{"id":1287,"date":"2016-09-11T07:30:12","date_gmt":"2016-09-11T06:30:12","guid":{"rendered":"http:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1287"},"modified":"2016-09-11T14:11:56","modified_gmt":"2016-09-11T13:11:56","slug":"uge-37-en-lidenskabelig-kirke","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1287","title":{"rendered":"Uge 37 En lidenskabelig kirke Del 1"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/span><\/em><\/p>\n

Kol 3,23<\/strong>: “Hvad I end g\u00f8r, g\u00f8r det af hjertet \u2013 for Herren og ikke for mennesker.”<\/span><\/span><\/p><\/blockquote>\n

Kirkens st\u00f8rste kald er at ligne Jesus og dermed Gud. Vi er nemlig sat p\u00e5 jorden for at \u00e5benbare for verden, hvem Gud virkelig er. Igennem os skal mennesker opdage, at Gud er k\u00e6rlig, og god, og n\u00e6rv\u00e6rende, og vis, og meget, meget mere. Men mens forskellige situationer udfordrer os til at vise forskellige sider af Guds v\u00e6sen, s\u00e5 er der en ting, som altid burde v\u00e6re tilstede. Og det er lidenskab. “Hvad I end g\u00f8r, g\u00f8r det af hjertet … “<\/span><\/p>\n

En af de st\u00f8rste tragedier ved nutidens kirke er dette: Vi er blevet en kirke, som har mistet lidenskaben. Vi elsker, ja, men vi elsker ikke med passioneret lidenskab. Vi viser barmhjertighed, men g\u00f8r det p\u00e5 ingen m\u00e5de liges\u00e5 helhjertet som det, Jesus gjorde. Vi tilgver selvf\u00f8lgelig, for ellers siger Bibelen, at Gud vil tilbageholde sin tilgivelse af os, men vi g\u00f8r det modvilligt og ikke med gl\u00e6de. Vi giver penge, fordi vi skal, men g\u00f8r det ikke med lidenskab og gl\u00e6de. Vi er ikke en kirke, som virkelig har grebet, at “Gud elsker en glad giver” (jf 2 Kor 9,7). Som jeg ser det, er vi blevet til en kirke, hvor pligten har f\u00e5et langt st\u00f8rre indflydelse end lidenskaben. Vi g\u00f8r mange af de rigtige ting, ja, men Gud har kaldet os til at v\u00e6re en kirke, der g\u00f8r det hele “af hjertet – for Herren og ikke for mennesker” som Kol 3,23 siger?<\/span><\/p>\n

Personligt tror jeg, at den dybereliggende grund til, at kirken har mistet sin lidenskab, skal findes i kirkens nuv\u00e6rende fundament. Vi har centreret kirken omkring en humanistisk kristendom, hvor mennesket er i centrum. Det er det, humanisme betyder. At mennesket har f\u00e5et den plads, som alene tilh\u00f8rer Gud. Selvf\u00f8lgelig fylder vi vores kirker med undervisning, b\u00f8nner, sange mv., hvor vi bekender, at det er Gud, som er centrum for det hele, men desv\u00e6rre underminerer vi vores bekendelse ved at praktisere det modsatte. Vi synger: Vi elsker dig af hele hjertet og kan ikke undv\u00e6re dig et eneste sekund … men lever s\u00e5 resten af ugen uden at forholde os s\u00e6rlig meget til Gud. Vi proklamerer, at Gud er vores fors\u00f8rger og at vi stoler p\u00e5 ham, men alligevel ser vi, at det kun er meget f\u00e5 kristne, der lever som om, at de virkelig stoler p\u00e5 ham med deres \u00f8konomi. Vi siger, at Gud er vores styrke, men vil ikke acceptere, at vi rent faktisk er svage og ynkelige uden Gud.\u00a0 <\/span><\/p>\n

