{"id":1907,"date":"2018-04-15T17:49:59","date_gmt":"2018-04-15T16:49:59","guid":{"rendered":"http:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1907"},"modified":"2018-04-15T20:07:07","modified_gmt":"2018-04-15T19:07:07","slug":"uge-16-en-tenniskamp-med-gud-del-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=1907","title":{"rendered":"Uge 16 – En tenniskamp med Gud del 2"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

Citat af Chip Brogden: “Hvis Gud kan g\u00f8re alt, han \u00f8nsker at g\u00f8re, helt uafh\u00e6ngigt af vores b\u00f8nner, s\u00e5 er der ingen grund til at bede, og s\u00e5 er ordene \u201dkomme dit rige\u201d, og \u201dske din vilje\u201d tomme og indholdsl\u00f8se b\u00f8nner. Men sandheden er, at Gud venter p\u00e5, at vi skal tr\u00e6de p\u00e5 banen og bede i overensstemmelse med hans vilje, for at han kan g\u00f8re det. Vi kan ikke udrette noget uden ham, men han vil ikke g\u00f8re noget uden os.<\/strong>“<\/span><\/p><\/blockquote>\n

I sidste uge delte jeg, hvordan jeg ofte behandler min vandring med Gud som en tenniskamp. F\u00f8rst sender han bolden over p\u00e5 min banehalvdel, hvilket betyder, at der er noget, som han kalder mig til at g\u00f8re. “Fx: Bed for den og den person. Eller: Bes\u00f8g din ven, som har det sv\u00e6rt. Eller: Sig undskyld til din kone, som du sagde nogle dumme ting til.” Jeg bev\u00e6ger mig derfor hen til det sted, hvor bolden lander, fordi det er det sted, Gud taler til mig om, og s\u00e5 snart jeg har gjort, hvad Gud kalder mig til at g\u00f8re, sender jeg straks bolden tilbage til Gud. “Hvad nu, Gud? Hvad skal jeg nu g\u00f8re?” <\/span><\/p>\n

Den vigtigste grund til, at jeg vandrer med Gud p\u00e5 denne m\u00e5de, forklares ret pr\u00e6cist igennem sidste del af ovenst\u00e5ende citat. “Vi kan ikke udrette noget uden ham, men han vil ikke g\u00f8re noget uden os.”<\/em> Eller for at sige det med s\u00e5 f\u00e5 ord som muligt: Vi kan ikke uden ham – han vil ikke uden os!<\/strong> Det er ud fra disse to simple og livsn\u00f8dvendige sandheder, at vores vandring med Gud leves. Den f\u00f8rste del l\u00e6rer os at leve vores liv ud fra en dyb afh\u00e6ngighed af ham, fordi vi forst\u00e5r, at vi ikke kan klare noget af betydning alene. Den anden del l\u00e6rer os, at vi samtidigt kan vandre med ham med en voldsom, barnlig forventning til, hvad han vil g\u00f8re igennem os, fordi han netop har besluttet at fremvirke sine store og gr\u00e6nsespr\u00e6ngende dr\u00f8mme og planer igennem dig og mig. <\/span><\/p>\n

Vi kan ikke uden ham!<\/strong><\/span><\/p>\n

Den f\u00f8rste del – at vi ikke kan uden ham – fremh\u00e6ves tydeligt flere steder i Bibelen. Fx. l\u00e6rer Jesus os igennem lignelsen om vintr\u00e6et i Joh 15,1-8<\/strong>, at det udelukkende er de grene, som er forbundet med Jesus og som har sit udspring i ham, der blomstrer og b\u00e6rer frugt. Enhver gren, som er afsk\u00e5ret fra ham – hvilket betyder, at inspirationen kommer indefra mig selv og ikke fra ham – vil visne og d\u00f8. Den samme Johannes udtrykker senere noget lignende i 1 Joh 5,4a<\/strong>: “For alt, hvad der er f\u00f8dt af Gud, overvinder verden<\/span> … “<\/em>. Det er alts\u00e5 netop de tanker og ideer, som kommer fra Gud, der sejrer over verden. Hvis tankerne og ideerne i stedet har deres udspring i mit eget hjerte, vil de slet ikke rumme den samme voldsomme kraft. <\/span><\/p>\n

