{"id":2949,"date":"2021-06-20T19:00:04","date_gmt":"2021-06-20T18:00:04","guid":{"rendered":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=2949"},"modified":"2021-06-20T19:00:04","modified_gmt":"2021-06-20T18:00:04","slug":"uge-25-humanismens-indtog-i-kirken","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=2949","title":{"rendered":"Uge 25 – Humanismens indtog i kirken"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

Ef 6,12<\/strong>:\u00a0\u201cThi for os st\u00e5r kampen ikke mod k\u00f8d og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette m\u00f8rke, mod ondskabens \u00e5ndemagter i himmelrummet.\u201d<\/span><\/em><\/span><\/p>\n

2 Kor 10,4-5<\/strong>:\u00a0\u201cVore kampv\u00e5ben er ikke verdslige, men m\u00e6gtige for Gud til at bryde f\u00e6stningsv\u00e6rker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi g\u00f8r enhver tanke til en lydig fange hos Kristus,\u201d<\/span><\/em><\/span><\/p><\/blockquote>\n

Selv om Danmark kan virke som et fredeligt land p\u00e5 overfladen, s\u00e5 \u00e6ndrer det ikke ved Bibelens overordnede \u00e5benbaring. Verden er i krig, og s\u00e5 l\u00e6nge vi er i verden, kan vi ikke forvente andet end krig. Det er ogs\u00e5 den egentlige forklaring p\u00e5 al den elendighed og sygdom, som vi ser i verden. Det er en krigszone hernede, og der findes ingen fredede zoner. Indtil vi giver vores liv til Gud, er vi som marionetdukker i m\u00f8rkets h\u00e6r. En h\u00e6r af forf\u00f8rte og forbl\u00e6ndede slaver, der er blevet narret til at tro, at de rent faktisk k\u00e6mper for det gode, n\u00e5r de h\u00e5ner og modarbejder Gud \u2013 det eneste v\u00e6sen, som virkelig er god. Men i det selvsamme \u00f8jeblik, vi giver os selv til Gud, bliver vi overflyttet fra m\u00f8rkets rige til lysets rige, og Gud giver os samtidigt nogle himmelske v\u00e5ben, som er s\u00e5 m\u00e6gtige, at de kan overvinde og nedbryde de d\u00e6moniske tankebygninger, som fjendens magt i verden bygger p\u00e5.<\/span><\/p>\n

I denne andagt vil jeg fors\u00f8ge at afd\u00e6kke en af fjendens allerm\u00e6gtigste tankebygninger, som er humanismen. Den har en voldsom indflydelse p\u00e5 hvert eneste menneske p\u00e5 jorden, og desv\u00e6rre ser vi ogs\u00e5, at dens indflydelse str\u00e6kker sig langt ind i kirkens r\u00e6kker, hvor den ogs\u00e5 har sl\u00e5et rod.<\/span><\/p>\n

Men hvad er humanisme?<\/strong><\/span><\/p>\n

Ordet humaniske kommer fra ordet \u201chuman\u201d (menneske) og afspejler en ideologi, hvor mennesket er i centrum. Med andre ord, det er ikke l\u00e6ngere Gud eller en h\u00f8jere magt, som er i centrum. Dens begyndende indflydelse kan allerede spores i oldtiden, og igen i senmiddelalderens ren\u00e6ssance, men det er f\u00f8rst i 1800-tallet, at den virkelig tager form. Her afsluttes en \u00e5rhundredlang proces i b\u00e5de filosofiens og kunstens verden med at rette fokuset mere og mere ind p\u00e5 mennesket \u2013 og mere og mere v\u00e6k fra Gud. Som nogle af de f\u00f8rste \u00e6gte b\u00f8rn af den moderne humanisme opst\u00e5r t\u00e6nkere som Darwin og Karl Marx i midten af 1800-tallet, der p\u00e5 hver deres omr\u00e5de fortr\u00e6nger Guds fra sin plads fra verden. Darwin g\u00f8r det p\u00e5 videnskabens omr\u00e5de ved at \u201cbevise\u201d, at hele Guds skaberv\u00e6rk er opst\u00e5et p\u00e5 naturlig vis (og derfor ikke har brug for en skaber). Karl Marx g\u00f8r det p\u00e5 det samfundsm\u00e6ssige omr\u00e5de, og l\u00e6gger derved selve fundamentet for kommunismen, som senere bryder igennem.<\/span><\/p>\n

Der kunne siges meget mere om humanismen, men jeg vil n\u00f8jes med at fremh\u00e6ve\u00a0to af dens afg\u00f8rende \u201csandheder\u201d<\/strong>.<\/span><\/p>\n

1) Humanismens grundtese er, at\u00a0mennesket er i centrum<\/strong>\u00a0\u2013 og der findes ingen h\u00f8jere magt.<\/span><\/p>\n

