{"id":1507,"date":"2017-03-26T16:32:14","date_gmt":"2017-03-26T15:32:14","guid":{"rendered":"http:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1507"},"modified":"2017-03-26T21:47:58","modified_gmt":"2017-03-26T20:47:58","slug":"uge-13-to-veje-til-velsignelse","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1507","title":{"rendered":"Uge 13 At velsigne og blive velsignet"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

Fil 2,3:<\/strong> \u201dG\u00f8r intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men s\u00e6t i ydmyghed de andre h\u00f8jere end jer selv. \u201d<\/span><\/p><\/blockquote>\n

Desv\u00e6rre behandler vi ofte dette vers, som om det prim\u00e6rt handler om at ydmyge os selv, selv om verset rent faktisk taler om at l\u00f8fte andre op. Verset siger nemlig ikke: \u201dG\u00f8r dig selv s\u00e5 lille som muligt!\u201d For det er noget helt andet, som Paulus vil l\u00e6re os. H\u00f8r blot, hvad han siger i Rom 12,10<\/strong>: \u201dV\u00e6r hinanden hengivne i broderk\u00e6rlighed, kappes om at vise hinanden agtelse.\u201d<\/em> Vi skal alts\u00e5 v\u00e6re s\u00e5 fokuseret og helhjertede i at oph\u00f8je og \u00e6re hinanden, at vi afspejler idr\u00e6tsud\u00f8vere ved en konkurrence. De giver absolut alt, hvad de har for at lykkes i den disciplin, som de har viet deres liv til. Og vores disciplin er at l\u00f8fte hinanden op. <\/span><\/p>\n

N\u00e5r vi agter andre mennesker h\u00f8jere end os selv, betyder det f\u00f8rst og fremmest, at vi ser andre mennesker med Guds \u00f8jne. Vi ser dem som dyrebare mennesker, som Gud har givet en r\u00e6kke gaver, resourcer og talenter til, som de kan velsigne andre med. Selv det mest ynkelige mennesker har alts\u00e5 noget at give andre. Hvis vi lever med denne indstilling i vores liv, vil det automatisk medf\u00f8re, at vi hele tiden forventer at modtage velsignelser fra vores medmennesker. <\/span><\/p>\n

En tjenesterelation bliver til et venskab<\/strong><\/span><\/p>\n

For nogle dage siden var jeg p\u00e5 Fyn, hvor jeg skulle overnatte hos nogle ildsj\u00e6le, der har startet et b\u00f8nnehus ud fra deres hus. Min indstilling under hele bes\u00f8get var at velsigne og st\u00f8tte dem, og dette var ogs\u00e5 mit udgangspunkt, da vi besluttede os for at bede sammen. Men efter at jeg havde bedt for dem og for deres b\u00f8nnehus i l\u00e6ngere tid, begyndte de at bede for mig, min kone og vores b\u00f8rn. Min umiddelbare reaktion var, at det beh\u00f8vede de alts\u00e5 ikke. Jeg var jo kommet for at give noget til dem, og jeg forventede \u00e6rlig talt ikke noget igen. Men mens de bad, hviskede Gud til b\u00e5de dem og mig, at han ville bruge dem og deres b\u00f8nnehus til at forl\u00f8se mere af dansens salvelse og gave i min kones liv. Personligt m\u00e6rkede jeg, hvordan dette \u00e6ndrede vores relation. Idet Gud \u00e5bnede mine \u00f8jne for den store gave, som han ville give min kone igennem dem, skete der samtidigt noget i mit hjerte. Jeg var ikke l\u00e6ngere bare tilstede som en forbeder, der baner vejen for andre. Jeg var med \u00e9t blevet til en ven, der b\u00e5de giver og modtager. En ven, der var fyldt med taknemlig over det, Gud ville give til os igennem dem, og som samtidigt var enormt begejstret for det, jeg kunne give til dem. <\/span><\/p>\n

