{"id":2290,"date":"2019-05-19T16:43:00","date_gmt":"2019-05-19T15:43:00","guid":{"rendered":"http:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=2290"},"modified":"2019-05-19T16:43:00","modified_gmt":"2019-05-19T15:43:00","slug":"uge-21-aanden-giver-os-barnekaar","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=2290","title":{"rendered":"Uge 21 – \u00c5nden giver os barnek\u00e5r"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

Rom 8,15-17: \u201cI har jo ikke f\u00e5et en \u00e5nd, som giver tr\u00e6llek\u00e5r, s\u00e5 I atter skulle leve i frygt, men I har f\u00e5et den \u00e5nd, som giver barnek\u00e5r, og i den r\u00e5ber vi: Abba, fader! \u00c5nden selv vidner sammen med vores \u00e5nd om, at vi er Guds b\u00f8rn. Men n\u00e5r vi er b\u00f8rn, er vi ogs\u00e5 arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, s\u00e5 sandt som vi lider med ham for ogs\u00e5 at herligg\u00f8res med ham.\u201d<\/span><\/span><\/p><\/blockquote>\n

Gud er s\u00e5 lidenskabelig for at v\u00e6re vores farmand, at han har givet os selveste Hellig\u00e5nden til at g\u00f8re os til fuldgyldige b\u00f8rn. Derved er det ikke l\u00e6ngere os selv, der skal bevise vores v\u00e6rd eller k\u00e6mpe for at finde vejen ind til Faderens hjerte. Vi har en evig og gr\u00e6nsel\u00f8s Skabergud inde i os, som har f\u00e5et ansvaret fra Faderen til at g\u00f8re os til b\u00f8rn. \u201cI har f\u00e5et den \u00e5nd, som giver barnek\u00e5r!\u201d<\/span><\/p>\n

Tanker ved en barnevelsignelse<\/strong><\/span><\/p>\n

I for\u00e5ret 2014 var jeg tilstede ved en barnevelsignelse under en gudstjeneste. Jeg sad og fulgte med i barnevelsignelsen, og reflekterede samtidigt over, hvordan vi ofte bruger barnevelsignelser til at velsigne barnets for\u00e6ldre, fordi vi ved, at for\u00e6ldrene er Guds prim\u00e6re redskab til at velsigne barnet. Mens jeg t\u00e6nkte p\u00e5 dette, kom der pludselig et sp\u00f8rgsm\u00e5l fra Gud i mit indre. \u201dHvem er det, der har ansvaret for barnets relation til sine for\u00e6ldre? Er det barnet selv, eller er det for\u00e6ldrene?\u201d<\/span><\/p>\n

Svaret var selvf\u00f8lgelig indlysende, og kr\u00e6vede ikke t\u00e6nketid. S\u00e6rligt n\u00e5r barnet var s\u00e5 lille som ved denne barnevelsignelse. \u201dDet har for\u00e6ldrene,\u201d svarede jeg. For hvis barnet i stedet skulle b\u00e6re ansvaret for relationen, ville det medf\u00f8re nogle forf\u00e6rdelige konsekvenser. Forestil dig fx en far, som ville sige: \u201dHvis ikke du vil opf\u00f8re dig ordenligt, gider jeg ikke v\u00e6re sammen med dig!\u201d Eller: \u201dDet er din skyld, at jeg ikke har det godt!\u201d \u201dDet er p\u00e5 grund af dig, at mor og far er blevet uvenner!\u201d Det er den slags repliker, som bruges i film, hvor for\u00e6ldrene er drankere eller stofmisbrugere, og slet ikke er i stand til at v\u00e6re noget for nogen.<\/span><\/p>\n

Gode for\u00e6ldre ville ALDRIG t\u00e6nke eller sige s\u00e5dan. Det er ikke den slags signaler, som de \u00f8nsker at sende. Som om barnet f\u00f8rst skal g\u00f8re \u201cnok\u201d for at fortjene deres k\u00e6rlighed, f\u00f8r han eller hun kan forvente at blive elsket. Gode for\u00e6ldre l\u00e6rer i stedet deres b\u00f8rn, at de er elsket og altid vil v\u00e6re elsket. Lige gyldigt hvad de m\u00e5tte komme til at g\u00f8re. Ethvert signal til barnet om noget, der skal g\u00f8res eller siges for at blive elsket, udstiller ikke en mangel ved barnet, men en alvorlig mangel ved for\u00e6ldrene. N\u00e5r for\u00e6ldre sender den slags signaler til deres b\u00f8rn, skyldes det n\u00e6sten altid, at de selv har oplevet et lignende svigt i deres barndom, og derfor ikke har l\u00e6rt k\u00e6rlighedens sande v\u00e6sen at kende.<\/span><\/p>\n

