{"id":3284,"date":"2022-09-04T18:25:59","date_gmt":"2022-09-04T17:25:59","guid":{"rendered":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=3284"},"modified":"2022-09-04T22:33:09","modified_gmt":"2022-09-04T21:33:09","slug":"uge-36-min-stoerste-og-vigtigste-opgave-b","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=3284","title":{"rendered":"Uge 36 – Min st\u00f8rste og vigtigste opgave B"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/em><\/span><\/p>\n

Luk 10,42:<\/strong>\u00a0\u201cMen \u00e9t er forn\u00f8dent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.\u201d<\/span><\/p><\/blockquote>\n

I sidste uge indledte vi andagtsserien om vores “st\u00f8rste og vigtigste opgave” ved at betragte teksten fra Luk 10,38-42<\/strong> ud fra de to s\u00f8stres synsvinkler. Med fokus p\u00e5 Marthas voksende frustrationer over s\u00f8sterens frav\u00e6r i k\u00f8kkenet og p\u00e5 Marias overgivelse til at blive siddende ved Jesus f\u00f8dder som en discipel – selv om s\u00f8sterens og g\u00e6sternes massive pres, samt pligten til at g\u00f8re, hvad man forventede af kvinder, gjorde det meget sv\u00e6rt for hende at blive siddende. Martha opf\u00f8rte sig, som man forventede, at kvinder skulle opf\u00f8re sig p\u00e5 den tid, og derfor virkede det f\u00f8rst som om, at hun m\u00e5tte v\u00e6re historiens heltinde .. indtil Jesus vendte op og ned p\u00e5 det hele med sit ber\u00f8mte svar, der gjorde Maria til den store heltinde: “Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.”\u00a0\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n

I denne andagt skal vi se p\u00e5 passagen ud fra Jesu \u00f8jne\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n

Med det samme Jesus var kommet ind i huset, og havde sat sig ned for at undervise sine tilh\u00f8rere, faldt hans opm\u00e6rksomhed p\u00e5 Maria, som satte sig til rette ved hans f\u00f8dder. For hendes opf\u00f8rsel var ikke, hvad man ville forvente. En kvinde, som almindeligvis ville v\u00e6re i k\u00f8kkenet, satte sig blandt m\u00e6ndene, midt inde i rummet, t\u00e6t p\u00e5 hans f\u00f8dder. Med \u00f8jnene og al hendes opm\u00e6rksomhed rettet mod ham. Det var tydeligt, at hun var dybt betaget af ham – og vi ved, at dette var noget, som gl\u00e6dede hans hjerte. Men han vidste ogs\u00e5, at det ikke ville blive let for hende at blive siddende. <\/span><\/p>\n

Derfor – mens han fortsatte med at dele livgivende tanker om Gud, bevarede han hele tiden noget af sin opm\u00e6rksomhed p\u00e5 Maria og p\u00e5 hendes unikke situationen. Er hun virkelig s\u00e5 grebet af mig, at hun vil blive siddende, selv om Martha g\u00f8r det mere og mere tydeligt, at hun burde v\u00e6re i k\u00f8kkenet? Det er jo det, vi har l\u00e6rt vores kvinder i hjemmene. Vil hun fortsat blive siddende og lytte til mig, n\u00e5r hele stemningen i rummet bliver mere og mere negativ i forhold til hende?\u00a0<\/span><\/p>\n

Vi ved ikke, hvad Jesus sagde ved denne lejlighed, men jeg kunne sagtens forestille mig, at han lod sig inspirere af hendes totale overgivelse til ham … til fx at fort\u00e6lle lignelsen om himmeriget som en skjult skat … Matt 13,44:<\/strong> “Himmeriget ligner en skat, der l\u00e5 skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin gl\u00e6de g\u00e5r han hen og s\u00e6lger alt, hvad han ejer, og k\u00f8ber den mark.” <\/em>For det hjerte, hun udviste, ved at behandle ham som skatten over alle skatte, var en levende illustration af lignelsen om himmeriget.\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg er overbevist om, at jo vanskeligere det blev for hende at forblive siddende, jo mere velsignet blev Jesus af hendes helhjertede overgivelse til at behandle tiden med ham som noget, der var vigtigere og mere dyrebart end alt det andet. Han var selvf\u00f8lgelig ikke blind for, at det var vigtigt at tage sig godt af g\u00e6ster, og at Martha knoklede i k\u00f8kkenet for at velsigne ham, men s\u00e5danne tjenester var noget, andre mennesker gjorde for ham. Her var der en, som virkelig havde grebet, hvem han var. At han var den store skat, som hun ville give alt for at eje. Og at det var ham, som alt andet drejede sig om. Da s\u00e5 Martha langt om l\u00e6nge ikke kunne holde sin voksende frustrationer inde l\u00e6ngere, bad hun Jesus om at sende hendes s\u00f8ster ud i k\u00f8kkenet. “Herre, er du ligeglad med, at min s\u00f8ster lader mig v\u00e6re alene om at s\u00f8rge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hj\u00e6lpe mig.” Men Jesus var et helt andet sted.\u00a0<\/span><\/p>\n

Luk 10,41-42:<\/strong> “Martha, Martha! Du g\u00f8r dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men \u00e9t er forn\u00f8dent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.”<\/em><\/span><\/p>\n

Det er Jesus, som er den vigtigste …\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n

Mens jeg talte over denne tekst i vores menighed i dag, blev jeg r\u00f8rt til t\u00e5rer over f\u00f8lgende tanke: Den Jesus, som sagde, at “\u00e9t er forn\u00f8dent” – dvs. at f\u00e6lleskabet med ham er det vigtigste …, er den samme Jesus, som venter p\u00e5 os, n\u00e5r vi kommer til ham. Det kan godt v\u00e6re, at det ofte bare er teori for os, men det er alt andet end teori for ham. Han kalder os til at behandle f\u00e6lleskabet med ham som vores vigtigste og st\u00f8rste opgave, fordi det er det, han t\u00e6nker om vores indbyrdes relation. Han kalder os til at l\u00e6gge byrder og pligter og alverdens menneskelige forventninger til side, s\u00e5 vi kan s\u00e6tte os ved hans f\u00f8dder og nyde f\u00e6llesskabet med ham. Som kristne, der er totalt grebet af vores Jesus.\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n

Han v\u00e6rds\u00e6tter selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5, at vi som Martha har en masse ting, vi vil g\u00f8re for ham. Men det m\u00e5 aldrig g\u00f8res til det prim\u00e6re. \u00c8t er n\u00f8dvendigt, siger han. Lad alt andet v\u00e6re sekund\u00e6rt i forhold til dette. F\u00e6llesskabet med mig!<\/span><\/p>\n

Lad os bede om:\u00a0<\/span><\/p>\n