{"id":1546,"date":"2017-04-30T08:29:12","date_gmt":"2017-04-30T07:29:12","guid":{"rendered":"http:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1546"},"modified":"2017-04-30T08:53:13","modified_gmt":"2017-04-30T07:53:13","slug":"oensker-vi-guds-tugt","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1546","title":{"rendered":"Uge 18 \u00d8nsker vi Guds tugt?"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

Hebr 12,5-8:<\/strong> \u201cMin s\u00f8n, foragt ikke Herrens opdragelse, mist ikke modet, n\u00e5r du irettes\u00e6ttes af ham; for Herren tugter den, han elsker, han straffer hver s\u00f8n, han holder af. For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler jer som s\u00f8nner. For hvor er den s\u00f8n, som ikke tugtes af sin far? Hvis I lades uden den opdragelse, som er alles lod, er I u\u00e6gte b\u00f8rn og ikke s\u00f8nner.\u201d<\/span><\/span><\/p><\/blockquote>\n

N\u00e5r vi som kristne kun oplever meget lidt med Gud, s\u00e5 skyldes det dybest set os selv. Vi bryder os ikke om at h\u00f8re det, men s\u00e5dan er det. Vi er mest optaget af os selv og lukker kun Gud ind i vores verden i meget sm\u00e5 og sikre bidder. Vores liv og selv vores b\u00f8nner er mest af alt rettet mod det, vi selv vil. Vi f\u00e5r det nogle gange til at lyde s\u00e5 godt og \u00e5ndeligt, men i bund og grund vil alt i mit liv blot handle om \u201dmig\u201d, indtil jeg f\u00e5r hj\u00e6lp til at d\u00f8 fra mig selv og til at leve for Gud. <\/span><\/p>\n

Derfor er Guds opdragelse vores eneste h\u00e5b, hvis vi skal l\u00e6re at v\u00e6lge hans vej frem for vores veje og hans \u00f8nsker frem for vores \u00f8nsker. Hvorfor? Fordi vores veje fra start til slut bygger p\u00e5 det, vi hver is\u00e6r m\u00e5tte \u00f8nske, mens Guds veje f\u00f8rst og fremmest handler om hans \u00f8nsker. Hvis Gud ikke f\u00e5r lov til at tugte og revse os, bliver vores liv blot en vandring hen ad den vej, vi selv har lyst til at g\u00e5, og s\u00e5 vil Gud ikke f\u00e5 meget plads i vores liv. S\u00e5 bliver vi billedlig talt som b\u00f8rn, der f\u00e5r lov til at spise slik hele tiden og aldrig f\u00e5r et nej. Som forbedere er vi til og med kaldet til at bede \u201dSke din vilje … Komme dit rige …\u201d, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi virkelig s\u00f8ger Guds tugt. For uden den vil vi ikke l\u00e6re at elske hans veje frem for vores veje, og dermed vil vi aldrig blive helhjertede forbedere for hans vilje.<\/span><\/p>\n