Den dybereliggende grund til, at vi lever p\u00e5 denne m\u00e5de – hvor vi g\u00f8r det modsatte af det, vi bekender – skal som sagt findes i vores rod. Vi har en kristendom med mennesket i centrum. Den teologi om Gud, som vi proklammerer uge efter uge, er som en tynd og falsk skald omkring et indhold, hvor Gud absolut ikke sidder p\u00e5 tronen. Han er ikke Herre over vores \u00f8konomi, over vores relationer, over vores valg, over hvad vi ser i fjernsynet, over hvad vi g\u00f8r med vores tid, eller over livets vigtigste beslutninger. P\u00e5 alle disse omr\u00e5der vil vi hellere selv bestemme, og vi retf\u00e6rdigg\u00f8r vores selvbestemmelse med floskler om, at Gud vil have os til at t\u00e6nke selv. <\/span><\/p>\n

I vores humanistiske kristendom har vi en s\u00e5dan tillid til vores menneskelige evner, at vi har gjort forkyndelsen til gudstjenestens absolutte centrum, fordi vi t\u00e6nker, at bare vi h\u00f8rer, hvad vi skal g\u00f8re, s\u00e5 kan vi selv klare resten. Vi siger det sj\u00e6ldent s\u00e5 direkte, men dette er roden, som former vores kirker. Vi lytter og lytter til den ene undervisning efter den anden ud fra en illusion om, at hvis bare vi l\u00e6rer nok om Gud og Bibelen, s\u00e5 kan vi klare resten selv. Derved g\u00f8res kristendommen til en sag for hovedet, og vi h\u00e5ber selvf\u00f8lgelig, at de sandheder og \u00e5benbaringer, som vores hoveder griber, ogs\u00e5 m\u00e5 p\u00e5virke vores hjerter og resten af vores liv. Men det sker sj\u00e6ldent. For selv om vores hoveder har grebet en masse sandheder om Gud, er vi alligevel ikke i stand til at forvandle vores hjerter eller vores liv. Det er her kampen st\u00e5r i vores humanistiske kristendomsudgave. Vi har grebet sandheden i vores hoveder og nu m\u00e5 vi f\u00e5 vores hjerter og vores liv til at rette sig efter det, vi ved. <\/span><\/p>\n

Men hvad har alt dette med lidenskab at g\u00f8re, t\u00e6nker du sikkert. Jo, nu skal du h\u00f8re. Hvis kristendommen skal udleves ud fra vores hoveder, og ikke ud fra vores hjerter, vil det medf\u00f8re, at vi drives til at g\u00f8re den ene kristne handling efter den anden som en pligt, fordi det er vores hoveder, der kr\u00e6ver dem af os. Hver eneste pligt, som vi bebyrder os selv med, afspejler selvf\u00f8lgelig Bibelske bud og regler. Det er udelukkende ting, som Gud kalder os til at g\u00f8re, og ikke noget, som kirken selv har fundet p\u00e5. MEN Gud havde aldrig t\u00e6nkt, at vi skulle g\u00f8re dem af pligt. Det var ikke meningen, at vores hoveder skulle overtage styringen med livet og v\u00e6re som en taktmester, der driver os til at g\u00f8re det rigtige. Absolut ikke! Det var meningen, at vi skulle l\u00e6re at leve efter Guds forbillede. Han g\u00f8r aldrig noget af pligt! Alt, hvad han g\u00f8r, g\u00f8r han med lidenskab og kraft. Han er altid helhjertet og 100 % n\u00e6rv\u00e6rende i det, han g\u00f8r, og han har aldrig pr\u00f8vet at v\u00e6re halvhjertet. Derfor st\u00e5r der i 5 Mos 4,24: \u201dFor Herren din Gud er en fort\u00e6rende ild, en lidenskabelig Gud.\u201d Det er det, der er vores kald. At v\u00e6re lidenskabelige, som han er det.
\n<\/span><\/p>\n

Bed derfor om <\/span><\/p>\n