{"id":1708,"date":"2017-10-01T20:03:50","date_gmt":"2017-10-01T19:03:50","guid":{"rendered":"http:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1708"},"modified":"2017-10-01T20:03:50","modified_gmt":"2017-10-01T19:03:50","slug":"uge-40-en-ny-tid","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1708","title":{"rendered":"Uge 40 En ny tid"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/span><\/p>\n

\u00c5b 21,5a: “Og han, der sidder p\u00e5 tronen, sagde: \u00bbSe, jeg g\u00f8r alting nyt!\u00ab”<\/span><\/span><\/p><\/blockquote>\n

Vores himmelske Gud er ikke en Gud, der kun har planer for nogle f\u00e5 udvalgte mennesker eller for nogle helt s\u00e6rlige situationer. Heldigvis! For han elsker alle mennesker og derfor findes der ikke et menneske, som Gud ikke l\u00e6nges efter at n\u00e5 og at velsigne. Selv de v\u00e6rste forbrydere dr\u00f8mmer han om at frelse og forvandle. P\u00e5 samme m\u00e5de findes der ikke en situation eller omst\u00e6ndighed, som er udenfor Guds synsfelt. Derfor lyder det profetiske ord i \u00c5b 21,5: “SE, JEG G\u00d8R ALTING NYT!” N\u00e5r Gud griber ind i verdens gang, vil han ikke bare fjerne sine b\u00f8rn og ellers overlade resten af menneskene og hele skaberv\u00e6rket til at sejle sin egen s\u00f8. For han vil g\u00f8re ALTING nyt. Han vil endda skabe en ny himmel og en ny jord (jf. Es 65,17 og \u00c5b 21,1). Hans overordnede plan har altid v\u00e6ret “at forsone ALT med sig, p\u00e5 jorden som i himlene”, igennem Jesu frelsesv\u00e6rk. (Jf. Kol 1,20) <\/span><\/span><\/p>\n

Desv\u00e6rre har vi som Guds folk p\u00e5 jorden slet ikke det samme bredde perspektiv som Gud. Vi forventer egentlig ikke, at han b\u00e5de kan og vil g\u00f8re alting nyt igennem os, og derfor h\u00e5ber vi i stedet, at han vil gribe ind med frelse og genoprettelse i nogle f\u00e5 s\u00e6rlige tilf\u00e6lde. S\u00e5ledes afspejler vores b\u00f8nner og vores liv ikke, at vi er p\u00e5 det team, der allerede har vundet den ultimative sejr. Vi har Kongernes Konge, som vores leder og Herre, og selv om det er hans erkl\u00e6rede m\u00e5l at frelse alle mennesker (jf. 1 Tim 2,4) og at udgyde sin \u00e5nd over alle mennesker (jf. Joel 3,1), s\u00e5 har vi slet ikke de samme h\u00f8je m\u00e5l som ham. Det er som om, at vi har glemt, at han er den, der siger: Alt er muligt for mig! (jf. Mk 10,27).<\/span><\/p>\n

Personligt oplever jeg, at kirken i Danmark l\u00e6nge har haft meget sm\u00e5 forventninger til Gud. Der burde ikke v\u00e6re nogen magt p\u00e5 jorden, som kan bremse eller hindre os, men i praksis fungerer det ikke s\u00e5dan. Selv om den evige Gud er p\u00e5 vores side og rent faktisk bor i os, er der alligevel en lang r\u00e6kke jordiske og d\u00e6moniske magter, som f\u00e5r lov til at bremse os. Vi er kaldet til at g\u00e5 ud og forandre hele verden, men vi har sv\u00e6rt ved overhovedet at komme ud af vores kirker. I forhold til vores b\u00f8nner betyder alt dette, at vi snarere beder defensive b\u00f8nner om beskyttelse og hj\u00e6lp, i stedet for at bede offensive b\u00f8nner om v\u00e6kkelse og total forvandling.<\/span><\/p>\n

