{"id":2924,"date":"2021-05-09T22:10:58","date_gmt":"2021-05-09T21:10:58","guid":{"rendered":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=2924"},"modified":"2021-05-09T22:19:31","modified_gmt":"2021-05-09T21:19:31","slug":"uge-19-den-profetiske-krise-del-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=2924","title":{"rendered":"Uge 19 – Den profetiske krise Del 2"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

ApG 13,1-3:<\/strong> “I menigheden i Antiokia var der profeter og l\u00e6rere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt Niger, Lukius fra Kyrene, Manaen, der var plejebror til landsfyrsten Herodes, og Saulus.\u00a0\u00a0Og mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Hellig\u00e5nden: \u00bbUdtag Barnabas og Saulus til det arbejde, jeg har kaldet dem til.\u00ab\u00a0\u00a0Da de havde fastet og bedt og lagt h\u00e6nderne p\u00e5 dem, sendte de dem af sted.”\u00a0<\/span><\/p><\/blockquote>\n

Dette er begyndelsen p\u00e5 Paulus store mission til at n\u00e5 verdens hedninger. Og den opstod p\u00e5 grundlag af et profetisk ord, som blev givet, mens kirkens ledere i Antioka var samlet. Gud talte igennem en profet og sagde: “Udtag Barnabas og Saulus til det arbejde, jeg har kaldet dem til.” Barnabas og Paulus (som blev kaldt Saulus p\u00e5 dette tidspunkt) havde ellers det prim\u00e6re ansvar for denne blomstrende og voksende menighed, og det har uden tvivl medf\u00f8rt et k\u00e6mpe tab for kirken, at den nu skulle undv\u00e6re disse to fantastiske ledere. Men denne kirke forstod, at det var Jesus, som var menigheds Herre, og derfor adlyd lederskabet det profetiske budskab uden t\u00f8ven. “Da de havde fastet og bedt og lagt h\u00e6nderne p\u00e5 dem, sendte de dem af sted.”\u00a0<\/span><\/p>\n

Personligt t\u00e6nker jeg, at denne lille anekdote \u00e5benbarer, hvordan Jesus havde t\u00e6nkt, at kirken skulle ledes.\u00a0<\/span><\/p>\n

    \n
  1. Det var personer med de femfoldige tjenester, som ledte menigheden. (jf. Ef 4,11-13<\/strong>)<\/span>
    \nKirkens ledere omtales som “profeter og l\u00e6rere” i vers 1, men de var ogs\u00e5 mere end det. For Paulus var b\u00e5de en apostel og en br\u00e6ndende evangelist, mens Barnabas var en apostel og en meget omsorgsfuld hyrde. Alts\u00e5 et lederskab, hvor alle fem tjenestegaver var repr\u00e6senteret; apostel, profet, hyrde, l\u00e6rer og evangelist.\u00a0<\/span><\/li>\n
  2. Den profetiske tjeneste var en integreret del af lederskabet, og hele ledelsen forventede, at Gud skulle lede dem igennem profetiske ord. N\u00e5r et profetisk Ord blev afleveret, behandlede lederne det som om, at Jesus (Kirkens Herre) selv havde givet dem en ordre. De b\u00f8jede billedlig talt deres kn\u00e6 for budskabet og adlyd det med det samme.\u00a0<\/span><\/li>\n
  3. Lederskabet var optaget af at “s\u00f8ge Guds rige f\u00f8rst” (jf. Matt 6,33<\/strong>), og de var s\u00e5ledes klar til at give afkald p\u00e5 det bedste, som de havde, selv om det var et stort tab for den lokale menighed. Med andre ord var deres prim\u00e6re fokus ikke deres eget lokale rige, men Guds overordnede rige.\u00a0<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

