{"id":1551,"date":"2017-05-07T22:09:20","date_gmt":"2017-05-07T21:09:20","guid":{"rendered":"http:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1551"},"modified":"2017-05-07T22:40:02","modified_gmt":"2017-05-07T21:40:02","slug":"uge-19-forsoeg-med-daemoner","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1551","title":{"rendered":"Uge 19 Fors\u00f8g med d\u00e6moner"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

1 Kor 10,19-20<\/strong>: “Hvad vil jeg sige med dette? At det, som ofres til afguder, er noget, eller at afguder er noget? Nej, men at det, der ofres, ofres til d\u00e6moner og ikke til Gud, og jeg vil ikke, at I skal have f\u00e6llesskab med d\u00e6monerne.”<\/span><\/span><\/p><\/blockquote>\n

For nogle m\u00e5neder siden bad vi konkret for, at Gud ville give os flere profetiske dr\u00f8mme i Danmark, og den b\u00f8n har Gud besvaret. I denne uge vil jeg dele en skr\u00e6mmende og meget tankev\u00e6kkende dr\u00f8m, som Gud har givet til en forbeder, som jeg er i kontakt med via facebook, og som jeg m\u00f8dte i l\u00f8rdags, hvor hun fortalte dr\u00f8mmen til mig.<\/span><\/p>\n

Den p\u00e5g\u00e6ldende forbeder modtog f\u00f8lgende dr\u00f8m d. 18 april 2017. Jeg-personen i dr\u00f8mmen er den person, som modtog dr\u00f8mmen:<\/span><\/p>\n

“Dr\u00f8mmen starter med en gruppe mennesker, som er samlet i nogle gamle haller, fordi de skal afholde en stor madfestival. Arrangementet skal afholdes hen over en weekend og jeg ser opstillingen om fredagen. Det er alts\u00e5 \u00e5bningsdagen for madfestivalen. Mit umiddelbare indtryk af opstillingen i hallerne er, at det hele ser noget uf\u00e6rdigt og risikabelt ud, men jeg har sv\u00e6rt ved at forklare, hvorfor jeg f\u00e5r denne fornemmelse. <\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det n\u00e6ste, der sker, er at hallerne bliver angrebet af flere forskellige dinosaurer. Det er ikke den fredelige type dinosauruser, men de farlige, hurtige og k\u00f8d\u00e6dende dinosauruser i meget forskellige st\u00f8rrelser. Hele dr\u00f8mmen \u00e6ndres derved og tingene bliver st\u00f8rre. De gamle haller vokser i omfang og de bliver tilsammen til et slags testcenter for disse drabelige dinosauruser. <\/span><\/span><\/p>\n

Men mad festivallen forts\u00e6tter i en af hallerne p\u00e5 trods af dinosauruserne angreb. Jeg undrer mig over, at folkene tager s\u00e5 let p\u00e5 denne voldsomme og drabelige trussel. For mig handler det om liv og d\u00f8d, men det virker faktisk, som om de synes det giver et ekstra sp\u00e6ndende pift til festivallen. S\u00e5 derfor vokser centeret nu ogs\u00e5 i h\u00f8jden, og der bliver mange etager med store haller, hvor man kan \u201dindfange\u201d de forskellige typer dinosauruser og lave fors\u00f8g\/test. <\/span><\/span><\/p>\n

Jeg bliver vist op til en etage h\u00f8jt oppe. Her sidder en gr\u00e5h\u00e5ret videnskabsmand bag et skrivebord. Jeg kender \u00e5benbart denne mand \u2013 for jeg giver ham en stor krammer. Han begynder at fort\u00e6lle om sit \u201dsp\u00e6ndende\u201d fors\u00f8g. Han har en meget stor og meget farlig dinosaur indfanget i et bur. Hans fors\u00f8g g\u00e5r ud p\u00e5 at slippe dinosaurusen l\u00f8s inde i dette store rum, hvor der er en \u00e5ben d\u00f8r ud af bygningen i den ene ende, mens han selv skal sidde ved sit skrivebord i den anden ende. Det forventes nemlig, at dinosaurusen vil styre hen imod friheden, n\u00e5r den bliver sluppet l\u00f8s, og alts\u00e5 ikke vil angribe videnskabsmanden ved sit skrivebord. Jeg bliver mildest talt forf\u00e6rdet \u2013 men videnskabsmanden pr\u00f8ver at berolige mig med, at hvis dinosaurusen v\u00e6lger friheden igennem den \u00e5bne d\u00f8r, vil den formodentlig d\u00f8, da etagen, vi er p\u00e5, er meget h\u00f8jt oppe og den vil ikke kunne overleve faldet. I dr\u00f8mmen giver det mening for mig, men jeg er alligevel bange for fors\u00f8get og meget bange for mandens liv. <\/span><\/span><\/p>\n