Kort efter at jeg havde svaret Guds sp\u00f8rgsm\u00e5l, stillede han mig et nyt sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u201dMen hvorfor lever de fleste kristne deres liv som om, det er dem og ikke mig, der har det prim\u00e6re ansvar for vores relation?\u201d Det var straks et meget sv\u00e6rere sp\u00f8rgsm\u00e5l, som jeg ikke havde et hurtigt svar til. Men det satte en masse forskellige tanker i gang. Og jo mere jeg reflekterede over det, jo mere kunne jeg se, hvad Gud mente.\u00a0<\/span><\/p>\n

De fleste kristne g\u00e5r i dag rundt med en vedvarende d\u00e5rlig samvittighed over deres svingende andagtsliv og deres mangelfulde b\u00f8nsliv, fordi de f\u00f8ler, at de ikke g\u00f8r det godt nok. De fors\u00f8ger hele tiden at tage sig sammen og at g\u00f8re det bedre, men de lykkes sj\u00e6ldent i deres fors\u00f8g. For de behandler problemet som noget, de m\u00e5 klare p\u00e5 egen h\u00e5nd \u2013 uden Guds hj\u00e6lp. De forventer f\u00f8rst at f\u00e5 Guds hj\u00e6lp, n\u00e5r de selv har gjort deres del; fx ved at demonstrere deres udholdenhed i b\u00f8n. Hvis de endelig beder Gud om hj\u00e6lp, er deres prim\u00e6re fokus ofte, at Gud m\u00e5 hj\u00e6lpe dem til at \u201ctage sig sammen\u201d eller til at have mere disciplin. P\u00e5 samme m\u00e5de svinger deres f\u00f8lelser og deres tanker om sig selv, hvis ikke de f\u00f8ler, at de g\u00f8r det \u201dgodt nok\u201d. For det er deres ansvar, og ikke Guds, t\u00e6nker de.<\/span><\/p>\n

Men s\u00e5dan \u00f8nsker en far ikke, at sine b\u00f8rn skal opf\u00f8re sig. Som far til tre b\u00f8rn \u00f8nsker jeg ikke, at mine b\u00f8rn skal l\u00f8se deres problemer selv, f\u00f8r de kommer til mig. Slet ikke. Hvis de har sk\u00e5ret sig i fingeren, vil jeg give dem plaster p\u00e5. Hvis de har haft et uheld i deres bukser, vil jeg hj\u00e6lpe dem med at blive vasket og skiftet. Jeg \u00f8nsker IKKE, at de skal l\u00f8se den slags problemer uden mig. S\u00e5ledes er barnets prim\u00e6re opgave ikke at l\u00f8se problemerne eller at g\u00f8re det godt nok. Det bedste barnet kan g\u00f8re, er at bringe sig selv og problemet til farmand, s\u00e5 han kan l\u00f8se det.<\/span><\/p>\n

I samfundet har vi desv\u00e6rre l\u00e6rt, at vi skal klare os selv. For modenhed m\u00e5les typisk ved, at vi bliver bedre og bedre til at tage ansvar for vores liv. Men Gud kalder os i stedet til en helt anden form for modenhed i ham. Han inviterer os til at v\u00e6re b\u00f8rn, s\u00e5 han kan v\u00e6re vores farmand. Han t\u00e6nker ikke, at vi f\u00f8rst skal g\u00f8re noget, f\u00f8r han vil leve op til sit ansvar som farmand. Nej, med det samme vi sagde ja til at blive Guds b\u00f8rn, har Gud givet os sin evige og gr\u00e6nsel\u00f8se Hellig\u00e5nd, s\u00e5ledes at ansvaret for at g\u00f8re os til fuldgyldige b\u00f8rn ikke skal hvile p\u00e5 vores egne skuldre, men p\u00e5 Hellig\u00e5ndens yderst kompetente skuldre.<\/span><\/p>\n

Rent praktisk betyder alt dette, at vores allervigtigste opgave som kristne og is\u00e6r som forbedere ikke handler om noget, som vi selv skal pr\u00e6stere eller g\u00f8re. For vores himmelske Fader \u00f8nsker IKKE, at vi skal l\u00f8se landets og vores egne problemer selv. Vores prim\u00e6re ansvar er i stedet, at bringe os selv og vores problemer til farmand, s\u00e5 han kan l\u00f8se problemerne. <\/span><\/span><\/p>\n

Bed derfor om \u2026<\/span><\/p>\n