{"id":2496,"date":"2020-01-12T20:09:54","date_gmt":"2020-01-12T19:09:54","guid":{"rendered":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=2496"},"modified":"2020-01-12T20:09:54","modified_gmt":"2020-01-12T19:09:54","slug":"uge-3-uforudsigelige-kristne","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=2496","title":{"rendered":"Uge 3 – (U)forudsigelige kristne"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

Joh 3,8:<\/strong> \u201cVinden bl\u00e6ser, hvorhen den vil, og du h\u00f8rer den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. S\u00e5dan er det med enhver, som er f\u00f8dt af \u00c5nden.\u201d<\/span><\/span><\/p><\/blockquote>\n

Kristne mennesker burde faktisk v\u00e6re de mest uforudsigelige mennesker p\u00e5 jorden. For Guds \u00c5nd bor i os og han leder os ud fra Guds himmelske tanker og planer. Men jeg tror desv\u00e6rre ikke, at det er det, som ikke-kristne mennesker t\u00e6nker om os. Tv\u00e6rt imod har jeg flere gange oplevet udtalelser om de kristne, som viser, at vi generelt opfattes som meget forudsigelige mennesker. Som konservative mennesker, der hellere vil holde sig til det sikre end at eksperimentere. Som personer, der er mere optaget af at undg\u00e5 fejl end at tage chancer. Som mennesker, der altid er drevet af m\u00e5l og regler og ikke som mennesker, der f\u00f8lger deres hjertes l\u00e6ngsler. Vores prim\u00e6re kendetegn i verdens \u00f8jne er s\u00e5ledes ikke, hvad vi tror p\u00e5 eller k\u00e6mper for, men snarere, hvad vi er imod og hvad vi vil undg\u00e5.<\/span><\/p>\n

Langt hen ad vejen kan det godt v\u00e6re, at mange danskere har disse tanker om os, fordi de ikke kender os \u2026. men desv\u00e6rre frygter jeg, at det ikke ville \u00e6ndre det store, hvis de l\u00e6rte os at kende. For jeg tror, at der er noget om sagen. Vi burde v\u00e6re de mest uforudsigelige mennesker p\u00e5 jorden, men vi er i stedet alt for forudsigelige.<\/span><\/p>\n

Da Paulus beskriver det kristne liv i lyset af Jesu totale sejr i romerbrevets ottende kapitel, giver han os en kort og enkel definition p\u00e5, hvad en kristne er. \u201cFor alle, som drives af Guds \u00e5nd, er Guds b\u00f8rn!\u201d<\/em> (Rom 8,14<\/strong>). Med andre ord \u2013 en kristne er en person, som er ledt af Guds \u00e5nd. Det er noget lignende, som Jesus l\u00e6rer os igennem sin tale om vinden i Joh 3,8<\/strong>. \u201c<\/em>Vinden bl\u00e6ser, hvorhen den vil, og du h\u00f8rer den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. S\u00e5dan er det med enhver, som er f\u00f8dt af \u00c5nden.\u201d<\/em> N\u00e5r vinden bl\u00e6ser opf\u00f8rer bladene sig anderledes end de ellers ville have opf\u00f8rt sig \u2013 og det er denne forskel, som afsl\u00f8rer for os, at vinden bl\u00e6ser. Det er det, som burde kendetegne enhver, som har Guds \u00e5nd i sig. Vi opf\u00f8rer os anderledes end det, man ellers ville forvente at et menneske i denne situation. Vi burde alts\u00e5 v\u00e6re de mest uforudsigelige mennesker p\u00e5 jorden. Pr\u00e6cis som Jesus var det i den ene situation efter den anden.
\n<\/span><\/span><\/p>\n

