{"id":1899,"date":"2018-04-08T15:23:58","date_gmt":"2018-04-08T14:23:58","guid":{"rendered":"http:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1899"},"modified":"2018-04-08T16:01:31","modified_gmt":"2018-04-08T15:01:31","slug":"uge-15-en-tenniskamp-med-gud","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1899","title":{"rendered":"Uge 15 – En tenniskamp med Gud del 1"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

Ef 4,14-15:<\/strong> “Da skal vi ikke l\u00e6ngere v\u00e6re uforstandige b\u00f8rn og slynges og drives hid og did af hver l\u00e6rdoms vind, ved menneskers terningkast, n\u00e5r de med snedighed f\u00f8rer os p\u00e5 lumske afveje, men sandheden tro i k\u00e6rlighed skal vi i \u00e9t og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus.<\/span>“<\/span><\/p><\/blockquote>\n

Livet med Gud er en balanceret vandring mellem handlinger, vi selv skal udf\u00f8re p\u00e5 den ene side og handlinger, som Gud m\u00e5 udf\u00f8re p\u00e5 den anden side. Det er en levende vandring, som balancerer midt imellem de byrder og ansvar, vi selv skal b\u00e6re p\u00e5 den ene side og de byrder og ansvar, som Bibelen fort\u00e6ller os, at vi skal overlade til Gud. Modenhed i denne vandring handler netop om at vide, hvad Gud kalder os til at g\u00f8re p\u00e5 den ene side og hvad Gud kalder os til at overgive til ham p\u00e5 den anden side. Umodenhed derimod er at falde i enten den ene eller den anden gr\u00f8ft: <\/span><\/p>\n

Den ene gr\u00f8ft er at tage alt for mange byrder p\u00e5 sig og f\u00f8le, at man p\u00e5 egen h\u00e5nd skal l\u00f8se alverdens forskellige opgaver. Ved denne yderlighed bliver hele byrden placeret p\u00e5 mine skuldre med en naiv forventning om, at jeg “burde” v\u00e6re i stand til at l\u00f8se alle disse problemer. Udefra kan det se ud som “modenhed” og “styrke”, n\u00e5r vi g\u00f8r og siger en masse for Gud, men vores mange ord og handlinger medf\u00f8rer ikke liv og forvandling. Virkeligheden l\u00e6rer os inden l\u00e6nge, hvor ufrugtbar denne gr\u00f8ft er. For jeg er ikke i stand til at l\u00f8se alle disse problemmer p\u00e5 egen h\u00e5nd og jeg p\u00e5tager mig derved byrder, som egentlig tilh\u00f8rer Gud.
\n<\/span><\/p>\n

Den anden gr\u00f8ft er at kapitulere og at forvente, at Gud skal g\u00f8re det hele mere eller mindre uafh\u00e6ngigt af mig. “For Gud skabte alt ud af ingenting”, kan nogen fx t\u00e6nke, og “jeg har erfaret, hvor begr\u00e6nsede mine evner er”. “Derfor er det nok bedst, at vi overlader det hele til Gud.” Ved denne yderlighed passiveres mennesket, s\u00e5 der n\u00e6rmest ikke bliver noget samarbejde. Det hele skal g\u00f8res af Gud.\u00a0<\/span><\/p>\n

N\u00e5r vi skal l\u00e6re at finde den gudgivne balance i livet, er det helt almindeligt, at vi finder denne balance ved at ryge frem og tilbage imellem de to yderligerheder. Ligesom det sker rent praktisk, n\u00e5r et barn skal l\u00e6re at cykle. Barnet skal l\u00e6re at justere cyklen, s\u00e5 snart han\/hun opdager, at han\/hun er ved at falde enten til den ene side eller den anden. F\u00f8rst pr\u00f8ver vi at g\u00f8re en masse i egen kraft, indtil vi opdager, hvor nyttesl\u00f8st dette er. Derefter lander vi for en tid i den anden yderlighed, fordi vi har opdaget vores egen magtesl\u00f8shed, og har mistet troen p\u00e5, hvad Gud kan udrette igennem “mig”. Det kan fx betyde, at vi g\u00e5r fra at bruge en masse ressourcer p\u00e5 at vidne for andre og p\u00e5 at bede og l\u00e6se i Guds ord, hvorefter vi opgiver vores “gerningsretf\u00e6rdighed” og i stedet giver Gud plads til at finde os, hvor vi er. Det er ofte godt og forfriskende for en tid, men s\u00e5 opdager man, at livet med Gud bliver fattigere og uh\u00e5ndgribeligt uden b\u00f8n, bibell\u00e6sning og konkrete handlinger, og derfor kalder vi os selv tilbage til “den f\u00f8rste k\u00e6rlighed”<\/em> – til at g\u00f8re de gerninger, “som vi f\u00f8rst gjorde”<\/em> (jf. \u00c5b 2,4-5<\/strong>). Og s\u00e5dan forts\u00e6tter vandringer, f\u00f8rst den ene gr\u00f8ft, s\u00e5 den anden. F\u00f8rst med hovedv\u00e6gten p\u00e5 ting, jeg skal g\u00f8re, s\u00e5 med hovedv\u00e6gten p\u00e5 ting, Gud skal g\u00f8re. <\/span><\/p>\n