Der er fx en r\u00e6kke d\u00e6moniske k\u00e6mper i vores land, som spreder m\u00f8rke og frygt. Terrorisme, Islams \u00e5nd, skilsmisser, abort, humanisme, tolerance, v\u00e6rdi-relativisme, osv. I forhold til disse k\u00e6mper virker det som om, at det meste af kirken har opgivet kampen p\u00e5 forh\u00e5nd. Derfor beder vi ikke den slags offensive og m\u00e6gtige b\u00f8nner, der kan kaste fjenderne (som bjerge) i havet, men beder i stedet defensive b\u00f8nner om, at Gud i sin n\u00e5de m\u00e5 beskytte vores kirker mod disse k\u00e6mper og redde os fra dem. Vi fors\u00f8ger at bremse deres indflydelse p\u00e5 vores kirker og vores hjem, men g\u00f8r ikke noget for at kaste dem ud af hele landet.<\/span><\/p>\n

Det er tid til at indtage landet p\u00e5ny!<\/strong><\/span><\/p>\n

For halvandet \u00e5r siden var der en kristen gruppe med Johnny Noer i spidsen, som sags\u00f8gte to af landets ministre for brud p\u00e5 grundloven. Deres erkl\u00e6rede m\u00e5l var (og er), at den lov, “der i sommeren 2012 gav mulighed for, at to personer af samme k\u00f8n kan vies i folkekirken, samt, at det af bisperne dertil udf\u00e6rdigede vielsesritual”<\/em> skal erkl\u00e6res for ugyldig og i strid med grundloven.<\/span><\/p>\n

Personligt havde jeg stor respekt for deres nidk\u00e6rhed og for deres mod, men jeg frygtede \u00e6rlig talt, at det kunne have store negative konsekvenser for landet, hvis de vandt. For et markant flertal af landets politikere vil overhovedet ikke kunne acceptere, at d\u00f8ren for vielse af homofile par i folkekirken skal lukkes igen. Derfor vil en s\u00e5dan dommerkendelse sandsynligvis medf\u00f8re, at landets ledere vil blive drevet hen mod at \u00e6ndre grundlovens forankring i vores kristne arv.<\/span><\/p>\n

S\u00e5ledes var mine b\u00f8nner frem mod retssagen d. 31 marts prim\u00e6rt fokuseret p\u00e5, at Gud skulle beskytte landets kristne arv, s\u00e5 vi ikke mistede noget. Men mens jeg bad for dette en dag, mindede Gud mig om pr\u00e6sten Pinehas. Han blev Guds redskab til at standse den pest, der var ved at sl\u00e5 tusinder af j\u00f8der ihjel, da han fyldt med Guds lidenskab gjorde det, som Moses og de andre ledere ikke rigtig turde g\u00f8re. Gud havde sagt til Moses, at han skulle henrette enhver leder, som havde ledt folket til at hore med Moabs kvinder og til at tilbede afguden Ba\u00b4al, men Moses og de andre ledere var modvillige og t\u00f8vede l\u00e6nge med at g\u00f8re dette. Faktisk gjorde Pinehas noget, som gik imod den beslutning, som Moses og lederne netop havde truffet og derfor var det b\u00e5de en farlig og en uvis ting at g\u00f8re. Hvis ikke Gud havde grebet ind, risikerede han at blive straffet for sin handling. Men h\u00f8r dog, hvad Gud sagde til Moses i 4 Mos 25,11-13: “Pr\u00e6sten Pinehas, s\u00f8n af Arons s\u00f8n Eleazar, fik min vrede til at vende sig fra israelitterne, da han midt iblandt dem br\u00e6ndte af lidenskab for mig, s\u00e5 jeg ikke i min lidenskab m\u00e5tte g\u00f8re det af med israelitterne. Sig derfor, at jeg sk\u00e6nker ham min fredspagt. For ham og hans efterkommere skal der v\u00e6re en pagt om evig pr\u00e6stetjeneste, fordi han br\u00e6ndte af lidenskab for sin Gud og skaffede israelitterne soning.” <\/span><\/em><\/span><\/p>\n

