deres hjerter for ham. Deres gudsliv var noget, de selv skulle pr\u00e6stere overfor Gud i stedet for at v\u00e6re noget, der str\u00f8mmede frit og ufortjent fra Gud. Desv\u00e6rre tror jeg, at det samme kunne siges om rigtig mange kristne. Vi har l\u00e6rt en masse om Gud og vi har ogs\u00e5 l\u00e6rt at g\u00f8re en masse for Gud, men vi har ikke l\u00e6rt at \u00e5bne vores hjerter helt for ham.<\/span><\/p>\n

Dette er ogs\u00e5 grunden til, at s\u00e5 mange kristne \u00e6gteskaber ender i skilsmisse og at s\u00e5 mange kirker oplever voldsomme kampe og splittelser. For hvis ikke Jesus har f\u00e5et lov til at elske os helt ned i dybet af vores indre, s\u00e5 b\u00e6rer vi omr\u00e5der med m\u00f8rke og skam i vores liv, hvor Gud ikke er herre. Disse omr\u00e5der med m\u00f8rke vil helt automatisk komme til at styre og forme vores tanker og vores liv, n\u00e5r vi bliver presset … selv om det absolut ikke er det, vi vil. Hvis du er \u00e6rlig overfor dig selv, vil du selv kunne genkende dette. Selv om du ved en masse om Gud og har indviet dit liv til at tjene ham, har du fortsat en masse f\u00f8lelser af bitterhed, selvbebrejdelse, skam og meget mere inde i dig. N\u00e5r du bliver presset og billedlig talt tr\u00e6nges op i en krog, vil du automatisk reagere ud fra disse s\u00e5rede og m\u00f8rke f\u00f8lelser. Som et s\u00e5ret dyr i en f\u00e6lde.<\/span><\/p>\n

Hvis ikke du har smagt Guds k\u00e6rlighed og har oplevet, hvor meget han elsker dig helt ned i dybet af dit indre m\u00f8rke, s\u00e5 er det kun dit hoved, der kender Guds k\u00e6rlighed. Dit hoved kan sagtens fort\u00e6lle dit hjerte, at du \u201dburde\u201d elske mere, men s\u00e5 l\u00e6nge dit hjerte ikke har erfaret Guds k\u00e6rlighed, vil du selv skulle fremskaffe ressourcerne til at elske andre inde i dit eget hjerte. Det er kun, n\u00e5r vi har erfaret Guds k\u00e6rlighed i vores hjerter, at Guds egen k\u00e6rlighed kan blive vores indre kilde til at elske andre. Det er det, som hele tiden har v\u00e6ret Guds plan. Vi elsker, fordi han elskede os f\u00f8rst! (1 Joh 4,19) Det starter altid med Guds k\u00e6rlighed og ikke med vores. Verden vil straks kunne genkende Guds k\u00e6rlighed i kirkerne, hvis det virkelig er Guds k\u00e6rlighed, der str\u00f8mmer imellem os (jf. Joh 13,35). Men hvis vores k\u00e6rlighed prim\u00e6rt udstilles igennem mennesker, som er blevet gode til at skjule deres bitterhed og til at g\u00f8re k\u00e6rlige handlinger af pligt, s\u00e5 vil verden ikke blive draget til os. <\/span><\/p>\n

Bed derfor om <\/span><\/p>\n