Ovenst\u00e5ende vers fra Ef 4,14-15<\/strong> synligg\u00f8r denne vandring mod st\u00f8rre og st\u00f8rre modenhed. F\u00f8rst er vi “som uforstandige b\u00f8rn, der drives hid og did af hver l\u00e6rdoms vinde, ved menneskers terningkast ….”<\/em> F\u00f8rst den ene gr\u00f8ft, s\u00e5 den anden. Men med tiden l\u00e6rer vi modenhed, s\u00e5 vi “sandheden to i k\u00e6rlighed skal … vokse op til ham, som er hovedet, Kristus.”<\/em> Bem\u00e6rk her, at modenheden netop rummer begge dele. Det er ikke enten mig, der skal g\u00f8re det meste, eller at det hele overlades til Gud. Det er den enkelte, der er sandheden tro i k\u00e6rlighed, som vokser op og kommer til at blive mere og mere som Kristus. Det er en vandring, hvor alt kommer til at handle om Kristus som hovedet, der styrer hele legemet, men hvor vandringen mod at blive som ham, g\u00e5r igennem en lang r\u00e6kke lydigheds- og k\u00e6rligheds-handlijnger, som den enkelte skal g\u00f8re (“sandheden tro i k\u00e6rlighed”).\u00a0<\/span><\/p>\n

Personligt praktiserer jeg denne balance mellem det, jeg er kaldet til at g\u00f8re, og det, Gud skal g\u00f8re for mig ved et mentalt billede. Jeg forestiller mig, at mit liv med Gud er som en tenniskamp, hvor bolden skydes frem og tilbage imellem Gud og mig. S\u00e5ledes st\u00e5r jeg hele tiden klar til, at Gud skal sende bolden over nettet. Det g\u00f8r han fx ved at fort\u00e6lle mig: “Peter, l\u00e6g m\u00e6rke til den person. Jeg vil, at du skal bede for ham\/hende, eller hj\u00e6lpe ham\/hende.” Eller ved at give mig en konkret vision. Som svar p\u00e5 denne besked er det nu min opgave at bev\u00e6ge mig hen til det sted, hvor bolden (eller min opgave) er placeret. MEN selve opgaven betyder ikke, at jeg skal b\u00e6re den for evigt, eller at den skal l\u00f8ses igennem mine evner og krafter. Heldigvis ikke! Derfor skynder jeg mig at sende bolden tilbage til Gud. Det g\u00f8r jeg fx ved at bekende i b\u00f8n, at Gud har langt mere hjerte for denne person (eller situation) end jeg har, og at det i sidste ende udelukkende er hans kraft og n\u00e5de, som kan bringe forvandling og l\u00e6gedom til den p\u00e5g\u00e6ldende person eller situation. Jeg sender bolden tilbage til Gud med et hjerte, der er villigt til blive ved med at g\u00f8re de ting, som Gud vil kalde mig til at g\u00f8re, men med en \u00e6gte selverkendelse af, at det alene er Gud, som skal b\u00e6re alle ting, og at det alene er hans kraft, som kan forvandle ting. N\u00e5r jeg p\u00e5 denne m\u00e5de sender bolden tilbage p\u00e5 Guds banehalvdel, s\u00e5 forventer jeg, at Gud skal g\u00f8re n\u00e6ste del. For det er trods alt HAM, der b\u00e6rer ansvaret for det hele. Han m\u00e5 enten vise mig, hvad jeg skal g\u00f8re som det n\u00e6ste, eller give mig sit hjerte for personen, eller sende mig til en ny opgave. S\u00e5ledes opst\u00e5r \u00e6gte modenhed: N\u00e5r jeg er villig til at g\u00f8re alt, hvad Gud kalder mig til at g\u00f8re – men hele tiden bevarer et ydmygt hjerte indfor Gud, s\u00e5 jeg ikke overtager hans ansvar eller byrder.\u00a0<\/span><\/p>\n

Bed derfor om:<\/span><\/p>\n