Bibelens tale om tugt bliver dog ofte misforst\u00e5et og gjort alt for negativ, og dette er nok hovedgrunden til, at s\u00e5 mange kristne \u00f8nsker at undg\u00e5 den eller endda at flygte fra den. Man t\u00e6nker p\u00e5 episoder fra Bibelen, hvor Gud slog nogen ihjel eller ramte folket med pest eller forf\u00f8lgelse eller fangenskab mv., og s\u00e5danne tanker g\u00f8r ikke ligefrem Guds tugt til noget, man vil have mere af: \u201dN\u00e5 mand, det der med pest, det vil vi da ogs\u00e5 pr\u00f8ve … !\u201d. Nej, vel. Men hvis vi forstod den ret, s\u00e5 ville vi \u00f8nske mere af den. Ja, vi ville ops\u00f8ge den og klarg\u00f8re vores hjerter for den.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r vi som kristne beder: \u201dGud, kom og opdrag os!\u201d, er det f\u00f8rst og fremmest en b\u00f8n om, at Gud vil lade sit lys skinne ind i vores liv og afd\u00e6kke m\u00f8rket. Det er en b\u00f8n til Hellig\u00e5nden om at overbevise os om synd, retf\u00e6rdighed og dom (jf. Joh 16,8<\/strong>). At han som sandhedens \u00c5nd (Joh 16,13<\/strong>) m\u00e5 afd\u00e6kke al l\u00f8gn i vores liv og samtidig \u00e5benbare det, han ser. Ja, at han m\u00e5 bruge Ordet som et tve\u00e6gget sv\u00e6rd, der \u201dtr\u00e6nger dybt ind i hver en krog af os og kl\u00f8ver sj\u00e6l og \u00e5nd, marv og ben; [s\u00e5 Ordet] afsl\u00f8rer de inderste tanker og blotl\u00e6gger de skjulte motiver.\u201d<\/em> (Hebr 4,12<\/strong> fra Bibelen p\u00e5 hverdagsdansk). Som svar p\u00e5 denne b\u00f8n vil Hellig\u00e5nden fremh\u00e6ve forskellige gr\u00e5zoner og kompromiser i vores liv, som ikke behager ham. Han vil \u201dt\u00e6nde for lyset\u201d og derved vil der opst\u00e5 en ny og langt skarpere valgsituation. Vil vi v\u00e6re lydige eller ulydige? Guds tjenere eller et folk i opr\u00f8r mod ham? Hvis vi lader os omvende, vil Gud drage n\u00e6rmere, og det vil snart medf\u00f8re, at han fremh\u00e6ver nye omr\u00e5der, som ikke behager ham. If\u00f8lge Hebr 12,10<\/strong> er form\u00e5let med Guds tugt at g\u00f8re os hellige, pr\u00e6cis som han er hellig. Han vil skridt for skridt \u2013 jo mere vi lader os omvende \u2013 drage n\u00e6rmere til os og dag for dag \u00e5benbare mere af sig selv. (jf. Hebr 12,14<\/strong> og Matt 5,8<\/strong>). Dette er helligelsens uvurderlige og urokkelige bel\u00f8nning.<\/span><\/p>\n

I Bibelen m\u00f8der vi mange beretninger, der viser, at jo n\u00e6rmere Gud kommer sit folk, jo mere vil han tugte dem. S\u00e5ledes siger han fx til Moses i 2 Mos 33,2-3<\/strong>: \u201dJeg vil sende en engel foran dig, og jeg vil fordrive kanaan\u00e6erne, amoritterne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. I skal til et land, der flyder med m\u00e6lk og honning. Men jeg vil ikke selv drage op iblandt jer, for I er et stivnakket folk, og jeg kunne komme til at tilintetg\u00f8re jer undervejs.\u201d<\/em> Gud havde alts\u00e5 valgt at holde sig p\u00e5 afstand, fordi han ellers ville tugte folket langt h\u00e5rdere. Han siger selv, at han er en fort\u00e6rende ild, (jf. 5 Mos 4,24<\/strong>), og derfor vil der v\u00e6re konsekvenser, n\u00e5r han drager n\u00e6r. I hans n\u00e6rv\u00e6r bliver man tugtet, fordi han er LYS, og lyset vil altid afsl\u00f8re og bek\u00e6mpe m\u00f8rket. Alligevel ville Moses ikke acceptere Guds plan, men kr\u00e6vede, at Gud selv gik med dem \u2013 selvom det alts\u00e5 kunne medf\u00f8re drabelige konsekvenser.<\/span><\/p>\n

Resten af folket var dog langt fra enige med Moses og havde uden tvivl foretrukket Guds forslag. De var bange for Guds n\u00e6rv\u00e6r og ville helst holde sig langt v\u00e6k fra ham (jf. 5 Mos 5,27-33<\/strong>). S\u00e5dan havde de det allerede i \u00f8rkenen, og det blev ikke \u00e6ndret, da de kom ind i det forj\u00e6ttede land. Tv\u00e6rtimod. Et af hovedtemaerne i dommerbogen, som beskriver de f\u00f8rste tre hundrede \u00e5r efter indtagelsen af landet, er netop deres vandring v\u00e6k fra Gud. De \u00f8nskede generelt kun Guds n\u00e6rv\u00e6r, n\u00e5r de blev undertrykt af deres fjender, og ellers ville de helst ikke have noget med ham at g\u00f8re. Hvor Moses havde tryglet Gud om at komme n\u00e6r, havde de fleste j\u00f8der i \u00e5rhundrederne efter Moses d\u00f8d stort set det stik modsatte \u00f8nske.<\/span><\/p>\n

Bed derfor om:<\/span><\/p>\n