2) Vi er s\u00e5 dygtige og kompetente, at vi kan l\u00f8se alle verdens problemmer selv. Dvs en\u00a0overdreven tro p\u00e5 vores menneskelige evner<\/strong>.<\/span><\/p>\n

Denne humanistiske hyperoptimisme kunne fx spores i tiden frem mod f\u00f8rste verdenskrig, hvor humanismens t\u00e6nkere erkl\u00e6rede, at der ikke ville komme flere store krige, fordi mennesket havde udviklet sig s\u00e5 meget \u2026 . Men s\u00e5 kom f\u00f8rste verdens krig, og anden verdens krig, og en lang r\u00e6kke andre krige.<\/span><\/p>\n

Bibelen fort\u00e6ller os alts\u00e5, at det er s\u00e5danne \u201ctankebygninger,\u201d (som humanismen), vi skal nedbryde med m\u00e6gtige, \u00e5ndelige v\u00e5ben. Og den fort\u00e6ller os ogs\u00e5, at det er d\u00e6moniske magter, som hersker igennem disse \u201cf\u00e6stningsv\u00e6rker\u201d eller tankerbygninger. Alt dette forklarer ogs\u00e5, hvorfor selve evolutions-teorien kan have en s\u00e5dan altoverskyggende kraft over hele verdens t\u00e6nkning p\u00e5 videnskabens omr\u00e5de, selv om det dybest set er noget v\u00e6rre vr\u00f8vl, at al verdens orden og sk\u00f8nhed kunne opst\u00e5 ud af intet. Der er nemlig tale om forf\u00f8lelse og d\u00e6monisk forbl\u00e6ndelse. Ja, der er en s\u00e5dan kraft i denne forbl\u00e6ndelse, at mange helhjertede kristne, der tager p\u00e5 humanismens h\u00f8jborge (vores universiteter) rent faktisk mister deres tro p\u00e5 Gud som verdens skaber.<\/span><\/p>\n

Gud har givet os v\u00e5ben, som kan overvinde og nedbryde d\u00e6moniske tankebygninger som humanismen, men s\u00e5 l\u00e6nge kirken selv er bundet af humanismens t\u00e6nkning, skal vi ikke forvente, at vi har magt til at bryde dens indflydelse i verden. Her t\u00e6nker nogen af jer sikkert: \u201cHvordan kan en kirke, som tror p\u00e5 Gud, v\u00e6re styret af humanismens \u00e5nd, som jo forn\u00e6gter Guds eksistens?\u201d Det vil jeg besvare ved at fremh\u00e6ve de to grundteser fra tidligere igen.<\/span><\/p>\n

Den f\u00f8rste grundtese ved humanismen var, at mennesket er i centrum. Er det mon noget, som vi genkender fra kirken i dag? Langt de fleste kristne lever deres liv med sig selv i centrum. De behandler mere Gud som deres hj\u00e6lper end som deres Herre. De kommer ikke i kirke for at melde sig til tjeneste for Gud, men for at f\u00e5 noget fra Gud. Og hvis ikke han giver dem nok, s\u00e5 gider de ikke komme. Ja, selv de kristne, der \u00f8nsker at l\u00e6gge livet ned for Jesus, har en tendens til at fokusere alle deres krafter og ressourcer p\u00e5 deres egen tjeneste, fordi vi er s\u00e5 p\u00e5virket af humanismens \u00e5nd. Det handler om mig, mig, mig.<\/span><\/p>\n

Den anden grundtese var humanismens overdrevne tillid til vores menneskelige evner. Denne humanistiske indflydelse har desv\u00e6rre vendt vores gudstjenester p\u00e5 hovedet, s\u00e5 det er blevet selve talen, der nu fremst\u00e5r som gudstjenestens h\u00f8jdepunkt, mens lovsangen, som netop er centreret om Gud, er blevet degraderet til en klarg\u00f8ring til talen. Men det er alt sammen et stort bedrag. Det bygger p\u00e5 en overdreven tillid til vores hoveders evner, hvor vi s\u00f8ndag efter s\u00f8ndag t\u00e6nker: \u201cHvis blot jeg kan forst\u00e5 sandheden eller f\u00e5 den rigtige forst\u00e5else af Gud i mit hoved, s\u00e5 kan jeg selv leve denne sandhed ud.\u201d Men kirkernes manglende v\u00e6kst og deres manglende kraft \u00e5benbarer klart og tydeligt, at det netop er en illusion. Det er kun Gud, som kan forvandle os, og vi m\u00e5 tilbage til at centrere vores gudstjenester om ham, hvis vi virkelig vil se hans kraft og n\u00e5de bryde igennem.<\/span><\/p>\n

Bed derfor om<\/span><\/p>\n