En parkeringsb\u00f8de<\/strong><\/span><\/p>\n

Jeg husker tydeligt en af de gange, hvor \u00c5nden ledte mig til at g\u00f8re noget meget uforudsigeligt og uventet. Vi boede p\u00e5 det tidspunkt i Randers midtby, og jeg arbejdede halvtids, s\u00e5 jeg kunne bruge resten af min arbejdstid p\u00e5 at bede og p\u00e5 at skrive b\u00f8ger om b\u00f8n. Ud af vores k\u00f8kkenvindue p\u00e5 f\u00f8rste sal kunne jeg se en r\u00e6kke mindre veje, som alle var belagt med brosten. Det var p\u00e5 disse bagveje, at vi og vores naboer m\u00e5tte finde parkeringspladser. Men der var for nylig flyttet en ny familie ind i omr\u00e5det, hvor is\u00e6r manden parkerede p\u00e5 en m\u00e5de, der enten sp\u00e6rrede for vejen eller hindrede andre biler fra at kunne parkere ordentligt. P\u00e5 den p\u00e5g\u00e6ldende dag var jeg ved at bede for byen, da jeg kiggede ud og opdagede, at han igen havde parkeret p\u00e5 en meget generende m\u00e5de. Det gjorde mig lettere irriteret, og derfor gl\u00e6dede det mig, at jeg kort efter s\u00e5 en parkeringsvagt komme g\u00e5ende. Jeg t\u00e6nkte: Nu f\u00e5r han sin velfortjente straf.<\/span><\/p>\n

S\u00e5ledes stod jeg og iagttog med gl\u00e6de og sp\u00e6nding, mens P-vagten bev\u00e6gede sig i retning af naboens bil. Han opdagede snart bilen og udskrev en b\u00f8de, som han placerede p\u00e5 bilens forrude. I dette \u00f8jeblik kom vores nabo l\u00f8bende i h\u00e5b om at undg\u00e5 b\u00f8den. Men det var tydeligt, at P-vagten ikke gad h\u00f8re p\u00e5 hans undskyldninger. Heldigvis. For det var absolut fortjent. Han burde i stedet have f\u00e5et endnu flere.<\/span><\/p>\n

I dette \u00f8jeblik forvandlede \u00c5nden mig fra at v\u00e6re en ganske forudsigelig kristen til i stedet at v\u00e6re en meget uforudsigelig person. Han hviskede til mig: \u201cPeter, det er dig, der skal betale den b\u00f8de!\u201d Han talte s\u00e5 tydeligt, at jeg ikke var i tvivl om, at det var \u00c5nden og ikke mine egne tanker. Derfor gik jeg ind p\u00e5 vores kontor og fandt en konvolut plus 550 kr. i kontanter. Og n\u00e6ste gang jeg s\u00e5 denne nabo, som havde f\u00e5et P-b\u00f8den, skyndte jeg mig at komme hen til ham. Jeg sagde noget i denne retning: \u201cJeg ved, at I netop er flyttet ind i vores kvarter, og jeg vil gerne byde dig velkommen. Jeg s\u00e5, at du fik en b\u00f8de \u2013 og jeg t\u00e6nkte, at det var en dum indgang til jeres tid i dette kvarter. Derfor vil jeg gerne betale b\u00f8den. Hvis det alts\u00e5 er ok med dig?\u201d Det havde han ingen forbehold imod, s\u00e5 jeg gav ham konvolutten med de 550 kr.<\/span><\/p>\n

Men de n\u00e6ste to dage ops\u00f8gte han og hans kone os p\u00e5 alverdens forskellige m\u00e5der. Og de blev ved med at sp\u00f8rge ind til episoden med p-b\u00f8den: \u201cHvorfor? Hvad er grunden til, at I ville betale b\u00f8den? Hvorfor g\u00f8r I den slags ting?\u201d De blev ved med at sp\u00f8rge, indtil jeg fortalte dem, at vi var kristne og at det var \u00c5nden, som havde ledt mig til at g\u00f8re det. Det var nok den bedste d\u00f8r\u00e5bner for evangeliet, som jeg nogensinde har oplevet. Det var det modsatte af det, de havde forventet. Det varede desv\u00e6rre ikke s\u00e5 l\u00e6nge, f\u00f8r de flyttede fra kvarteret igen, men de kommer aldrig til at glemme deres m\u00f8de med en \u00e5ndsledt kristen. Vinden blafrede i bladene og det gjorde, at de havde brug for en anden forklaring, f\u00f8r de kunne acceptere, hvad der var sket.<\/span><\/p>\n

Bed derfor om:<\/span><\/p>\n