{"id":1643,"date":"2017-07-23T20:51:41","date_gmt":"2017-07-23T19:51:41","guid":{"rendered":"http:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1643"},"modified":"2017-07-23T20:51:41","modified_gmt":"2017-07-23T19:51:41","slug":"uge-30-kom-og-tugt-os-gud","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1643","title":{"rendered":"Uge 30 Kom og tugt os, Gud!"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

Hebr 12,5-8:<\/strong> “Min s\u00f8n, foragt ikke Herrens opdragelse, mist ikke modet, n\u00e5r du irettes\u00e6ttes af ham; for Herren tugter den, han elsker, han straffer hver s\u00f8n, han holder af. For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler jer som s\u00f8nner. For hvor er den s\u00f8n, som ikke tugtes af sin far? Hvis I lades uden den opdragelse, som er alles lod, er I u\u00e6gte b\u00f8rn og ikke s\u00f8nner.”<\/span><\/span><\/p><\/blockquote>\n

Med inspiration fra disse vers om Guds tugt, havde jeg en periode p\u00e5 ca. et halvt \u00e5r i mit liv, hvor jeg dagligt bad: “Far, kom og tugt mig! Vis mig, hvad der hindrer dig fra at komme t\u00e6ttere p\u00e5 mig!” Til at starte med havde jeg en anelse frygt, n\u00e5r jeg bad denne b\u00f8n, men m\u00e5ned for m\u00e5ned kom jeg til at elske b\u00f8nnen mere. For jeg opdagede … hvad Hebr 12,5-8 ogs\u00e5 udstiller … at Gud igennem tugten demonstrerer, at vi er \u00e6gte b\u00f8rn.<\/span><\/p>\n

Det er den periode i mit liv, hvor Gud har talt p\u00e5 flest forskellige m\u00e5der til mig, og alt, hvad han pegede p\u00e5 i mit liv, bragte han selv l\u00e6gedom og genoprettelse til. Jeg havde frygtet, at det ville blive en sv\u00e6r og tung tid, men det blev en af de bedste perioder, som jeg har haft i min vandring med Gud. I denne andagt vil jeg dele en profetisk dr\u00f8m, som jeg fik i denne tid. Jeg deler den, fordi jeg tror, at den ogs\u00e5 vil tale til dig i dit liv. Giv Gud plads til at tugte dig! Lad ham pege p\u00e5 ting i dit hjerte, som hindrer dig fra at f\u00e5 mere af ham i dit liv.<\/span><\/p>\n

\n

I dr\u00f8mmen var jeg p\u00e5 vej til universitet for at tage min afsluttende eksamen som teolog. Jeg sad i en bus, og jeg var sent p\u00e5 den. Selv hvis bussen kom til tiden, m\u00e5tte jeg l\u00f8be alt, hvad jeg kunne, for at n\u00e5 min eksamen til tiden. Jeg h\u00e5bede hele tiden, at bussen ville k\u00f8re lidt hurtigere, og med det samme den n\u00e5ede til mit stoppested, sprang jeg ud af den. Jeg ankom derefter til den rigtige bygning ved universitetet. Forpustet, svedig og et par minutter for sent. Inde i eksamenslokalet sad der to undervisere fra universitet. De virkede lettere irriteret over, at jeg ikke kunne komme til tiden, men de sagde ikke noget. De pegede p\u00e5 et bord og bad mig om at tr\u00e6kke en seddel med et nummer. Efterf\u00f8lgende gav de mig den eksamensopgave, som h\u00f8rte til det nummer, jeg trak. Jeg kiggede p\u00e5 opgaven, og t\u00e6nkte med det samme: \u201d\u00c5h nej!\u201d For opgaven handlede om en kendt teolog, som jeg skulle snakke om til eksamen. Men selv om jeg havde h\u00f8rt navnet f\u00f8r, kunne jeg ikke huske noget som helst om hans teologiske teorier. Jeg opdagede samtidigt, at jeg havde glemt at tage mine b\u00f8ger og notater med, hvilket bet\u00f8d, at jeg heller ikke ville f\u00e5 nogen hj\u00e6lp fra dem i min forberedelsestid. Det s\u00e5 ikke godt ud! Der var ikke l\u00e6ngere nogen tvivl om, hvad resultatet af min eksamen ville blive. Jeg ville dumpe den s\u00e5 klart, at mine l\u00e6rere ville mindes denne dag i mange \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Det viste sig snart, at eksamenslokalet ogs\u00e5 skulle bruges som forberedelseslokale. L\u00e6rerne viste mig hen til et lille bord med en gammel computer. Der var en ostemad p\u00e5 pladsen og samtidigt var der en pedel, som var ved at fikse computeren. Han skulle forts\u00e6tte med at reparere computeren inde i lokalet under min forberedelsestid, men han m\u00e5tte ikke hj\u00e6lpe mig. Og s\u00e5 v\u00e5gnede jeg op. Fuld af frygt og med et hjerte, der bankede helt vildt.<\/span><\/p>\n

