{"id":1728,"date":"2017-10-29T11:54:54","date_gmt":"2017-10-29T10:54:54","guid":{"rendered":"http:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1728"},"modified":"2017-10-29T23:22:09","modified_gmt":"2017-10-29T22:22:09","slug":"uge-44-simpel-lydighed","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1728","title":{"rendered":"Uge 44 Simpel lydighed"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

1 Sam 15,22:<\/strong> “Da sagde Samuel: \u00bbVil Herren hellere have br\u00e6ndofre og slagtofre end lydighed mod Herren? Nej, at adlyde er bedre end offer, at lytte er bedre end v\u00e6dderes fedt.”<\/span><\/em><\/span><\/p><\/blockquote>\n

Som mennesker har vi en tendens til at str\u00e6be efter at g\u00f8re store ting og til at give imponerende ofre for Gud og mennesker, fordi vi t\u00e6nker, at den slags ting, som imponerer andre mennesker, ogs\u00e5 m\u00e5 v\u00e6re gode i Guds \u00f8jne. Vi t\u00e6nker fx … hvis jeg faster i lang tid … eller hvis jeg beder flere timer om dagen … eller hvis jeg giver mega mange penge til kirken … eller hvis jeg bruger al min fritid p\u00e5 andre mennesker osv. Men selv om alle disse ting er gode og kan \u00e5bne d\u00f8ren for mange velsignelser, s\u00e5 er der en ting, som er langt vigtigere. Det er simpel lydighed. Det er at g\u00f8re, hvad Gud siger, vi skal g\u00f8re. Hverken mere eller mindre. N\u00e5r det er ham, der taler, kan selv sm\u00e5 handlinger medf\u00f8re enorme resultater. Men hvis vi undlader at g\u00f8re de sm\u00e5 ting, som han taler til os om at g\u00f8re, fordi vi hellere vil g\u00f8re store ting for Gud, s\u00e5 skal vi ikke forvente, at vi i Guds \u00f8jne har givet endnu mere til ham. For han vil hellere have lydighed end ofre.<\/span><\/p>\n

I bogen om Argentinas v\u00e6kkelse, som vi er ved at overs\u00e6tte og klarg\u00f8re til udgivelse i Faste for Danmark, er dette med “simpel lydighed” en af bogens prim\u00e6re temaer. I resten af denne andagt vil jeg dele et lille udpluk af bogen, fordi jeg tror, at det vil v\u00e6re til hj\u00e6lp for vores bev\u00e6gelse til selv at finde ind p\u00e5 den vej, som med tiden vil f\u00f8re os til v\u00e6kkelse. For det er den samme Gud, der bragte v\u00e6kkelse til Argentina, som i dag \u00f8nsker at g\u00f8re det i Danmark. Og det er den samme vej, vi skal g\u00e5: Simpel lydighed. At g\u00f8re, hvad Gud siger, vi skal g\u00f8re. <\/span><\/p>\n

Vi springer ind i historien p\u00e5 et tidspunkt, hvor bogens forfatter, R. E. Miller, netop havde oplevet sit personlige gennembrud efter flere m\u00e5neders ventetid med b\u00f8n og faste mv. Og han havde lige f\u00e5et sin f\u00f8rste ordre fra Gud. Ordren var … :
\n<\/span><\/p>\n

“\u201dNu vil jeg udgyde min \u00c5nd over kirken. G\u00e5 hen og sig til dem, at de skal begynde at holde b\u00f8nnem\u00f8der. Sig til dem, at de skal starte mandag aften og komme forberedt p\u00e5 at v\u00e6re der fra kl. 20 til midnat. Hvis de ikke er klar til at blive der alle 4 timer, skal de slet ikke komme,\u201d sagde stemmen. <\/span><\/p>\n

