{"id":3420,"date":"2023-03-19T16:09:22","date_gmt":"2023-03-19T15:09:22","guid":{"rendered":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=3420"},"modified":"2023-03-19T18:59:48","modified_gmt":"2023-03-19T17:59:48","slug":"uge-12-raabets-kraft","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fastefordanmark.dk\/?page_id=3420","title":{"rendered":"Uge 12 – R\u00e5bets kraft"},"content":{"rendered":"

Skrevet af Peter Tinggaard<\/span><\/p>\n

Sl 66,1-2:<\/strong> “Bryd ud i fryder\u00e5b for Gud, hele jorden, lovsyng hans herlige navn, giv ham \u00e6re og pris!”<\/span><\/p>\n

Sl 81,2:<\/strong> “Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke, bryd ud i fryder\u00e5b for Jakobs Gud!”<\/span><\/p><\/blockquote>\n

Bibelen udfordrer os til at tilbede Gud med alt, hvad vi er, og den giver os samtidigt et helt pallet af forskellige udtryksformer, som den fort\u00e6ller os, at vi skal bruge. Vi skal synge til Gud (Sl 96,1<\/strong>), l\u00f8fte h\u00e6nderne (Sl 141,2<\/strong>), danse (Sl 149,3<\/strong>), kaste os ned (Sl 95,6<\/strong>), kn\u00e6le (1 Kong 8,54<\/strong>), klappe i h\u00e6nderne (Sl 47,2<\/strong>) og v\u00e6re stille for Gud (Sef 1,7<\/strong>). Desv\u00e6rre har vi mistet meget af denne rigdom i vores kirker, s\u00e5 vi prim\u00e6rt t\u00e6nker p\u00e5 “at synge sange til Gud”, n\u00e5r vi taler om tilbedelse. Men sange i sig selv er en fattig form for tilbedelse, hvor det let bliver en begr\u00e6nset del af os selv, som vi giver til Gud. Det bliver ofte bare vores hoveder, der forholder sig til sandheden i de ord, vi synger (mere eller mindre helhjertet) – og det kr\u00e6ver heller ikke den store overvindelse at give en s\u00e5dan tilbedelse. Men Gud fortjener mere!<\/span><\/p>\n

I denne uge skal vi rette blikket mod en af disse former for tilbedelse, som n\u00e6sten ikke bliver brugt. Nemlig R\u00c5BET. Selv om Bibelen l\u00e6rer os, at vi skal “bryde ud i fryder\u00e5b”<\/em> for ham, er det kun meget f\u00e5 kristne, der virkelig g\u00f8r dette. Og siden vi n\u00e6sten ikke oplever det til vores m\u00f8der, er det blevet ekstra sv\u00e6rt for os at komme i gang med det. Derfor ender det ofte med en meget slatten udgave af et R\u00c5B, n\u00e5r nogen pr\u00f8ver p\u00e5 det.\u00a0<\/span><\/p>\n

Et glimt fra min b\u00f8nneskole<\/strong><\/span><\/p>\n

Jeg husker med gl\u00e6de tilbage p\u00e5 den b\u00f8nneskole,\u00a0<\/span>jeg tog i 2003, hvor jeg ogs\u00e5 m\u00f8dte min kone, Jofrid. Skolens leder hed Ivan Sagal, og han var en helhjertet forbeder, som fik meget stor betydning for mit liv. Der kunne siges mange sk\u00f8nne ting om ham, men det, jeg vil fremh\u00e6ve i denne andagt, var hans r\u00e5b. Han praktiserede virkelig “at R\u00c5BE” som en del af hans tilbedelse\/forb\u00f8n, og som elever p\u00e5 b\u00f8nneskolen blev det hurtigt meget klart for os, at hans r\u00e5b havde en m\u00e6gtig virkning. Der opstod gennembrud og forvandling i atmosf\u00e6ren, n\u00e5r han r\u00e5bte. <\/span>Han banede ogs\u00e5 vejen for os andre ved sin udholdenhed p\u00e5 dette omr\u00e5de, s\u00e5 det med tiden blev mere og mere almindeligt, at der var andre end ham, der r\u00e5bte … n\u00e5r de blev inspireret til det af Hellig\u00e5nden.\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg husker fx en uge, hvor emnet var lovsang og Bj\u00f8rn Aslaksen var ugens underviser. Han underviste p\u00e5 et tidspunkt om de forskellige udtryksformer for tilbedelse (svarende til det, jeg har beskrevet ovenfor). Undervejs kom han til r\u00e5bet, hvor han som en typisk nordmand p\u00e5 en stille og reserveret facon afleverede selve teorien om, at vi skal tilbede Gud med r\u00e5b. Men mens han talte om r\u00e5bet, rejste Ivan Sagal sig pludselig og erkl\u00e6rede: “Lad os g\u00f8re det med det samme.” Og s\u00e5 ledte han ellers hele skolen i at r\u00e5be h\u00f8jlydt til Gud i et minut eller to. Som elever var vi blevet nogenlunde vant til dette, s\u00e5 vi var klar til at r\u00e5be med det samme. Men vores underviser, Bj\u00f8rn Aslaksen, blev tydeligvis noget chokeret. Vi fortsatte med at r\u00e5be, indtil Ivan, vores leder, satte sig ned igen. Bj\u00f8rn Aslaksen gjorde sig derefter klar til at genoptage undervisningen, men inden han n\u00e5ede s\u00e5 langt, sprang vores leder op igen og sagde: “Jeg oplever, at vi skal r\u00e5be igen.” Og det gjorde vi s\u00e5. For det var blevet en almindelig del af tilbedelsen for os.\u00a0<\/span><\/p>\n

