{"id":3265,"date":"2022-08-26T16:24:16","date_gmt":"2022-08-26T15:24:16","guid":{"rendered":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=3265"},"modified":"2022-08-29T09:51:18","modified_gmt":"2022-08-29T08:51:18","slug":"uge-35-min-stoerste-og-vigtigste-opgave-a","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=3265","title":{"rendered":"Uge 35 – Min st\u00f8rste og vigtigste opgave A"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

Luk 10,42:<\/strong> “Men \u00e9t er forn\u00f8dent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.”<\/span><\/p><\/blockquote>\n

Maria valgte at blive siddende ved Jesu f\u00f8dder og lytte til ham i stedet for at arbejde i k\u00f8kkenet og passe den opgave, som b\u00e5de hendes s\u00f8ster og resten af g\u00e6sterne forventede, at hun skulle varetage. Dette giver os et tydeligt billede af, hvor meget hun var grebet af Jesus.\u00a0<\/span><\/p>\n

Selve historien fylder kun fem vers og er forbavsende kort. Den er som dr\u00e6net for enhver detalje, der ikke har direkte relevans for historiens absolutte kerne. S\u00e5ledes st\u00e5r der intet om, hvor mange g\u00e6ster, der var, eller om indholdet af hans budskaber, som fangede Marias opm\u00e6rksomhed s\u00e5 fuldst\u00e6ndigt. Vi h\u00f8rer heller ikke om Marthas tiltagende irritation over hendes s\u00f8ster eller om, hvordan hun forg\u00e6ves fors\u00f8gte at minde s\u00f8steren om hendes ansvar, f\u00f8r hun som den sidste udvej, afbr\u00f8d Jesus og anklagede ham for at v\u00e6re ligeglad med hende, s\u00e5 hun kunne bruge ham til at sende Maria ud i k\u00f8kkenet. “Herre, er du ligeglad med, at min s\u00f8ster lader mig v\u00e6re alene om at s\u00f8rge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hj\u00e6lpe mig.”\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Marthas voksende irritation:<\/span><\/strong><\/p>\n

Til at starte med har hun sikkert n\u00f8jes med at fange s\u00f8sterens opm\u00e6rksomhed, s\u00e5 diskret og stille som muligt, fordi hun t\u00e6nkte, at det m\u00e5tte v\u00e6re nok. “Det er blot forst\u00e5eligt, at hun er s\u00e5 grebet af Jesus, at hun har glemt hendes opgaver i k\u00f8kkenet. Men s\u00e5 snart hun kommer i tanke om det, vil hun skynde sig at komme.” Det var det, hun forventede, ville ske. Men det skete ikke. Maria blev siddende p\u00e5 gulvet, grebet af Jesus og hans ord. <\/span><\/p>\n

Som s\u00f8stre var de ellers vant til at g\u00f8re det meste sammen, men nu hvor huset var fyldt med ekstra mange g\u00e6ster, stod hun alene i k\u00f8kkenet og m\u00e5tte knokle for dem begge to. Det var bestemt ikke fair. Derfor begyndte hun inden l\u00e6nge at lave flere og flere lyde og udbrud fra k\u00f8kkenet, s\u00e5 resten af g\u00e6sterne ogs\u00e5 skulle fange hendes skjulte budskab: “Der bliver virkelig knoklet i dette k\u00f8kken, fordi jeg, Martha, skal g\u00f8re det hele selv. Hvorfor sidder Maria blandt m\u00e6ndene i stedet for at g\u00f8re hendes pligt?” Det var et budskab, som vakte genklang i g\u00e6sternes hjerter, og de blikke, som den ene person efter den anden rettede mod Maria skabte til sammen et voksende gruppepres, der forst\u00e6rkede Marthas budskab til hendes s\u00f8ster: “KOM OG HJ\u00c6LP MIG!” Men det hjalp heller ikke. Selv om det blev mere og mere tydeligt, at forsamlingen var p\u00e5 Marthas side (fordi det var noget, de alle sammen havde l\u00e6rt hjemmefra), forblev Maria p\u00e5 hendes plads, med \u00f8jnene rettet p\u00e5 Jesus.\u00a0<\/span><\/p>\n

