{"id":2838,"date":"2021-01-17T15:41:34","date_gmt":"2021-01-17T14:41:34","guid":{"rendered":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=2838"},"modified":"2021-01-17T15:41:34","modified_gmt":"2021-01-17T14:41:34","slug":"uge-3-vi-forventer-saa-lidt","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=2838","title":{"rendered":"Uge 3 – Vi forventer s\u00e5 lidt"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/span><\/em><\/p>\n

Ef 3,20:<\/strong> “Ham, som form\u00e5r med sin kraft, der virker i os, at g\u00f8re langt ud over alt, hvad vi beder om eller forst\u00e5r,”<\/span><\/p><\/blockquote>\n

Gud er ikke kun den, der kan alt; han vil det ogs\u00e5. Og han vil det ikke fra et halvhjertet og skr\u00f8beligt hjerte, men fra et lidenskabeligt og fuldst\u00e6ndigt helhjertet hjerte. Han \u00f8nsker (som verset siger) at g\u00f8re langt ud over alt, hvad vi beder om eller forst\u00e5r. Han vil spr\u00e6nge vores rammer, s\u00e5 vi begynder at bede om langt, langt st\u00f8rre ting. Eller hvorfor tror du ellers, han har fyldt Bibelen op med s\u00e5 mange l\u00f8fter og tilskyndelser til os. Han siger igen og igen: Bed til mig, s\u00f8g mig, kald p\u00e5 mig, vent p\u00e5 mig, stol p\u00e5 mig … osv., for jeg vil give jer alt, hvad I beder mig om i mit navn. Modsat er han forbavsende nidk\u00e6r og jaloux, n\u00e5r nogen v\u00e6lger at placere deres tillid eller tro andre steder end hos ham. Han tordner fra himlen og kr\u00e6ver, at han alene skal v\u00e6re vores kilde til alt. Og mon ikke dette indeb\u00e6rer, at han forf\u00e6rdelig gerne vil v\u00e6re den, der m\u00e6tter vores behov og giver os alt, hvad vi tr\u00e6nger til og mere.\u00a0<\/span><\/p>\n

Personlig historie – M\u00e6rkede Guds hjerte<\/strong><\/span><\/p>\n

Kort efter min kone og jeg blev gift, havde vi en meget sv\u00e6r tid, hvor vi manglede penge, fordi vi levede i tro (uden en fast indt\u00e6gt). <\/span>Vi f\u00f8lte os sikre <\/span>p\u00e5, at Gud havde udfordret os til at leve, som vi gjorde, og <\/span>derfor forstod vi slet ikke, hvorfor han gjorde det s\u00e5 sv\u00e6rt <\/span>for os. Midt i en b\u00f8nnestund, hvor jeg bad ud fra Matt 6,24-<\/strong><\/span>34<\/strong>, fik jeg en \u00e5benbaring af Guds nidk\u00e6re hjerte. I vers 24 <\/span>siger Jesus: \u201dI kan ikke tjene b\u00e5de Gud og Mammon\u201d<\/em> (alts\u00e5 <\/span>penge), og s\u00e5 g\u00e5r han videre i de n\u00e6ste vers til at vise, at det <\/span>dybest set handler om, hvor vores tillid og tryghed ligger. Er <\/span>det Gud, der giver mig tryghed eller er det den faste indt\u00e6gt? <\/span>Tidligere havde jeg haft en fast indt\u00e6gt, og \u00e6rlig talt stolede <\/span>jeg mere p\u00e5 dette end p\u00e5 Gud. S\u00e5ledes var jeg normalt ikke <\/span>bekymret for \u00f8konomien, n\u00e5r jeg havde en indt\u00e6gt, men jeg <\/span>blev voldsomt bekymret, n\u00e5r det var Gud alene, der skulle <\/span>s\u00f8rge for vores st\u00f8tte. Dette blev meget synligt for mig, n\u00e5r <\/span>jeg i lydighed til Guds kald havde fravalgt den faste indt\u00e6gt <\/span>for alene at stole p\u00e5 ham.<\/span><\/p>\n

Mens jeg l\u00e6ste versene, fik jeg pludselig en forbavsende <\/span>st\u00e6rk frimodighed overfor Gud. Igennem dette afsnit s\u00e5 jeg, <\/span>at Gud kalder det at have sin tryghed hos andre end ham <\/span>for afgudsdyrkelse (og vi ved fra det Gamle Testamente, <\/span>hvor meget han hader det). Han vil v\u00e6re den eneste Gud for <\/span>os. Jeg bad, mens t\u00e5rerne str\u00f8mmede ned ad mine kinder: <\/span>\u201dGud, n\u00e5r du er s\u00e5 nidk\u00e6r for at v\u00e6re vores eneste kilde til <\/span>tryghed, s\u00e5 skal du immerv\u00e6k bevise, at du er v\u00e6rd at stole <\/span>p\u00e5. Hvis du kr\u00e6ver, at vi skal forlade vores andre kilder til <\/span>tryghed, uden samtidig at s\u00f8rge for os, er du totalt urimelig. <\/span>Jeg vil ikke tjene andre guder end dig, men s\u00e5 m\u00e5 du <\/span>sandelig ogs\u00e5 bevise, at du er v\u00e6rd at stole p\u00e5. Ellers tvinger <\/span>du mig tilbage til afgudsdyrkelsen.\u201d<\/span><\/p>\n