N\u00e5r f\u00f8rst man har forst\u00e5et denne sandhed, vil det \u00e6ndre den m\u00e5de man vandrer med Gud. I stedet for at leve p\u00e5 en m\u00e5de, hvor det er mine tanker og b\u00f8nner, som skal s\u00e6tte Gud i bev\u00e6gelse, s\u00e5 kommer jeg til at leve p\u00e5 en m\u00e5de, hvor det er Gud, der skal s\u00e6tte mig i bev\u00e6gelse. Det er ham, der skal s\u00e6tte spillet i gang. Jeg skal ikke g\u00f8re noget, f\u00f8r han har sendt en bold over p\u00e5 min banehalvdel. Men bolden skal samtidigt hurtigt tilbage til Gud, fordi det alene er ham, der har kraften og styrken og n\u00e5den til at udrette de store ting. Hver gang jeg holder fast i bolden og er l\u00e6nge om at sende den tilbage, s\u00e5 betyder det, at jeg kommer til at b\u00e6re en byrde, som jeg ikke er kaldet til at b\u00e6re. For det, der sker, n\u00e5r jeg er l\u00e6nge om at sende bolden tilbage, er at jeg p\u00e5 en eller anden m\u00e5de fors\u00f8ger at udrette opgaven i egen kraft. “Ja, denne opgave kan jeg sagtens klare selv .. ” <\/span><\/p>\n

Han vil ikke uden os!<\/strong> <\/span><\/p>\n

Den anden del – at Gud ikke vil uden os – er ogs\u00e5 en gennemg\u00e5ende tema i Bibelen. Bem\u00e6rk fx Amos 3,7<\/strong>: “Nej, Gud Herren g\u00f8r ikke noget, f\u00f8rend han har \u00e5benbaret sine planer for sine tjenere, profeterne.<\/span>“<\/em> Eller Matt 18,18-19<\/strong>: “Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder p\u00e5 jorden, skal v\u00e6re bundet i himlen, og hvad I l\u00f8ser p\u00e5 jorden, skal v\u00e6re l\u00f8st i himlen.\u00a0 Jeg siger jer ogs\u00e5: Alt, hvad to af jer her p\u00e5 jorden bliver enige om at bede om, det skal de f\u00e5 af min himmelske fader.” <\/span><\/em>Gud har givet n\u00f8glemagten til os, s\u00e5 vores liv og vores b\u00f8nner afg\u00f8r om himmelens velsignelser gives eller holdes tilbage. Igennem korset har han demonstreret sit \u00f8nske om at give alle himmelens \u00e5ndelige velsignelser til os (jf. Ef 1,3<\/strong>), men han vil ikke g\u00f8re det uden om os. Han inviterer os derfor til at samarbejde med ham, s\u00e5 det netop kan v\u00e6re vores b\u00f8nner og vores liv, der \u00e5bner op for alle de velsignelser, som han \u00f8nsker at give til os og de mennesker, som er omkring os. <\/span><\/span><\/p>\n

N\u00e5r jeg forst\u00e5r denne sandhed, vil det \u00e6ndre mine tanker om de bolde, som han sender over til mig. For hans ideer er ikke bare “almindelige”, gode ideer. Det er ved at g\u00f8re de ting, som han kalder os til at g\u00f8re, at vi p\u00e5 sigt kan komme til at g\u00f8re st\u00f8rre ting end Jesus (jf. Joh 14,12<\/strong>). For det var pr\u00e6cis denne “tennis-spil” vandring, som Jesus levede ud til fulde. P\u00e5 den ene side gjorde han kun, hvad han s\u00e5 sin Fader g\u00f8re og sagde kun, hvad han h\u00f8rte ham sige. P\u00e5 den anden side forventede han, at ALT var muligt, n\u00e5r han gjorde og sagde de ting, som Gud ledte ham til at g\u00f8re og sige. Maksimal lydighed og ydmyghed p\u00e5 den ene side. Og maksimal tro og forventning til Gud p\u00e5 den anden side.
\n<\/span><\/p>\n

Bed derfor om: <\/span><\/p>\n