Efter at Martha forg\u00e6ves havde pr\u00f8vet at presse Maria til at komme ud i k\u00f8kkenet p\u00e5 forskellige m\u00e5der, var det blevet tydeligt, at Maria ikke ville komme af egen fri vilje. B\u00e5de hendes s\u00f8ster og Jesus var \u00e5benbart “ligeglad med hende”. Derfor henvendte hun sig som en sidste udvej direkte til Jesus og bad ham om at sende Maria ud i k\u00f8kkenet. “Herre, er du ligeglad med, at min s\u00f8ster lader mig v\u00e6re alene om at s\u00f8rge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hj\u00e6lpe mig.”\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

Hun mente sikkert, at det var \u00e6rgerligt, at hun m\u00e5tte bruge Mesteren til at drive hendes s\u00f8ster ud i k\u00f8kkenet, men det var Maria og ikke hende, som br\u00f8d samfundets normer for kvinden og handlede s\u00e5 skammeligt. Det m\u00e5tte alle vel kunne forst\u00e5? Og ventetiden p\u00e5 maden ville nu blive halvt s\u00e5 lang, siden de fremover ville v\u00e6re to i k\u00f8kkenet … troede hun. “Men Herren svarede hende: “Martha, Martha! Du g\u00f8r dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men \u00e9t er forn\u00f8dent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.”<\/em><\/span><\/p>\n

At sidde ved Jesu f\u00f8dder er det vigtigste …\u00a0<\/span><\/strong><\/p>\n

Mens jeg arbejdede med denne tekst, blev jeg virkelig grebet af, hvor meget Maria m\u00e5tte overvinde for at blive siddende. Det kan godt v\u00e6re, at hun “valgte den gode del”<\/em>, som Jesus sagde, men det var bestemt ikke den lette del, n\u00e5r alle bortset fra Jesus blev mere og mere negativt stemt imod hende. Det var heller ikke nemt for hende at blive siddende, n\u00e5r hun vidste, at det ville betyde, at Martha nu m\u00e5tte g\u00f8re dobbelt s\u00e5 meget arbejde. Til sidst, men ikke mindst, var det heller ikke nemt at blive siddende, n\u00e5r det gik imod samtidens kultur at kvinderne fik lov at opf\u00f8re sig som en discipel. For dette var udelukkende m\u00e6ndenes omr\u00e5de. Det var de j\u00f8diske drenge, som l\u00e6rte at l\u00e6se og skrive, og det var kun dem, der havde mulighed for at blive disciple. Kvindernes plads var i k\u00f8kkenet. Men Maria var s\u00e5 grebet af Jesus, at hun overvandt alt dette, og blev siddende. For f\u00e6llesskabet med Jesus var hendes st\u00f8rste og vigtigste opgave, og Jesus bekr\u00e6ftede med sit svar, at han var enig.\u00a0<\/span><\/p>\n

Kristne forkyndere bruger ofte ordene “et er forn\u00f8dent” til at undervise deres kristne tilh\u00f8rere om b\u00f8nnens vigtighed. Men dette skaber en udfordring for mange af os forbedere: Maria valgte f\u00e6llesskabet med Jesus p\u00e5 bekostning af pligten og ansvaret overfor de andre, men hvad g\u00f8r vi som forbedere, n\u00e5r b\u00f8nnen i stedet er blevet det sted, hvor pligten driver os til at v\u00e6re? De ord, som Jesus siger til Martha, kunne lige s\u00e5 godt siges til os om at bede: “Peter, Peter! Du g\u00f8r dig bekymringer og er urolig for mange ting. MEN et er n\u00f8dvendigt … l\u00e6g de byrder v\u00e6k, og lad os i stedet have f\u00e6llesskab med hinanden. For det er ikke b\u00f8nnen, som er vores st\u00f8rste og vigtigste opgave. Det er Jesus – og f\u00e6llesskabet med ham.\u00a0<\/span><\/p>\n

Lad os bede om:\u00a0<\/span><\/p>\n