{"id":1681,"date":"2017-09-03T08:05:31","date_gmt":"2017-09-03T07:05:31","guid":{"rendered":"http:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1681"},"modified":"2018-12-23T22:13:52","modified_gmt":"2018-12-23T21:13:52","slug":"uge-36-helligaanden-min-lidenskab","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1681","title":{"rendered":"Uge 36 Hellig\u00e5nden som vor pant"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

2 Kor 1,21-22:<\/strong> “Og den, som knytter b\u00e5de os og jer fast til Kristus, og som salvede os, er Gud, der ogs\u00e5 beseglede os og gav os \u00c5nden som pant i vore hjerter.”<\/span><\/em><\/span><\/p><\/blockquote>\n

Bibelen er fyldt med vers om Hellig\u00e5nden, som beskriver, hvad Gud har givet os igennem denne tredje person i treenigheden. Han er den, som vil minde os alt, hvad Jesus har sagt og han vil herligg\u00f8re ham p\u00e5 utallige m\u00e5der. Han vil s\u00e6tte os fri, tr\u00f8ste os, rense os, styrke os, hj\u00e6lpe os og meget, meget mere. Der kunne laves en meget lang liste med de ting, han giver og g\u00f8r for os, men i denne andagt vil vi f\u00f8rst og fremmest tage udgangspunkt i den sidste del af ovenst\u00e5ende vers. Hellig\u00e5nden er givet til os som en pant p\u00e5 vores himmelske arv.
\n<\/span><\/p>\n

Men hvad menes der med, at Gud har givet os \u00c5nden “som pant i vore hjerter”?<\/strong> <\/span><\/p>\n

Det gr\u00e6ske ord, som overs\u00e6ttes til “pant” p\u00e5 dansk, er ordet “arrabon”. Det er oprindeligt et hebraisk ord, men bruges alts\u00e5 ogs\u00e5 p\u00e5 gr\u00e6sk. En “arrabon” er en pant eller en forudbetaling fra k\u00f8beren, som stadf\u00e6ster handelen. N\u00e5r nogen betalte en “arrabon” for noget, s\u00e5 signalerede det flere ting. For det f\u00f8rste fungerede forudbetalingen som et l\u00f8fte fra k\u00f8beren om, at han med sikkerhed ville k\u00f8be denne ting. Ved at give denne “arrabon” til s\u00e6lgeren, blev det sl\u00e5et fuldst\u00e6ndig fast, at den p\u00e5g\u00e6ldende handelsvare var sat til side for ham og ikke m\u00e5tte k\u00f8bes af andre. For det andet bet\u00f8d forudbetalingen, at k\u00f8beren i fremtiden ville betale endnu mere for varen. Han ville alts\u00e5 senere betale resten af den pris, som han havde aftalt med s\u00e6lgeren. <\/span><\/p>\n

N\u00e5r ordet “arrabon” bruges om Hellig\u00e5nden i forhold til os, skaber det et sprogligt billede med nogle interessante budskaber. I dette billede er Gud k\u00f8beren og den kristne er s\u00e6lgeren, som s\u00e6lger sig selv til Gud. Hellig\u00e5nden er den forudbetaling eller “arrabon”, som Gud har givet til os for at forsegle og forankre handlen. Han er med andre ord vores sikre garanti p\u00e5, at vi ikke l\u00e6ngere kan k\u00f8bes af andre end Gud. Hans tilstedev\u00e6relse i vores liv proklammerer s\u00e5ledes b\u00e5de, at vi tilh\u00f8rer Gud og at vi i fremtiden kan forvente yderligere bel\u00f8nning eller betaling fra Gud. Han er med andre ord en herlig forsmag p\u00e5 alt, hvad Gud vil give til os. For det er igennem ham, at vi f\u00e5r den ene forsmag efter den anden p\u00e5 de utallige og ubeskrivelige velsignelser, som venter p\u00e5 os i himmelen. <\/span><\/p>\n

Ef 1,13b-14:<\/strong> “i ham blev ogs\u00e5 I, da I kom til tro, beseglet med forj\u00e6ttelsens hellige \u00e5nd, <\/b>som er pantet [arrabon] p\u00e5 vor arv, indtil forl\u00f8sningen kommer for hans ejendomsfolk, til lov og pris for hans herlighed.”<\/span><\/em><\/span><\/p><\/blockquote>\n

Mens jeg studerede betydningen af ordet “arrabon”, opdagede jeg en pudsig detalje, som ogs\u00e5 passer rigtig godt i forhold til Hellig\u00e5nden.Ordet “arrabona” bruges i dag p\u00e5 moderne gr\u00e6sk om en forlovelsesring. En s\u00e5dan ring er selve “tegnet” eller “beviset” p\u00e5, at vedkommende har sagt “ja” til sin kommende \u00e6gtef\u00e6lle, men den erkl\u00e6rer ogs\u00e5, at der venter et bryllup i fremtiden, hvor bruden og brudgommen skal forenes for evigt. Det er det, \u00c5ndens tilstedev\u00e6relse i vores liv proklammerer: Vi tilh\u00f8rer brudgommen Jesus og kan ikke l\u00e6ngere gives til andre, for vi har givet ham vores “JA” og har derfor f\u00e5et \u00c5nden som bevis fra Gud. Men der venter os fortsat et himmelsk bryllup en gang i fremtiden, hvor vi skal forenes helt med ham.<\/span><\/p>\n

Vi tilh\u00f8rer ham … men vi har endnu mere i vente end det, vi allerede har f\u00e5et!<\/strong><\/span><\/p>\n

Den Paulus, som beskrev Hellig\u00e5nden som vores “arrabon”-betaling fra Gud, havde selv smagt og erfaret begge dele af budskabet. Han vidste, at han tilh\u00f8rte Gud, fordi han havde Guds egen \u00c5nd i sig. Men \u00c5ndens \u00e5benbaring over hans liv havde ogs\u00e5 afd\u00e6kket utallige glimt af den arv, som Paulus (og andre kristne) ville f\u00e5 i fremtiden. Derfor h\u00f8rer vi fx Paulus sige f\u00f8lgende i Rom 8,18<\/strong>: “Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal \u00e5benbares p\u00e5 os.<\/strong>“<\/span><\/em> <\/span>Han havde selv smagt langt mere lidelser og smerte end de fleste andre kristne, men han mente alligevel, at de velsignelser, der ventede ham i himlen, var s\u00e5 fantastiske, at de LANGT OVERGIK ALLE NUV\u00c6RENDE LIDELSER. <\/span><\/p>\n

Han havde en ubeskrivelig passion for at formidle Guds n\u00e5de og k\u00e6rlighed til hedningerne, men p\u00e5 trods af dette, var hans l\u00e6ngsel efter himmelen endnu st\u00f8rre – p\u00e5 grund af de ting, som \u00c5nden havde vist ham. Derfor kunne han fx sige f\u00f8lgende i Fil 1,22-24:<\/strong> “Men hvis fortsat liv p\u00e5 jorden betyder frugt af mit arbejde, s\u00e5 ved jeg ikke, hvad jeg helst vil. Der tr\u00e6kkes i mig fra begge sider: Jeg l\u00e6nges efter at bryde op og v\u00e6re sammen med Kristus, for det er langt det bedste<\/strong>; men at blive i live er det mest n\u00f8dvendige af hensyn til jer.”<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

Bed derfor om:<\/span><\/p>\n