Siden denne b\u00f8nneskole har jeg ofte r\u00e5bt, n\u00e5r jeg blev ledt til det. Men jeg m\u00e5 desv\u00e6rre indr\u00f8mme, at det mest er sket, n\u00e5r jeg er alene. For det kr\u00e6ver godt nok en del overvindelse at r\u00e5be i tilbedelsen, n\u00e5r man er sammen med andre. Men jeg vil gerne tilbage til den frimodighed, som jeg fik p\u00e5 b\u00f8nneskolen, hvor Ivan banede vejen for os. For jeg tror p\u00e5, at Gud har givet os r\u00e5bet til at bryde igennem forhindringer og til at bane vejen for gennembrud. Ligesom vi ser det udstillet for vores indre \u00f8jne i historien om Jerikos uindtagelige mure, der blev v\u00e6ltet, da folket R\u00c5BTE.\u00a0<\/span><\/p>\n

Jesus r\u00e5bte:\u00a0<\/strong><\/span><\/p>\n

\n

Der findes en r\u00e6kke afg\u00f8rende situationer i evangelierne, hvor Jesus selv r\u00e5bte. Fx Joh 7,37-38:<\/strong> “P\u00e5 festens sidste og st\u00f8rste dag stod Jesus frem og r\u00e5bte:<\/strong> \u00bbDen, der t\u00f8rster, skal komme til mig og drikke.\u00a0\u00a0Den, der tror p\u00e5 mig, skal det g\u00e5, som Skriften siger: \u203aFra hans indre skal der rinde str\u00f8mme af levende vand.\u2039” <\/em>Du kan selv pr\u00f8ve at r\u00e5be det, Jesus r\u00e5bte, hvis du vil m\u00e6rke, hvad et r\u00e5b g\u00f8r. I dette tilf\u00e6lde forbinder det os med Jesu l\u00e6ngsel efter mere af Hellig\u00e5nden i vores liv.\u00a0<\/span><\/p>\n

Jesus r\u00e5bte ogs\u00e5 to ting fra korset. Matt 27,46:<\/strong> “Og ved den niende time r\u00e5bte Jesus med h\u00f8j r\u00f8st: \u00bbEl\u00ed, El\u00ed! lem\u00e1 sabakt\u00e1ni?\u00ab \u2013 det betyder: \u00bbMin Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?\u00ab”<\/em> I Lukas udgaven h\u00f8rer vi om en anden ting, han r\u00e5bte: “Og Jesus r\u00e5bte med h\u00f8j r\u00f8st: \u00bbFader, i dine h\u00e6nder betror jeg min \u00e5nd.\u00ab Da han havde sagt det, ud\u00e5ndede han<\/em> (Luk 23,46<\/strong>). Begge r\u00e5b henvender sig til Gud og de udstiller tilsammen, hvor helhjertet Jesus gav sig selv til Gud – koste, hvad det koste m\u00e5. Det n\u00e6ste, der skete, var b\u00e5de profetisk og helt utroligt: Matt 27,51:<\/strong> “Og se, forh\u00e6nget i templet fl\u00e6ngedes i to dele, fra \u00f8verst til nederst. Og jorden sk\u00e6lvede, og klipperne revnede, … ”\u00a0<\/em><\/span>Forh\u00e6nget var ellers placeret foran det allerhelligste i templet for at forhindre mennesker fra at komme ind til dette hellige sted. Men da Jesus r\u00e5bte til Gud og samtidigt gav sig selv, med ALT, hvad han var til ham, blev der banet en ny vej helt ind i Guds n\u00e6rv\u00e6r. Alt, hvad der tidligere kunne hindre mennesket fra at komme ind i Guds n\u00e6rv\u00e6r, var derved blevet overvundet.\u00a0<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Lad os bede om:\u00a0<\/span><\/p>\n