{"id":3214,"date":"2022-05-01T22:01:32","date_gmt":"2022-05-01T21:01:32","guid":{"rendered":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=3214"},"modified":"2022-05-01T22:09:26","modified_gmt":"2022-05-01T21:09:26","slug":"uge-18-vand-flyder-nedad-bakke","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=3214","title":{"rendered":"Uge 18 – Vand flyder nedad bakke"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/span><\/p>\n

Luk 5,31-32:<\/strong> “Jesus svarede dem: \u00bbDe raske har ikke brug for l\u00e6ge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retf\u00e6rdige, men syndere til omvendelse.\u00ab”<\/em><\/span><\/p>\n

Det lyder selvf\u00f8lgelig banalt og logisk, men der ligger en dyb, \u00e5ndelig sandhed gemt i dette princip: Vand flyder nedad bakke. Med andre ord, Hellig\u00e5nden str\u00f8mmer altid nedad bakke. For Gud er altid st\u00f8rst og derfor vil han aldrig skulle str\u00f8mme opad. Han flyder ned til de ydmyge, men ikke til de hovmodige. Dem st\u00e5r han imod (jf. 1 Pet 5,5b<\/strong>). P\u00e5 samme m\u00e5de siger Jesus, at han ikke kom for at kalde de retf\u00e6rdige, men syndere til omvendelse. Alts\u00e5, vandet fra Gud flyder nedad bakke. Aldrig opad bakke.\u00a0<\/span><\/p>\n

Dette princip bliver allerede etableret igennem teksten om tempelkilden i Ezekiel 47. For det er ikke tilf\u00e6ldigt, at denne kilde hele tiden str\u00f8mmer mod \u00f8st, fordi \u00d8ST har en s\u00e6rlig teologisk betydning i det Gamle Testamente. F\u00f8rst l\u00e6ser vi i 1 Mos 2,8<\/strong>, at Gud plantede en have i paradiset Eden ude mod \u00f8st<\/strong>. Efter syndefaldet h\u00f8rer vi s\u00e5, at mennesket blev jaget ud af haven i \u00f8stlig retning i 1 Mos 3,24<\/strong>. Adam og Eva f\u00e5r to s\u00f8nner, Kain og Abel, og syndens fortsatte v\u00e6kst udstilles ved, at Kain sl\u00e5r Abel ihjel. Derefter st\u00e5r der om Kain i 1 Mos 4,16<\/strong> – efter at han havde f\u00e5et sin dom: “S\u00e5 forlod Kain Herren og slog sig ned i landet Nod \u00f8st for Eden<\/strong>.”<\/em> Faldet mod dybere og dybere synd og ondskab forts\u00e6tter med beretningen om Babelt\u00e5rnet i kapitel 11, som indledes i v. 2 med f\u00f8lgende udsagn. “Da de br\u00f8d op mod \u00f8st<\/strong>, st\u00f8dte de p\u00e5 en dal i landet Sinear, hvor de slog sig ned.”\u00a0<\/em>Som om dette ikke var nok, h\u00f8rer vi igen om \u00f8st i forbindelse med omr\u00e5derne ved Sodoma og Gomorra, da Lot og Abram skulle v\u00e6lge, hvor de ville bo. 1 Mos 13,11-12:<\/strong> “S\u00e5 valgte Lot hele Jordandalen og br\u00f8d op og drog mod \u00f8st.<\/strong> S\u00e5dan gik de hver til sit.\u00a0\u00a0Abram slog sig ned i Kana’an; Lot slog sig ned i Jordandalens byer og teltede, indtil han n\u00e5ede Sodoma. M\u00e6ndene i Sodoma var meget onde og syndede mod Herren.”\u00a0<\/em> Bem\u00e6rk, at Lot g\u00e5r mod \u00f8st, og til sidst kommer til Sodoma, hvor han sl\u00e5r sig ned p\u00e5 et meget ondt sted … “M\u00e6ndene i Sodoma var meget onde og syndede mod Herren.” <\/em>Med andre ord, \u00f8st er retningen v\u00e6k fra Gud og mod synden og ondskaben. (Se ogs\u00e5 1 Kn 11,7<\/strong>; Ezek 8,1<\/strong>6 og11,1; Jon 4,5<\/strong>. Jf 2 Kr\u00f8n 29,6<\/strong>)<\/span><\/p>\n