At Gud mindede mig om Pinehas gjorde mig mere positiv overfor retsagen, men jeg var fortsat usikker p\u00e5, om retssagen var en god ide.<\/span><\/p>\n

Men s\u00e5 p\u00e5 selve dagen for retssagen oplevede jeg flere markante ting. P\u00e5 min morgenb\u00f8nnetur klokken lidt i seks m\u00e6rkede jeg en underlig bedr\u00f8velse i mit hjerte, som jeg f\u00f8lte var fra Gud og handlede om Danmark. Men jeg vidste ikke, hvad den skulle betyde. Jeg spurgte ham flere gange: “Gud, hvad vil du sige til mig med denne f\u00f8lelse?” Men der kom ikke noget svar.<\/span><\/p>\n

Senere, kl halv ni, var jeg p\u00e5 vej til et bedem\u00f8de i vores kirke, da jeg m\u00f8dte vores nabo. Han fortalte \u00e5bent om nogle skavanker, som han havde, og jeg bad (for f\u00f8rste gang i mit liv) for en nabo, at Gud m\u00e5tte helbrede ham. Det underlige ved oplevelsen var, at jeg slet ikke havde forbehold eller usikkerhed ved at tilbyde b\u00f8nnen. Det f\u00f8ltes bare rigtigt og naturligt.<\/span><\/p>\n

Under bedem\u00f8det fra 9 til 10 m\u00e6rkede jeg den samme bedr\u00f8velse igen i forhold til Danmark, og denne gang oplevede jeg, at Gud svarede mig. Fra dybet af mit indre voksede der en b\u00f8n frem, som n\u00e6sten fik min krop til at ryste. Jeg fik en oplevelse af, at Gud var bedr\u00f8vet over sin kirkes tilstand, hvor s\u00e5 meget af b\u00f8nnen var passiv og defensiv. (Gud beskyt os, red os, pas p\u00e5 os, hj\u00e6lp os … ). Men nu skulle jeg bede og proklamere, at tiden var kommet, hvor forbederne skulle til at bede offensive b\u00f8nner. Det var tid til at forbederne skulle genindtage landet for Gud.\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg n\u00e5ede faktisk ikke at bede b\u00f8nnen til bedem\u00f8det, men blev alligevel s\u00e5 m\u00e6rket af oplevelsen, at jeg delte den med min b\u00f8nnepartner, som jeg m\u00f8dtes med lige efter bedem\u00f8det var slut. Sammen bad vi om, at Gud m\u00e5 oprejse forbedere i Danmark, som beder den slags offensive b\u00f8nner, der afspejler, hvor stor Gud er.<\/span><\/p>\n

Da jeg kom hjem igen efter dette bes\u00f8g, lidt i tolv, m\u00f8dte jeg “tilf\u00e6ldigt” en anden af mine naboer, hvor konen har v\u00e6ret meget syg i 2 m\u00e5neder. Jeg snakkede med dem i 5 min. og det endte igen med, at jeg bad om l\u00e6gedom og om Guds n\u00e6rv\u00e6r over hende. Og pr\u00e6cist som ved situationen tidligere p\u00e5 dagen, f\u00f8ltes det helt naturligt at tilbyde dette og jeg m\u00e6rkede ingen forbehold eller usikkerhed.<\/span><\/p>\n

Efter dette kom jeg hjem og t\u00e6ndte vores computer. Kort efter modtog jeg en mail fra nogle forbedere p\u00e5 Sj\u00e6lland, som bl.a. skrev f\u00f8lgende: “Vi fornemmer, at det er \u00c5ndens \u00f8nske, at b\u00f8nnekrigerne bev\u00e6ger sig fra defensiv til offensiv b\u00f8n.”<\/strong> Alt i mig sagde AMEN til dette. Og derfor deler jeg det nu med jer.<\/span><\/p>\n

Bed derfor om …<\/span><\/p>\n