{"id":1361,"date":"2016-11-12T11:14:57","date_gmt":"2016-11-12T10:14:57","guid":{"rendered":"http:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1361"},"modified":"2016-11-12T11:44:32","modified_gmt":"2016-11-12T10:44:32","slug":"uge-46-sammen-med-alle-de-hellige","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1361","title":{"rendered":"Uge 46 Sammen med alle de hellige"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

Ef 3,17-19<\/strong>: “at Kristus ved troen m\u00e5 bo i jeres hjerter og I v\u00e6re rodf\u00e6stede og grundf\u00e6stede i k\u00e6rlighed, s\u00e5 at I sammen med alle de hellige<\/strong> f\u00e5r styrke til at fatte, hvor stor bredden og l\u00e6ngden og h\u00f8jden og dybden er, og til at kende Kristi k\u00e6rlighed, som overg\u00e5r al erkendelse, s\u00e5 I fyldes, til hele Guds fylde n\u00e5s.”<\/span><\/span><\/p><\/blockquote>\n

Guds store plan for menigheden er, at den skal kende Kristi k\u00e6rlighed og fyldes til hele Guds fylde n\u00e5s. Men vi lever desv\u00e6rre i en meget individualistisk tidsalder, hvor de fleste kristne l\u00e6rer at forf\u00f8lge disse m\u00e5l som personlige m\u00e5l. “Jeg m\u00e5 selv l\u00e6re Kristi k\u00e6rlighed at kende … jeg m\u00e5 selv str\u00e6be efter at f\u00e5 alt, hvad Gud har til mig.” Men dette er en alvorlig sk\u00e6vvridning af Guds plan. For det er “sammen med alle de hellige”, at vi skal kende bredden og l\u00e6ngden og h\u00f8jden og dybden af Kristi k\u00e6rlighed. Det er legemet i sin helhed, der skal fyldes, til hele Guds fylde n\u00e5s. <\/span><\/p>\n

Dette er ogs\u00e5 et budskab, som \u00c5nden taler til menigheden i dag. Han siger: “Tiden for solokrigerne er forbi.” Det er et ord, som jeg har h\u00f8rt flere gange fra forskellige personer. Han kalder os til at tjene sammen og til at vokse sammen. Han s\u00e6tter ekstra fokus p\u00e5 de forskellige tjenestegaver og n\u00e5degaver, s\u00e5 menigheden kan blive det legeme, Gud har skabt os til at v\u00e6re. Et legeme af mange forskellige lemmer, hvor hver enkelt person er salvet og udrustet af \u00c5nden til at udfylde hver sin plads. 1 Kor 12,11: “Alt dette virker den ene og samme \u00e5nd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.” <\/span><\/span><\/p>\n

Paulus taler om dette i 1 Kor 12, hvor han beskriver Guds menighed som et legeme. Efter nogle indledende tanker i v. 1-6, opremser han en lang r\u00e6kke forskellige tjenestegaver og n\u00e5degaver, som enkelte personer kan b\u00e6re i deres liv (v. 7-11). Samlet set siger han to ting om disse gaver:\u00a0 <\/span><\/p>\n

1) Det hele kommer fra den samme \u00c5nd. v. 4. <\/span>
\n2) Han virker det hele til f\u00e6lles gavn. v. 7. <\/span><\/p>\n

Herefter udfolder han selve tanken om menigheden som et legeme (v. 14-26). Jeg vil fremh\u00e6ve tre af de ting, som han siger.
\n<\/span><\/p>\n

1) v. 15-16: “<\/em>Siger foden: \u00bbJeg er ikke h\u00e5nd, alts\u00e5 h\u00f8rer jeg ikke til legemet,\u00ab er den dog alligevel en del af legemet, og siger \u00f8ret: \u00bbJeg er ikke \u00f8je, alts\u00e5 h\u00f8rer jeg ikke til legemet,\u00ab er det dog ligefuldt en del af legemet.”<\/em> Den enkelte m\u00e5 alts\u00e5 ikke sige: “Jeg h\u00f8rer ikke til legemet, fordi jeg ikke er som den og den!” Tv\u00e6rtimod \u00f8nsker Gud, at den enkelte skal sige: “Jeg er v\u00e6rdifuld og kirken kan ikke undv\u00e6re mig!” Hvis vi b\u00e6rer denne indstilling over vores liv, vil det v\u00e6re langt lettere for Hellig\u00e5nden at bruge os. Herved udstiller Paulus, hvordan mange kristne bremser \u00c5ndens virke i deres eget liv, n\u00e5r de ringeagter sig selv og det, \u00c5nden har givet dem. <\/span><\/span><\/p>\n