Min b\u00f8n blev ikke afleveret som en anmodning, men som <\/span>et urokkeligt krav. Og det bedste ved oplevelsen var, at jeg <\/span>f\u00f8lte mig helt og aldeles p\u00e5 Guds side. Jeg vidste med hver <\/span>en celle i min krop, at Gud var langt mere motiveret, end jeg <\/span>nogensinde kunne blive. Han skulle nok bevise, at han var <\/span>v\u00e6rd at stole p\u00e5. Svaret kom ikke med det samme, men det <\/span>varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r vi begyndte at opleve gennembrud.<\/span><\/p>\n

Gud lover os s\u00e5 meget, men vi forventer kun lidt<\/strong><\/span><\/p>\n

Det er faktisk utroligt, at vi forventer s\u00e5 lidt af Gud, <\/span>n\u00e5r Bibelen lover os s\u00e5 meget. Rom 8,32<\/strong> siger fx: \u201dHan, som <\/em><\/span>ikke sparede sin egen s\u00f8n, men gav ham hen for os alle, vil <\/span><\/em>han ikke med ham sk\u00e6nke os alt?\u201d<\/em> H\u00f8r, hvad Bibelen siger! <\/span>Gud beviste sin villighed til at give absolut alt, da han lod sin <\/span>egen s\u00f8n d\u00f8 for os. Han gav det bedste og dyrebareste, han <\/span>havde \u2013 og han gav det til os, da vi fortjente det allermindst <\/span>(jf. Rom 5,8<\/strong>). Og nu, hvor vi er blevet forsonet med ham, <\/span>siger han til os: Nu er der ikke l\u00e6ngere noget, der kan skille <\/span>jer fra min k\u00e6rlighed (jf. Rom 8,38-39<\/strong>). I er nu i Kristus, og <\/span>derfor vil jeg ud\u00f8se alle himlens velsignelser over jer (jf. Ef <\/strong><\/span>1,3<\/strong>). I Joh 14,13-14<\/strong> siger Jesus til os: \u201dHvad I end beder om <\/em><\/span>i mit navn, det vil jeg g\u00f8re, for at Faderen m\u00e5 blive herliggjort <\/span>i S\u00f8nnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg g\u00f8re <\/span>det.\u201d<\/span><\/em><\/p>\n

Lad mig fort\u00e6lle en historisk anekdote fra borgerkrigen i USA, som synligg\u00f8r vores situation. Der var en slave i sydstaterne, som valgte at blive ved sin tidligere herre, <\/span>selvom Lincolns nye lov var tr\u00e5dt i kraft, og han s\u00e5ledes var <\/span>blevet sat fri. Mandens herre havde sagt til ham: \u201dSam, hvis <\/span>du bliver hos mig og tager dig af mig, s\u00e5 vil jeg s\u00f8rge for, at <\/span>du ogs\u00e5 har det godt, efter at jeg er d\u00f8d.\u201d Dette var den tidligere <\/span>slave g\u00e5et med til. Med tiden d\u00f8de herren som ventet, <\/span>og s\u00e5 begyndte slaven at arbejde alle mulige andre steder. <\/span>Han klippede gr\u00e6s, huggede br\u00e6nde og gjorde alverdens <\/span>andre ting, indtil hans gamle, gigtplagede krop ikke kunne <\/span>klare mere. Nu m\u00e5tte han enten tigge eller sulte.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 dette tidspunkt ops\u00f8gte en af herrens gamle venner <\/span>ham undrende. Han spurgte ham: \u201dSam, hvorfor lever du p\u00e5 <\/span>denne m\u00e5de? Din gamle herre indsatte $5000 p\u00e5 en konto <\/span>i dit navn, f\u00f8r han d\u00f8de. Hvorfor bruger du ikke nogen af <\/span>dem?\u201d Det kr\u00e6vede en del snak og til og med en smule <\/span>pres, f\u00f8r den tidligere slave lod sig overtale. Han traskede <\/span>langsomt og n\u00f8lende ned til banken og spurgte d\u00e9r: \u201dEr det <\/span>rigtigt, at min gamle herre efterlod nogle penge i banken <\/span>til mig?\u201d Bankmanden fik Sams fulde navn og unders\u00f8gte <\/span>sagen. \u201dJa,\u201d svarede han lidt efter, \u201dder st\u00e5r $5000 p\u00e5 din <\/span>konto.\u201d Sam spurgte, hvordan han kunne h\u00e6ve nogle af <\/span>pengene og fik en forklaring p\u00e5 dette. <\/span>\u201dJamen, s\u00e5 vil jeg gerne h\u00e6ve en halv dollar, s\u00e5 jeg kan <\/span>f\u00e5 noget mad.\u201d Og derefter gik den tidligere slave tilbage til <\/span>at leve i sit kummerlige, lille skur og efterlod resten af sin <\/span>formue uber\u00f8rt i banken.<\/span><\/p>\n

Denne historie udstiller klart, hvorledes langt de fleste <\/span>kristne lever deres liv. Vi lader os n\u00f8jes med langt mindre <\/span>end det, Gud egentlig har til os. Han har billedligt talt indsat <\/span>milliarder p\u00e5 vores konto, men vi n\u00f8jes alt for ofte med s\u00e5 <\/span>godt som ingenting.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard Ef 3,20: “Ham, som form\u00e5r med sin kraft, der virker i os, at g\u00f8re langt ud over alt, hvad vi beder om eller forst\u00e5r,” Gud er ikke kun den, der kan alt; han vil det ogs\u00e5….
L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2838"}],"collection":[{"href":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2838"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2838\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2839,"href":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2838\/revisions\/2839"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2838"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}