{"id":2264,"date":"2019-04-07T20:11:32","date_gmt":"2019-04-07T19:11:32","guid":{"rendered":"http:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=2264"},"modified":"2019-04-07T20:11:32","modified_gmt":"2019-04-07T19:11:32","slug":"uge-15-slap-af-og-kaemp","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=2264","title":{"rendered":"Uge 15 – Slap af og k\u00e6mp"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

Jer 20,11a: \u201cMen Herren er med mig som en v\u00e6ldig kriger,<\/span> \u2026 \u201c<\/span><\/p>\n

1 Sam 17,45-47: \u201cMen David svarede filisteren: \u00bbDu kommer mod mig med sv\u00e6rd og spyd og krumsv\u00e6rd, men jeg kommer mod dig i H\u00e6rskarers Herres navn, Israels slagr\u00e6kkers Gud, som du har h\u00e5net. I dag vil Herren give dig i min magt. Jeg sl\u00e5r dig ihjel og skiller dit hoved fra kroppen, og ligene fra filisterh\u00e6ren giver jeg i dag til himlens fugle og jordens dyr. S\u00e5 skal hele jorden erkende, at Israel har en Gud. Og hele denne forsamling skal erkende, at Herren ikke frelser med sv\u00e6rd og spyd. Krigen er Herrens, og han vil give jer i vores h\u00e5nd.\u00ab\u201d<\/span><\/span><\/p><\/blockquote>\n

Bem\u00e6rk begge vers, som fokuserer p\u00e5 Herren som den m\u00e6gtige kriger. Det er altid ham og ikke os, som skal v\u00e6re den m\u00e6gtige!<\/span><\/p>\n

I vores vandring frem mod at bede offensive b\u00f8nner for Danmark, hvilket er Guds kald for os i denne tid, er det vigtigt, at vi l\u00e6rer at g\u00f8re det p\u00e5 Guds m\u00e5de og ikke p\u00e5 vores egen m\u00e5de. For selv om Gud kalder os til at rejse os som m\u00e6gtige krigere, der skal genindtage landet for Gud, s\u00e5 \u00f8nsker han ikke, at vi skal forlade vores plads som b\u00f8rn af Kongen. Han kalder os IKKE til at v\u00e6re m\u00e6gtige krigere i os selv. Han kalder os heller ikke til at b\u00e6re tunge byrder for vores nation, for han vil selv b\u00e6re alle Danmarks byrder (jf. Matt 11,28-30). Det er ud vores position som b\u00f8rn og ud fra vores hvile i Gud, at vi kan blive de allerm\u00e6gtigste krigere for ham.<\/span><\/p>\n

Men hvis ikke vi l\u00e6rer Guds tanker om kampen at kende, vil det ikke vare l\u00e6nge, f\u00f8r vi k\u00f8rer af sporet og ender i gr\u00f8ften. Her taler jeg desv\u00e6rre af erfaring. Der er to typiske og naturlige gr\u00f8fter eller sidespor, som vi meget let falder i. Den f\u00f8rste er overanstrengelse. Vi ender i denne gr\u00f8ft, n\u00e5r vi fors\u00f8ger at leve det liv, Gud kalder os til at leve i egen kraft og ikke i Guds kraft. Den anden gr\u00f8ft er passivitet. Vi lander i denne gr\u00f8ft, n\u00e5r vi behandler Guds n\u00e5de og hans hvile som en slags forh\u00e5ndsgodkendelse til at leve det liv, vi selv har lyst til at leve, i stedet for at se dem som Guds kraft og udrustning til at leve det liv, han har klargjort til os.\u00a0<\/span><\/p>\n

Desv\u00e6rre ser vi ofte, at hele kirker og kirkesamfund ikke bare ender i en af disse gr\u00f8fter, men at de endda bruger Bibelen som et forsvar for den gr\u00f8ft, som de nu engang er landet i. For Bibelen siger tilsyneladende begge dele, og vores menneskelige fornuft har meget sv\u00e6rt ved at gribe Guds vej, n\u00e5r han udfordrer os til at g\u00f8re to vidt forskellige ting p\u00e5 samme tid. Han siger: Slap af og k\u00e6mp! V\u00e6r et barn og dog en konge! Giv mig alle dine byrder, men du skal b\u00e6re mit \u00e5g. Du skal overlade kampen til Gud, og dog skal du k\u00e6mpe den gode strid!<\/span><\/p>\n