2) v. 21: “<\/em>\u00d8jet kan ikke sige til h\u00e5nden: \u00bbJeg har ikke brug for dig,\u00ab eller hovedet til f\u00f8dderne: \u00bbJeg har ikke brug for jer.\u00ab”<\/em> Ingen del af legemet m\u00e5 sige til en anden del af legemet: “Du kan ikke bruges, fordi du ikke er som mig!” Dette er en befaling, som g\u00e6lder hver enkelt person, men den f\u00e5r langt st\u00f8rre kraft, n\u00e5r hele f\u00e6llesskaber lever den ud. Forestil dig fx, hvis alle fra din kirke b\u00e5de troede og kommunikerede f\u00f8lgende til alle: “Vi har brug for dig pr\u00e6cist, som du er. Vi kan ikke undv\u00e6re dig!” Det ville skabe en atmosf\u00e6re, hvor du n\u00e6sten ikke kunne undg\u00e5 at blomstre og vokse i din tjeneste. Men hvis vi i stedet t\u00e6nker og siger de ord, som Paulus siger, at vi ikke m\u00e5 sige, s\u00e5 skaber vi f\u00e6llesskaber, hvor vi begr\u00e6nser og hindrer hinanden. <\/span><\/span><\/p>\n

3) v. 22-23: “Tv\u00e6rtimod, de lemmer p\u00e5 legemet, som synes at v\u00e6re de svageste, netop de er n\u00f8dvendige, <\/span>og de lemmer, som vi synes er mindre \u00e6re v\u00e6rd, dem giver vi desto st\u00f8rre \u00e6re, og de lemmer, som vi undser os ved, kl\u00e6der vi med desto st\u00f8rre bluf\u00e6rdighed;<\/span>” <\/em>Paulus bygger sine tanker p\u00e5 erfaringer, som alle mennesker vil kunne genkende fra deres eget personlige legeme. <\/span><\/p>\n

N\u00e5r en legemsdel er svag eller syg, opdager hele legemet, hvor n\u00f8dvendig og uundv\u00e6rlig den del er. Vi t\u00e6nker ikke: “N\u00e5, s\u00e5 m\u00e5 jeg n\u00f8jes med en h\u00e5nd, fordi den anden er syg.” I stedet retter vi al vores opm\u00e6rksomhed p\u00e5, at den syge h\u00e5nd skal sk\u00e5nes og plejes, s\u00e5 den kan blive rask igen. <\/span><\/p>\n

Hvis der er en legemsdel, som vi “undser os ved”, vil vi helt automatisk g\u00f8re en ekstra indsats for at d\u00e6kke over og beskytte den. Her t\u00e6nker Paulus sandsynsvis p\u00e5 vores k\u00f8nsdele. Det er kun en syg person, som ville springe op og ned i kirken og sige: “Se, jeg har ingen t\u00f8j p\u00e5!” Tv\u00e6rtimod ville du og jeg hurtigst muligt tild\u00e6kke os selv, hvis der skete et uheld, som bevirkede, at andre kunne se vores underliv. Paulus kalder os som kirke til at h\u00e5ndtere andres skam og svagheder p\u00e5 samme m\u00e5de. For vi er et legeme, og derfor er andres skam ogs\u00e5 min skam. N\u00e5r et legeme lider, lider vi alle sammen (v. 26).<\/span><\/p>\n

Desv\u00e6rre ser jeg, at kirken i dag er meget langt v\u00e6k fra det ideal, som Paulus gav os. Langt de fleste kristne ringeagter sig selv og fors\u00f8ger at v\u00e6re som andre. Samtidigt evner vores kirker ikke at bane vejen for den enkelte ved at kommunikere f\u00f8lgende til alle: “Dine evner og gaver er v\u00e6rdifulde og vi kan ikke undv\u00e6re det, som du b\u00e6rer i dit liv.” Vi s\u00e6tter de st\u00e6rke til at lede og placerer de svage i \u00e5ndelige plejehjem. Og n\u00e5r nogen dummer sig eller svigter, er vi meget hurtige til at udr\u00e5be fejlen til hele verden. <\/span><\/p>\n

Bed derfor om: <\/span><\/p>\n