{"id":1313,"date":"2016-10-02T17:26:38","date_gmt":"2016-10-02T16:26:38","guid":{"rendered":"http:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1313"},"modified":"2016-10-02T20:58:51","modified_gmt":"2016-10-02T19:58:51","slug":"uge-40-vantro-og-haarde-hjerter","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1313","title":{"rendered":"Uge 40 Vantro og h\u00e5rde hjerter"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

Mk 6,51-52<\/strong>: “S\u00e5 kom han op i b\u00e5den til dem, og vinden lagde sig; men de var helt ude af sig selv. De havde nemlig ikke fattet det med br\u00f8dene, tv\u00e6rtimod var deres hjerte forh\u00e6rdet.<\/span>“<\/span><\/p><\/blockquote>\n

Bem\u00e6rk her, hvad der st\u00e5r om disciplene. P\u00e5 grund af deres h\u00e5rde hjerter, havde de ikke fanget det, som Gud gav dem igennem br\u00f8dunderet. Dette er grunden til, at de blev “ude af sig selv” af forundring, da Jesus gjorde et nyt mirakel i forhold til stormen. For de havde ikke forventet, at Gud ville redde dem en gang til. De havde i stedet forventet at d\u00f8. For deres h\u00e5rde hjerter havde forhindret dem fra at modtage alt, hvad Gud ville give dem igennem bespisningsunderet. De havde godt nok set selve miraklet: Hvordan tusinder af mennesker var blevet m\u00e6ttet igennem en drengs madpakke. Men de havde ikke grebet den langt vigtigere \u00e5benbaring af Guds gavmildhed og trofasthed, som str\u00e5lede igennem hele underet. Desv\u00e6rre! Hvis de havde grebet denne livsforvandlende \u00e5benbaring af Gud, ville dette have \u00e6ndret deres hjerter s\u00e5 meget, at de havde forventet et lignende indgreb, da stormen ramte dem. For s\u00e5 havde de t\u00e6nkt: “Den Gud, som reddede os sidst, er fortsat med os. Mon ikke han ville g\u00f8re et lignende mirakel denne gang … ?” <\/span><\/p>\n

Senere, i Mk 8,14-21<\/strong>, opst\u00e5r der en ny krise, som introduceres med disse ord: “De havde glemt at tage br\u00f8d med … “. Disciplene skulle p\u00e5 tur med Jesus, men de havde alts\u00e5 dummet sig og glemt at tage den m\u00e6ngde br\u00f8d med, som de havde brug for. Dette var en stort problem i deres \u00f8jne, fordi de fortsat tvivlede p\u00e5, at Gud ville hj\u00e6lpe dem i deres n\u00f8d. Men s\u00e5dan t\u00e6nkte Jesus ikke. Han var slet ikke interesseret i, hvor meget br\u00f8d de havde med, fordi han stolede s\u00e5 meget p\u00e5 sin himmelske farmand. I stedet vendte han sig mod disciplene og gav dem evangeliernes skarpeste discipel-skideballe for deres h\u00e5rde hjerter og for at de stolede s\u00e5 lidt p\u00e5 Guds trofasthed. <\/span><\/p>\n

Mk 8,17-20<\/strong>: “Da Jesus blev klar over det, sagde han til dem: \u00bbHvorfor taler I om, at det er, fordi I ikke har br\u00f8d med? Kan I endnu ikke fatte eller forst\u00e5? Er jeres hjerte s\u00e5 forh\u00e6rdet? Kan I ikke se, sk\u00f8nt I har \u00f8jne? Kan I ikke h\u00f8re, sk\u00f8nt I har \u00f8rer? Husker I ikke, da jeg br\u00f8d de fem br\u00f8d til de fem tusind, hvor mange kurve fulde af stykker I da samlede?\u00ab \u00bbTolv,\u00ab svarede de. \u00bbEller dengang med de syv br\u00f8d til de fire tusind, hvor mange kurve fulde af stykker I da samlede?\u00ab \u00bbSyv,\u00ab svarede de. Og han sagde til dem: \u00bbForst\u00e5r I endnu ikke?\u00ab<\/span><\/span><\/p><\/blockquote>\n