Personligt levede jeg l\u00e6nge i den f\u00f8rste gr\u00f8ft, da jeg indledte min egen b\u00f8nnevandring. Jeg k\u00e6mpede for at bede s\u00e5 l\u00e6nge og s\u00e5 intenst, som jeg overhovedet kunne. Dag efter dag efter dag. Jeg havde en imponerende viljestyrke, som hjalp mig til at give mig selv og alt, hvad jeg havde til Gud. Men mit liv var alligevel tungt og ensomt, og jeg var t\u00e6t p\u00e5 at blive udbr\u00e6ndt flere gange. For jeg fors\u00f8gte at adlyde Guds lov og hans krav ud fra min egen menneskelige styrke. Som en modv\u00e6gt til alt dette, endte jeg i stedet over i den modsatte gr\u00f8ft, da udbr\u00e6ndthedens skygge tvang mig til at \u00e6ndre mit liv. Guds n\u00e5de blev min redning, men det varede mange \u00e5r, f\u00f8r jeg begyndte at finde Guds gyldne mellemvej.<\/span><\/p>\n

I l\u00f8bet af de sidste 10 \u00e5r har jeg dog l\u00e6rt at k\u00e6mpe p\u00e5 Guds m\u00e5de, og jeg vil her dele 3 ting, jeg har l\u00e6rt:<\/span><\/p>\n

A) Guds gyldne mellemvej er den vandring, hvor vi bliver ledt af \u00c5nden. Det er ham, der s\u00e6tter os fri til at leve det liv, Gud har klargjort til os. Han vil b\u00e5de vise os, hvad vi skal g\u00f8re og han vil v\u00e6re Guds styrke i os, som s\u00e6tter os i stand til at g\u00f8re det. Hvis vi giver ham plads til at lede os, vil han bruge hele vandringen til at \u00e5benbare mere og mere om, hvem Gud er.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r vi skal bede offensive b\u00f8nner, er det alts\u00e5 \u00c5NDEN, som skal bede dem igennem os!<\/span><\/p>\n

B) Gud har altid det st\u00f8rste hjerte! Selv n\u00e5r vi beder for vores egne b\u00f8rn eller for os selv, er Guds l\u00e6ngsel efter at beskytte og velsigne dem og os langt st\u00f8rre end vores. Jo mere man forst\u00e5r denne sandhed i sit hjerte, jo mere vil man \u00e6ndre sin m\u00e5de at bede p\u00e5. Der vil ikke l\u00e6ngere v\u00e6re nogen grund til at \u201covertale\u201d Gud til noget, som om vores hjerte og vores l\u00e6ngsler var st\u00f8rre end Guds. Nej, det er altid Gud, som har det st\u00f8rste hjerte og derfor er det ham, som er allermest lidenskabelig for at g\u00f8re og give de ting, som han har lovet os i sit Ord.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r vi skal bede offensive b\u00f8nner, er det alts\u00e5 ikke os, der skal lade som om, at vi er blevet endnu mere lidenskabelige og helhjertede. Det er Gud, som hele tiden er enormt lidenskabelig efter at f\u00e5 de ting, som han allerede har betalt for ved sin egen S\u00f8ns d\u00f8d. Vores b\u00f8nner skal blot v\u00e6re Guds taler\u00f8r for det, han t\u00e6nker og f\u00f8ler.<\/span><\/p>\n

C) Jesus har allerede sejret! Og han har f\u00e5et navnet over alle navne. Derfor skal vores b\u00f8nner ikke formes som om, at der andre magter, som er st\u00f8rre end Jesus. Hvis vi n\u00f8jes med at bede defensive b\u00f8nner, viser det, at vi ikke rigtig har grebet Guds enorme storhed og hans fuldst\u00e6ndige sejr.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r vi skal bede offensive b\u00f8nner, beh\u00f8ver vi ikke at r\u00e5be eller at opf\u00f8re os anderledes. For offensive b\u00f8nner indeb\u00e6rer blot, at vi har forst\u00e5et, hvem Gud er og hvad han allerede har gjort.<\/span><\/p>\n

Rent praktisk har jeg erfaret, at mine offensive b\u00f8nner bliver mest effektive og fyldt med kraft, n\u00e5r jeg tager mig god tid til at vente og til at lade mig fylde med \u00c5nden. For kraften kommer ikke fra mig, men fra Gud, og det er Guds lidenskab, der er meget st\u00f8rre end min. Han vil aldrig n\u00f8jes med at bede defensive b\u00f8nner, fordi han har betalt prisen for absolut hele Danmark og for alle mennesker, og indtil han har f\u00e5et ALT, hvad han vandt p\u00e5 korset, vil han altid v\u00e6re p\u00e5 fremmarch.<\/span><\/p>\n

Bed derfor om \u2026<\/span><\/p>\n