Men \u00d8ST var ikke bare ondskabens og frafaldets retning. Det var ogs\u00e5 den retning, som de j\u00f8diske templer vendte imod. Fx udtaler Moshe, en kendt, j\u00f8disk ark\u00e6olog: \u201dEt helt s\u00e6rligt kendetegn ved de j\u00f8diske templer og altre er deres \u00f8stlige orientering. For alle j\u00f8diske templer og altre vender mod \u00f8st.\u201d Dette bekr\u00e6ftes ogs\u00e5 af Ezek 47,1, som fort\u00e6ller os, at “templet vendte mod \u00f8st.”<\/em> I praksis bet\u00f8d dette, at templets og tabernaklets \u00e5bning altid var vendt mod \u00f8st, mod syndige mennesker. N\u00e5r de vendte sig tilbage til Gud og bev\u00e6gede sig hen imod Gud i templet, gik de altid mod vest. Personligt synes jeg, at dette giver os et fantastisk billede af, hvor n\u00e5dig Gud er. Som Faderen i lignelsen om den fortabte s\u00f8n, der stod og spejdede efter sin s\u00f8n, s\u00e5dan st\u00e5r Gud igennem templets retning vendt mod syndere, klar til at tage imod dem med \u00e5bne arme. Dette billede af Gud peger selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 frem mod Jesus, som levede sit liv, vendt mod syndige mennesker. Han sagde: “Jeg er ikke kommet for at kalde retf\u00e6rdige, men syndere til omvendelse.”\u00a0<\/span><\/p>\n

S\u00e5 n\u00e5r tempelkilden if\u00f8lge Ezekiel 47 bev\u00e6ger sig mod \u00f8st, og hele tiden bliver st\u00f8rre og st\u00f8rre, jo l\u00e6ngere mod \u00f8st, den kommer, kan vi se den bev\u00e6ge sig ud fra Guds bolig og ud til\u00a0 syndige mennesker. Mod Adam og Eva, som syndede og blev sendt mod \u00f8st. Mod Kain, som slog sin bror ihjel, og bosatte sig i Nod, \u00f8st for Eden. Mod Babelst\u00e5rnet og det store opr\u00f8r mod Gud, som igen var mod \u00f8st, og til sidst, mod Sodoma i \u00f8st, hvor ondskaben var s\u00e5 stor, at Gud m\u00e5tte udrydde den. Det f\u00e5r mig til at t\u00e6nke p\u00e5 ordene fra Rom 5,20<\/strong>, hvor Paulus taler om, at hvor synden blev st\u00f8rre, blev n\u00e5den desto st\u00f8rre.\u00a0<\/span><\/p>\n

Men Gud er ikke bare vest for syndere. Han er ogs\u00e5 altid h\u00f8jere oppe end alle andre. Derfor har sin bolig i himlen, langt over alle andre (jf. Es 57,15<\/strong>) eller p\u00e5 bjerget (Salme 121<\/strong>). Og n\u00e5r han byggede et tempel p\u00e5 et h\u00f8jt sted i Jerusalem, blev det til en fast vending, at man gik op til templet, lige gyldigt hvor man kom fra i landet. For Gud er altid over os og aldrig ved siden af os eller under os. Derfor g\u00e6lder princippet igen: Vandet fylder nedad. Jak 1,17:<\/strong> “Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven<\/strong>, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge.”<\/em> Det er det samme, vi l\u00e6rer i Fader Vor b\u00f8nnen. Vi starter med at sl\u00e5 fast, at Gud er Fader og fra himlen. Hans navn er helligt, og b\u00f8n handler om, at hans vilje skal ske. Det er f\u00f8rst, n\u00e5r vi har grebet og erkl\u00e6ret hans h\u00f8jt oph\u00f8jede position, at vi er klar til at bede for dagligt br\u00f8d og andre ting. For vandet flyder nedad fra Gud. Vandet flyder ikke, fordi vi fortjener det (som om Gud skyldte os noget). Nej, vandet flyder ned, fordi vi er langt under Gud p\u00e5 alle m\u00e5der.\u00a0<\/span><\/p>\n

Dette er ikke bare et gammeltestamenteligt princip, eller noget, som kun g\u00e6lder for syndere. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 for dig og mig som kristne. Jo mere vi ydmyger os selv, jo lavere placerer vi os selv i forhold til Gud. Og her g\u00e6lder det sk\u00f8nne billede fra tempelkilden. Jo l\u00e6ngere ned vi kommer, jo mere af hans \u00c5nd vil Gud kunne frigive over vores liv. P\u00e5 samme m\u00e5de g\u00e6lder det. Jo h\u00f8jere vi l\u00f8fter Gud, H\u00d8JT op over vores liv, jo mere af hans \u00c5nd, vil der blive plads til. 1 Pet 5,5b:<\/strong> “Gud st\u00e5r de hovmodige imod, de ydmyge viser han n\u00e5de.”<\/em><\/span><\/p>\n

Lad os bede om:\u00a0<\/span><\/p>\n