P\u00e5 vejen hjem i toget kunne jeg slet ikke holde op med at t\u00e6nke p\u00e5 det, jeg havde oplevet. Jeg kunne m\u00e6rke, at Gud ville bruge min oplevelse til at tale til landets forbedere, fordi der er rigtig mange, som t\u00e6nker nogenlunde det samme som det, jeg t\u00e6nkte. “Jeg er her for at give … og jeg forventer ikke at modtage noget igen.” Men Gud vil ikke n\u00f8jes med at have en masse forbedere, som giver og giver … men som samtidigt er elendige til at tage imod. Han vil have os til at give og modtage. Til b\u00e5de at velsigne og at blive velsignet. <\/span><\/p>\n

Der er nemlig to overordnede veje, som Guds velsignelser flyder igennem i en relation. Den ene vej bygger p\u00e5 vores evner og gaver, og det er via denne vej, at vi velsigner andre mennesker. Det var det, jeg havde t\u00e6nkt mig at g\u00f8re, da jeg bad for \u00e6gteparret med b\u00f8nnehuset. Jeg ville bruge mit hjerte og mine evner til at formidle Guds velsignelser til dem. Men der er en anden vej, som er mindst liges\u00e5 vigtig. Denne vej bygger p\u00e5 vores behov og \u00f8nsker, og den kr\u00e6ver hjerter, som er villige til at \u00e5bne op og tage imod. Den kr\u00e6ver \u00e6gthed og s\u00e5rbarhed. Den kr\u00e6ver mod og villighed til at dele behov og til at g\u00f8re sig afh\u00e6ngig af andre menneskers velsignelser. <\/span><\/p>\n

I en sund relation vil der altid v\u00e6re to veje med velsignelser. Fra mig til den anden … og fra den anden til mig. Begge parter giver og modtager. Men i en usund relation har vi p\u00e5 forh\u00e5nd l\u00e5st os fast til enten den ene eller den anden vej. Og desv\u00e6rre tror jeg, at rigtig mange forbedere har faldet i denne gr\u00f8ft. Vi er dem, der giver … men vi er ikke s\u00e6rlig gode til at dele behov og \u00f8nsker med andre. Derfor kommer vi ofte til at n\u00f8jes med tjenesterelationer i stedet for at f\u00e5 dybe og livsforvandlende venskaber, hvor vi b\u00e5de giver og modtager. <\/span><\/p>\n

Endnu en illustration:<\/strong> <\/span><\/p>\n

I denne weekend har vi haft tre venner, som gav hele weekenden til at hj\u00e6lpe os med at ordne vores have (hvilket var meget tiltr\u00e6ngt). De kom til Aalborg fra S\u00f8nderjylland, havde s\u00f8rget for det meste af maden til b\u00e5de dem og os, og de var indstillet p\u00e5 at arbejde rigtig mange timer i haven. Forhistorien til deres bes\u00f8g var, at vi igennem mange \u00e5r har halset bagefter med haven, men nu hvor vi skal flytte tilbage til Randers og hvor huset skal s\u00e6lges, var det n\u00f8dvendigt, at vi brugte rigtig, rigtig mange timer i haven. Derfor havde jeg – p\u00e5 trods af usikkerhed og lidt frygt for, hvad andre mennesker ville t\u00e6nke – beskrevet vores behov i et nyhedsbrev. Det medf\u00f8rte uden tvivl, at mange t\u00e6nkte: “Vi har alle sammen haver. Det m\u00e5 de da selv kunne klare!” Og det ville ogs\u00e5 v\u00e6re sandt. For det var for d\u00e5rligt, at vores have var s\u00e5 forfalden. Men tre af vores venner t\u00e6nkte i stedet. Her har vi en anledning til at velsigne vores venner. Her er der et behov, som vi kan d\u00e6kke. Og min kone og jeg er S\u00c5 TAKNEMLIGE, at vi vil huske denne weekend resten af vores liv.
\n<\/span><\/p>\n

Bed derfor om: <\/span><\/p>\n