Jeg t\u00e6nkte, at det var en m\u00e6rkelig ordre fra Herren. Det var ikke l\u00e6nge siden, at jeg havde inviteret kirken til at samles til b\u00f8n p\u00e5 et tidspunkt, som var belejligt for alle, men der var ikke kommet en eneste. Og nu skulle jeg alts\u00e5 indkalde dem til b\u00f8nnem\u00f8de p\u00e5 et tidspunkt, som slet ikke passede liges\u00e5 godt til menigheden … og de skulle samtidigt bede i fire lange timer, hvis de kom. Jeg t\u00e6nkte for mig selv, \u201dHvem af disse halvhjertede kristne vil v\u00e6re villige til at komme til et m\u00f8de, der kr\u00e6ver flere timers b\u00f8n s\u00e5 sent om natten?\u201d Ved midnatstid ville alle byens busser v\u00e6re holdt op med at k\u00f8re, og derfor ville de v\u00e6re n\u00f8dt til at g\u00e5 hjem.<\/span><\/p>\n

Den himmelske ordre var ikke dramatisk, men den var klokkeklar, og jeg var n\u00f8dt til at adlyde den. Men \u00e6rlig talt forventede jeg ikke, at en eneste person ville m\u00f8de op. I Bibelen havde den spedalske Naaman forventet, at Elisa i det mindste ville komme ham i m\u00f8de og l\u00e6gge sin h\u00e5nd p\u00e5 hans syge sted. Han forventede en dramatisk opvisning af en eller anden slags, og ikke bare en ordre, \u201dG\u00e5 hen og vask dig syv gange i Jordan-floden.\u201d P\u00e5 samme m\u00e5de havde jeg forventet, at v\u00e6kkelsen skulle begynde p\u00e5 en dramatisk m\u00e5de, og ikke med et simpelt kald til b\u00f8n. Men Guds veje er slet ikke som vores veje, og det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r jeg opdagede, at det ikke var selve ordren, men hvem der gav den, der var afg\u00f8rende.<\/span><\/p>\n

Gud havde nu givet mig en ordre og han forventede, at den skulle adlydes helt bogstaveligt. Alligevel m\u00e5 jeg bekende, at jeg havde mine tvivl. For jeg kendte den lille gruppe mennesker i min kirke, og jeg vidste, at de var dovne og ikke havde den store interesse i \u00e5ndelige ting. Hvis en eneste af dem m\u00f8dte op til b\u00f8nnem\u00f8det, ville jeg vide, at det var Guds v\u00e6rk. <\/span><\/p>\n

Igennem alt dette var Gud ved at l\u00e6re mig betydningen af simpel og bogstavelig lydighed. I Edens have var det ikke m\u00e6ngden af frugter, der bragte kaos. Det var den simple, men bevidste ulydighed, som afsl\u00f8rede deres bevidste valg om at afvise Guds herred\u00f8mme i deres liv. Det var deres simple ulydighed, som adskilte dem fra et forhold til Gud. Vendt p\u00e5 hovedet betyder dette, at handlinger af simpel lydighed er den eneste vej tilbage til Guds n\u00e6rv\u00e6r – tilbage til det sted, hvor vores forhold til ham bliver genoprettet.”<\/span><\/p><\/blockquote>\n

R. E. Miller adlyd ordren og der kom tre personer til b\u00f8nnem\u00f8det. Men disse tre personer bad ikke en eneste b\u00f8n i l\u00f8bet af de fire timer, aftenen varede. Hverken den f\u00f8rste aften, eller den anden, eller den tredje. Det virkede overhovedet ikke som begyndelsen p\u00e5 v\u00e6kkelse. Men p\u00e5 den fjerde aften, hvor en af de tre andre forbedere endelig fik hj\u00e6lp og mod til at f\u00f8lge den indskydelse fra Gud, som hun havde haft til hvert eneste b\u00f8nnem\u00f8de, s\u00e5 skete det store under. Hun slog i bordet – som \u00c5nden ledte hende til at g\u00f8re – og v\u00e6kkelsen i Argentina blev skudt i gang ved denne simple handling. <\/span><\/p>\n

Bed derfor om: <\/span><\/p>\n