Senere bliver jeg pr\u00e6senteret for noget af maden, som de har fremstillet ved festivallen. Det smager fremragende og jeg er imponeret over, at de kan fremstille det under disse frygtelige forhold. De virker stadigv\u00e6k meget ubekymrede over situationen. <\/span><\/span><\/p>\n

Det n\u00e6ste der sker i dr\u00f8mmen, er at jeg skal transporteres til et andet dinosaurus testcenter. Vi er en gruppe kvinder, der k\u00f8rer i en jeep agtig bil med \u00e5ben lad og fra bilen kan jeg se, hvordan det f\u00f8rste store dinosauruscenter ser ud udefra. Det er k\u00e6mpestort og det ligger helt nede i storbyens absolutte centrum. Jeg t\u00e6nker, at det er tosset og vildt uansvarligt at l\u00e6gge et s\u00e5dant testcenteret midt inde i en storby, hvor s\u00e5 mange mennesker er samlet p\u00e5 et lille areal. <\/span><\/span><\/p>\n

Kort efter k\u00f8rer jeepen v\u00e6k fra centeret og fra byens centrum. Jeg sidder p\u00e5 ladet af bilen og jeg opdager, at vejret er fantastisk sk\u00f8nt. Ikke for varmt, ikke for koldt og der er en smuk bl\u00e5 himmel. Jeg f\u00e5r en let og ubekymret f\u00f8lelse, og jeg synes pludselig, at gaderne minder mig om byen San Fransisco i USA. <\/span><\/span><\/p>\n

Vi ankommer inden l\u00e6nge til det andet dinosaurus testcenter, som ligger i en forstad til den store by. I dette center skulle alle dinosauruserne v\u00e6re af samme type\/art. Centeret er ogs\u00e5 en stor bygning med flere store rum. Vi g\u00e5r sammen ind i centeret igennem en forhal, hvor der er direkte adgang ind til hallerne. Man kan ogs\u00e5 komme ind i et lille k\u00f8kken igennem forhallen, og k\u00f8kkenet har ogs\u00e5 adgang til alle hallerne. Der er helt stille og det virker ikke, som om der er nogle dinosauruser i n\u00e6rheden. Vi g\u00e5r derfor ind i k\u00f8kkenet, hvor vi laver kaffe og begynder at hyggesnakke. Kvinderne siger, at jeg skal v\u00e6lge et t\u00f8rkl\u00e6de i blandt en hel masse, som de har i en skuffe i k\u00f8kkenet. Jeg ser et med sm\u00e5 blomster, som f\u00e5r mig til at t\u00e6nke p\u00e5 et t\u00f8rkl\u00e6de, som en lovsangsleder, jeg kender, har.<\/span><\/span><\/p>\n

Imens jeg pr\u00f8ver at finde et t\u00f8rkl\u00e6de, udbryder en af kvinderne: “Vi m\u00e5 hellere komme afsted nu, for der st\u00e5r 100 dinosauruser, som st\u00e5r klar til at angribe os udenfor k\u00f8kkenet.” Kvinderne pakker lynhurtigt sammen, men tager sig alligevel tid til at s\u00e6tte kopperne ned i opvaskemaskinen. Jeg er helt forf\u00e6rdet over, at de ikke bare kommer med ud. Sammen med en anden person fors\u00f8ger jeg at lukke d\u00f8ren fra forhallen indtil hallerne, s\u00e5 vi kan f\u00e5 tid til at flygte. Men d\u00f8ren er af glas og er konstrueret med nogle sm\u00e5 strips til at lukke med. Det er en konstruktion, som jeg ikke forventer, kan holde en flok dinosauruser ude. <\/span><\/span><\/p>\n

Jeg v\u00e5gner igen fra dr\u00f8mmen kl. 04:15. Jeg t\u00e6nder lyset og jeg ved med det samme, at hele dr\u00f8mmen handler om d\u00e6moner. Igennem dr\u00f8mmen vil Gud give os en advarsel. Da jeg senere deler dr\u00f8mmen med en moden kristen veninde, f\u00e5r hun en klar fornemmelse fra Hellig\u00e5nden om, at dr\u00f8mmen handler om \u00c5rhus og helt konkret om perioden, hvor Aarhus skal v\u00e6re europ\u00e6isk kulturhovedstad i 2017.”<\/span><\/p><\/blockquote>\n

Bed derfor om:<\/span><\/p>\n