Skrevet af Peter Tinggaard
Rom 5,5: “Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os.“
I sidste uge præsenterede jeg tre forskellige dybder for kærligheden, som tilsammen afspejler den proces, Gud har klargjort til os.
- Det starter med – “Viljens overholdelse af budet.”
- Derefter lærer vi ved Åndens hjælp – “Hjertets overholdelse af budet.”
- Men målet for vores vandring er – “At elske med Guds kærlighed.”
I denne uge vil vi arbejde videre med den tredje dybde “At elske med Guds kærlighed”. Med særligt fokus på trængsler og modgang som noget, der åbner vores hjerter for Guds kærlighed.
Bemærk i denne sammenhæng, hvad Paulus lover os igennem Rom 5,5. Han erklærer først, at “det håb gør ikke til skamme … “, før han i anden halvdel af verset forklarer, hvorfor vi ikke vil blive skuffet eller svigtet: ” … for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os.” Lad os se på de to dele hver for sig:
A) Håbet, som med garanti vil blive opfyldt.
Hvis man læser Rom 5,5 i sin kontekst, bliver det tydeligt, hvad dette håb indebærer. I v. 2 taler Paulus om “håbet om Guds herlighed” – dvs. håbet er knyttet til Guds herlighed. Håbet er at se Guds herlighed åbenbaret; både i denne verden og i den kommende. Med fokus på dette håb, udstiller Paulus i v. 3-4, hvordan håbet om Guds herlighed i praksis vokser frem i denne verden. “Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb.” Med andre ord: Håbet fremelskes af trængsler! For trængsler skaber udholdenhed, som med tiden forstærkes til fasthed, som i sidste ende forankres i evigheden som håb.
Men der er alligevel noget, som virker underligt for os, når vi læser disse vers. Helt forenklet lyder det som om, at Paulus siger: “Jo mere trængsler og modgang, som rammer dig, jo mere håb vil du få.” Men dette udsagn stemmer ikke med vores almindelige oplevelser fra livet. For børn, som oplever vedvarende mobning og forfølgelse, vil normalt ikke være fyldt med håb, men snarere med håbløshed. De vil forvente mere af samme slags som det, de har oplevet. Hvis trængsler skal fremelske håb, er det derfor nødvendigt, at der tilføres noget udefra. Det er her, at anden halvdel af Rom 5,5 kommer ind i billedet.
B) Guds kærlighed, udgydt i vores hjerter
Grunden til at “det håb gør ikke til skamme” er netop, at Guds kærlighed er udgydt i vores hjerter. Det er også grunden til, at trængsler og modgang kan fremelske håb. For Guds kærlighed overvinder modgangen og håbløsheden i vores hjerter, så den ene trængsel efter den anden kan blive en demonstration af Guds kærlighed. Det er det, som udholdenheden og fastheden og håbet bygger på. Erfaringen af Guds nåde og kærlighed midt i mørket. Når Gud den ene gang efter den anden demonstrerer sin trofasthed og kærlighed ind i vores kriser, så vil det langsomt, men sikkert give os større tillid til Gud. Et håb, som bliver stærkere og stærkere med tiden, jo mere vi erfarer Guds væsen igennem vores værste kriser.
Med andre ord bygger dette håb ikke på vores egne evner og gaver. For det er ikke på grund af vores menneskelige evner, at “det håb gør ikke til skamme”. Det er alene på grund af Helligåndens udgydelse af Guds egen kærlighed i vores hjerter, at det håb kan være så sikkert og urokkeligt. Rent praktisk betyder dette, at vi kan forvente en udgydelse af Guds egen kærlighed i alle vores kriser. Når han fx udfordrer os til at elske vores fjender og til at bede for dem, der forfølger os, så kan vi være 100 % sikre på, at Guds egen kærlighed vil flyde igennem vores hjerter, når vi adlyder disse bud.
En anden ting, som åbenbares igennem Rom 5,5 er dette: Gud vil selv udvirke det, som han kalder os til at gøre! For det er Guds egen kærlighed, som er vores forsikring eller pant på, at håbet om Guds herlighed ikke vil blive mistet igennem livets trængsler. Vores håb bygger altså ikke på vores egne menneskelige evner til at holde fast, men på Guds evner til at holde fast i os.
Rom 8,37-39: “Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.”
Bed derfor om:
- At vores håb må blive forankret i Guds uforanderlige kærlighed og ikke i vores egne evner.
- At kirken i Danmark må få fremelsket et mægtigt og urokkeligt håb igennem trængsler.
- At du som forbeder må smage, at Guds kærlighed virkelig er udgydt i dit hjerte.