    Desv\u00e6rre ser jeg, at kirken i dag er kommet langt v\u00e6k fra dette bibelske forbillede. Og det har haft stor betydning for den profetiske tjeneste. Den er ikke l\u00e6ngere en integreret del af kirkens ledelse og den er samtidigt blevet degraderet fra sin nytestamentlige rolle som Guds prim\u00e6re redskab til at lede sin kirke. Profeternes budskaber behandles nu som gode og opbyggelige r\u00e5d, som kirkens ledelse kan v\u00e6lge at f\u00f8lge, hvis det passer ind i de visioner og tanker, som en virksomhedsagtig lederskab har udt\u00e6nkt. For den profetiske tjeneste medf\u00f8rer dette et af to f\u00f8lgevirkninger. Profeterne kan enten underl\u00e6gge sig kirkens nuv\u00e6rende model, hvor den profetiske tjeneste afkl\u00e6des sin guddommelige myndighed og i stedet skal fungere som opmuntring og vejledning for dem, der har brug for hj\u00e6lp. Den anden mulighed er selvf\u00f8lgelig, at de fastholder deres tro p\u00e5, at deres budskaber kommer direkte fra Gud (hvilket selvf\u00f8lgelig skal bed\u00f8mmes). Hvis de s\u00e5ledes holder fast i, at det er Gud, som taler igennem dem, vil de tilskrive deres budskaber st\u00f8rre myndighed end den, som kirkens nuv\u00e6rende ledelse har … og det vil altid medf\u00f8re et brud. Dette er selvf\u00f8lgelig en meget forenklet og fuldst\u00e6ndig unuanceret forklaring p\u00e5 profeternes nuv\u00e6rende situation. Men jeg tror alligevel, at den viser os selve roden til den profetiske krise.\u00a0<\/span><\/p>\n

    Ved kirkens nuv\u00e6rende tilstand m\u00e5 den profetiske tjeneste enten acceptere tingenes tilstand og indtage en noget lavere plads i kirkens ledelsesm\u00e6ssige hierarki end den plads, som profeterne havde i den f\u00f8rste kirke. Men det vil v\u00e6re forbundet med frustrationer og smerter for den profetiske tjeneste, og det vil ogs\u00e5 medf\u00f8re, at der kommer f\u00e6rre og f\u00e6rre profetiske budskaber i menigheden. Hvis ikke profeterne kan acceptere dette, m\u00e5 de rejse sig og fastholde, at de rent faktisk er taler\u00f8r for Gud. Men siden de ikke l\u00e6ngere er en integreret del af lederskabet, vil deres fastholden p\u00e5 deres gudgivne mandat som Guds “taler\u00f8r” enten medf\u00f8re et voldsomt opg\u00f8r i kirken, hvor de m\u00e5 “k\u00e6mpe for deres ret” …. eller ogs\u00e5 m\u00e5 de s\u00f8ge v\u00e6k fra kirken og finde andre gr\u00e6sgange til at udvirke deres tjeneste.\u00a0<\/span><\/p>\n

    I praksis vil profeterne ofte finde sammen og opmuntre hinanden til at tro p\u00e5 deres gudgivne mandat. Og det er fantastisk, at profeterne rejser sig i f\u00e6lles flok. MEN vi har brug for en tilbagevenden til den nytestamentlige menighedsmodel, hvor profeterne er en integreret del af ledelsen, og hvor hele kirken forventer, at Jesus som kirkens Herre vil lede os igennem profetiske budskaber, hvis vi vil se den profetiske tjeneste blomstre i vores menigheder. Hvis ikke dette sker, vil der ikke v\u00e6re plads til profeterne i kirken … og der vil opst\u00e5 profetbev\u00e6gelser uden afg\u00f8rende tilknytning til resten af kirken. Det vil b\u00e5de v\u00e6re et enormt tab for kirken og for den profetiske tjeneste. <\/span><\/p>\n

    Fjendens strategi er at dele kirken og at sprede de femfoldige tjenestegaver. For han ved, at der er en gudgiven sundhed og balance i den femfoldige mangfoldighed. N\u00e5r en bev\u00e6gelse som “Evangelist” rejser sig med en ener\u00e5dende evangelist, der v\u00e6lger at bygge hele bev\u00e6gelsen med det evangelistiske tjeneste som hovedfundamentet, vil det ofte ende helt galt. Det samme kunne ogs\u00e5 ske med de andre tjenestegaver, hvis ikke vi som kirke l\u00e6rer at vandre sammen.\u00a0<\/span><\/p>\n

    Ps: Denne andagt m\u00e5 ikke l\u00e6ses som en kritik af “Nordic Prophetic Network”, der vokser og blomstrer i Danmark. Absolut ikke. Deres ledere har netop forst\u00e5et den nytestamentlige model og de arbejder m\u00e5lrettet mod at fremme den femfoldige tjeneste model i menighederne. De k\u00e6mper for det samme, som jeg \u00f8nsker at se: At landets menigheder vender tilbage til den nytestamentlige ledelsesmodel.\u00a0<\/span><\/p>\n

    Bed derfor om:\u00a0<\/span><\/p>\n