Efter at Jesus var blevet korsf\u00e6stet og var genopst\u00e5et, opstod der igen en situation, hvor disciplene blev kritiseret for deres h\u00e5rde hjerter. For de ville ikke tro p\u00e5, at Jesus var genopst\u00e5et, selv om b\u00e5de Maria Magdalene og to ukendte disciple erkl\u00e6rede, at de havde m\u00f8dt Jesus. Dette var grunden til, at Jesus gav dem endnu en skideballe i Mk 16,14:<\/strong> “…. Han bebrejdede dem deres vantro og h\u00e5rdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse.<\/span>“<\/em> Med andre ord pegede Jesus p\u00e5 deres h\u00e5rde hjerter og sagde : “Hvis I havde haft bl\u00f8de hjerter, ville I have troet p\u00e5 dem, der sagde, at jeg var genopst\u00e5et”<\/span><\/span><\/p>\n

Personlig historie:<\/strong><\/span><\/p>\n

I forrige weekend var jeg i Hiller\u00f8d, hvor jeg afleverede et seminar om “hjertet” i l\u00f8bet af l\u00f8rdagen. Undervejs synliggjorde jeg for deltagerne, hvordan Bibelen ofte omtaler Guds frelsesv\u00e6rk som konkrete byttehandler, han tilbyder os. Han vil give os liv i stedet for d\u00f8d, gl\u00e6de i stedet for sorg, frihed i stedet for fangenskab, helbredelse i stedet for sygdom, retf\u00e6rdighed i stedet for synd og meget mere. Det er byttehandler, som foruds\u00e6tter, at vi giver noget til ham, s\u00e5 han kan give noget til os. Hvis vi som faris\u00e6erne t\u00e6nker, at vores hjerter og legemer allerede er raske, vender Gud sig mod os og siger: S\u00e5 har jeg ikke noget til jer! Byttehandlen er annulleret. Mk 2,17<\/strong>: \u201dDe raske har ikke brug for l\u00e6ge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retf\u00e6rdige, men syndere.\u201d<\/em> Det var tolderen, som bad \u201dGud, v\u00e6r mig synder n\u00e5dig\u201d, der fik b\u00f8nnesvar og efterf\u00f8lgende blev omtalt som retf\u00e6rdig (jf. Luk 18,9-14<\/strong>). Faris\u00e6eren, som pralede af sin egen retf\u00e6rdighed, blev sendt tomh\u00e6ndet hjem og blev efterf\u00f8lgende omtalt som den, der ikke var retf\u00e6rdig. <\/span><\/p>\n

Efter at jeg havde delt dette, tog vi en tid i b\u00f8n, hvor vi inviterede Hellig\u00e5nden til at virke og til at hj\u00e6lpe os med at synligg\u00f8re svagheder i vores liv. Form\u00e5let med dette var at hj\u00e6lpe os til at anerkende sandheden om vores hjerter, s\u00e5 vi derefter kunne aflevere svaghederne til Gud og bytte dem med de skatte, som han vil give os til geng\u00e6ld. Mens vi ventede, mindede Gud mig om Mk 16,14 og dens tale om “vantro og h\u00e5rdhjertethed”. Jeg har l\u00e6nge vidst, at jeg havde en masse vantro i mit hjerte, men pludselig forstod jeg, at vantroen var forbundet med et hjerte, som var h\u00e5rdt. Det var ikke bare en vantros \u00e5nd eller en atmosf\u00e6re over Danmark. Det var mit eget hjerte, som var h\u00e5rdt. Jeg oplevede meget st\u00e6rkt, at Gud var med i dette, og jeg begyndte at gr\u00e6de og n\u00e6sten hulke, da jeg efterf\u00f8lgende gav mit h\u00e5rde og vantro hjerte til Gud, s\u00e5 han i stedet kunne give mig et bl\u00f8dt og godt hjerte (jf. Ez 36,26). <\/span><\/p>\n

Jeg deler dette i denne andagt, fordi jeg tror, at der ogs\u00e5 er andre, som Gud vil tale til og sige: Du forventer s\u00e5 lidt af mig, fordi dit hjerte er h\u00e5rdt. Men hvis du vil give mig dit h\u00e5rde hjerte, vil jeg i stedet give dig et bl\u00f8dt og godt hjerte. <\/span><\/p>\n

Bed derfor om: <\/span><\/p>\n