Jeg gik ud p\u00e5 toilettet, hvor jeg t\u00e6ndte lyset og tog vand i ansigtet. Langsomt begyndte virkeligheden at tr\u00f8ste mig og at dulme mit bankende hjerte. \u201dDet var bare en dr\u00f8m. Det var ikke den afslutning, som du fik p\u00e5 dine studier. Heldigvis!\u201d Fem til ti minutter senere l\u00e5 jeg igen i sengen og var nogenlunde klar til at sove.<\/span><\/p>\n

Og s\u00e5 fortsatte dr\u00f8mmen \u2013 dog med nogle radikale \u00e6ndringer. Det viste sig, at jeg ikke skulle op til eksamen, men var kommet til universitetet for at m\u00f8des med tre af mine l\u00e6rere. De havde inviteret mig til en samtale, nogle \u00e5r efter jeg havde afsluttet studiet, fordi de \u00f8nskede at opmuntre mig. De havde set noget fantastisk og enest\u00e5ende i mig, mens jeg studerede og de havde derfor valgt at g\u00f8re noget ekstra for at hj\u00e6lpe og vejlede mig. Pedellen var ikke l\u00e6ngere en pedel, men var nu blevet en underviser som de andre, og han var liges\u00e5 interesseret i at opmuntre mig som de andre. Den eksamen, som jeg var sikker p\u00e5 at dumpe, viste sig i stedet at v\u00e6re en fantastisk samtale, hvor dygtige l\u00e6rere ville g\u00f8re alt, hvad de kunne for at hj\u00e6lpe mig til at lykkes.<\/span><\/p>\n<\/blockquote>\n

Gud viste mig en r\u00e6kke forskellige ting igennem dr\u00f8mmen. Han sagde blandt andet, at den f\u00f8rste halvdel af dr\u00f8mmen afspejlede det billede, jeg ofte havde af ham i mit kristenliv. En Gud, som konstant holder \u00f8je med mig og altid bed\u00f8mmer mig h\u00e5rdt og n\u00f8gternt. Ligesom en sensor ved en vanskelig eksamen. Desuden var mit Gudsforhold formet, s\u00e5 jeg aldrig kunne g\u00f8re det godt nok. Jeg var d\u00f8mt til at dumpe, fordi mine krav til mig selv var s\u00e5 h\u00f8je, at jeg kun blev tilfreds, hvis alt lykkes. Men den anden halvdel af dr\u00f8mmen afspejlede det billede, Gud \u00f8nskede at plante i mit indre. En Gud, som hele tiden havde lyst til at opmuntre mig. En Gud for hvem, jeg allerede havde best\u00e5et den afsluttende eksamen for l\u00e6nge siden.<\/span><\/p>\n

Gud talte ogs\u00e5 til mig om ostemaden. Jeg hader ost og var p\u00e5 det tidspunkt p\u00e5 en arbejdsplads, hvor der nogle gange blev serveret ostemader til kaffen. Derfor s\u00e5 jeg ostemaden i dr\u00f8mmen og t\u00e6nkte: Det var en s\u00f8d tanke. Den ville helt sikkert have v\u00e6ret til velsignelse for en anden. Men Gud sagde til mig. S\u00e5dan er jeg ikke! N\u00e5r jeg giver velsignelser til dig, er de skr\u00e6ddersyet til dig. Jeg kender dit hjerte og \u00f8nsker at m\u00e6tte dit hjertes l\u00e6ngsler. Gud mindede mig ogs\u00e5 om pedellen og sagde, at han var Hellig\u00e5nden. Han var tilstede ved min eksamen i en situation, hvor jeg desperat havde brug for hj\u00e6lp, men p\u00e5 trods af dette hjalp han mig ikke, fordi han var travlt optaget med andre ting. Gud hviskede: \u201dHer ser du, hvad dit hjerte forventer af \u00c5nden!\u201d Og han havde helt ret. Igennem min barndom havde jeg l\u00e6rt, at andre menneskers behov var vigtigere end mine, og jeg forventede derfor, at \u00c5nden ville g\u00f8re det samme som mig. At han hele tiden ville fokusere p\u00e5 andre menneskers behov, f\u00f8r han tog sig af mine. I praksis medf\u00f8rte dette, at \u00c5ndens n\u00e6rv\u00e6r og salvelse i mit liv blev degraderet til hj\u00e6lperedskaber til at betjene andre mennesker. I mods\u00e6tning til dette \u00e5benbarede Gud igennem dr\u00f8mmens anden halvdel, at \u00c5nden f\u00f8rst og fremmest var tilstede i mit liv for at opmuntre mig og for at hj\u00e6lpe mig til at lykkes.<\/span><\/p>\n

Bed derfor om:<\/span><\/p>\n