Uge 43 – Søg først Guds rige

Skrevet af Peter Tinggaard

Matt 6,33: Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.”

Dette er Guds fantastiske invitation til os. Han siger: “Hvis I vil søge mig først og give mit rige den øverste plads i jeres hjerter, så vil jeg sørge for alt det andet. Med andre ord, hvis I vil gøre mit rige til jeres primære fokus, så vil jeg gøre jeres personlige riger til mit ansvar.”

Sådan fungerer det altid med Gud. Når han inviterer os til at give noget til ham, gør han det ikke for at tage noget fra os, men for at kunne give endnu mere af sig selv til os. Dette ses tydeligt i Mal 3,10-12, de kendte vers om at give tiende. Bring hele jeres tiende til forrådskammeret, så der kan være føde i mit hus. Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers Herre. Jeg skræmmer æderne, så de ikke ødelægger jordens afgrøde for jer, og vinstokken ikke slår fejl på marken, siger Hærskarers Herre. Da skal alle folkene prise jer lykkelige, fordi I har et dejligt land, siger Hærskarers Herre.” Gud erklærer med andre ord: Hvis I vil sætte mig først ved at give mig det, som tilkommer mig, så vil jeg åbne himlens vinduer og udøse velsignelser uden mål!! Men ikke nok med det. Når I således sætter mig først, vil jeg drage nær og tage vare på jeres land/rige. Jeg vil fjerne enhver forbandelse fra jeres midte, så I derved kan blomstre så meget, at alle andre folk vil undre sig og prise jer lykkelige! Wow. Jeg tror kun, vi har smagt en lille del af det, som Gud har lyst til at give os.

Det er det samme hjerte, der er vendt imod os, når han igen og igen kalder os til at elske og tilbede ham. Han vil ikke nøjes med at være som en hobby eller som en sidste udvej for os. Han kalder os til at elske ham med al vores kraft, og med al vores styrke og med alt, hvad vi er (jf. Luk 10,27). Han kræver ikke denne opmærksomhed, fordi han har brug for den. For det har han ikke! Han kræver, at vi giver alt til ham, fordi han derved får adgang til at give alt, hvad han har til os. Han siger: Lad jeres opmærksomhed være rettet mod mig, så jeg kan vise jer, hvem jeg virkelig er. For jeg vil være jeres kilde til alt, hvad I har brug for.

Desværre er vi langt væk fra det, Gud havde udtænkt for os. I stedet for at sætte ham på tronen i hvert eneste område af vores liv, så har vi ærlig talt en lang række områder, hvor vi skubber ham væk og placerer os selv eller andre krafter på tronen. Således behandler vi det meste af vores liv, som noget, vi selv skal tage os af, og derfor har vi mange områder, hvor vi slet ikke inddrager Gud i vores beslutninger.

Vi synger fx om søndagen: “Gud, vi kan ikke undvære dig et eneste sekund … “, men har svært ved at finde tid til at være sammen med ham i vores hverdage. Og dog har vi tid nok til film og fjernsyn og computerspil og musik og fitness og alt muligt andet.

Når vi giver tiende eller andre gaver til Gud, så gør vi det typisk ud fra vores overflod med en indre forventning om, at det i sidste ende vil give os endnu mere. Men da Jesus underviste om “at søge først”, talte han ikke til et folk med mere end nok midler. Hans fokus var ikke at træne sine disciple til at bruge en bestemt andel af deres overskud på Gud. Nej, hans mål var i stedet, at de igennem deres økonomi skulle lære at give Gud den absolute førsteplads i deres hjerter. Derfor sagde han, I kan ikke tjene både Gud og Penge. I vil enten være styret af Gud eller af pengene. Det vil enten være jeres økonomi, som er jeres tryghed, eller også vil det være Gud. Hvis ikke I er villige til at give mere, end I har råd til, så I derved bliver afhængige af Guds hjælp, så udstiller I derved, at det er penge og ikke Gud, som styrer jeres liv.

Man kunne remse op en lang række områder, hvor vi igen og igen fjerner Gud fra førstepladsen. Både i vores personlige liv og i vores land. Selv i vores bønner er det desværre alt for sandt, hvad følgende citat af Helga B. Gross erklærer: “Dybest set er det, vi oftest beder Gud om, ikke at hans vilje skal ske med os, men at han skal godkende det, vi alligevel har tænkt os at gøre.”

Faste er vores eneste håb

Hvis vi skal være ærlige overfor os selv, er vi ikke selv i stand til at sætte Gud først på alle områder af vores liv. Vi er kommet så langt væk fra det, Gud havde planlagt for os – både som enkelt individer og som nation, at vi slet ikke kan finde tilbage på egen hånd. Men Gud forventer heller ikke, at vi skal “redde os selv”. Hans løsning til os er faste. Hvis vi vil ydmyge os og anerkende sandheden om, at vi på en lang række områder har fjernet Gud fra førstepladsen, så vil Gud selv føre os tilbage til det, han havde udtænkt for os. Det er det, som vi gør, når vi faster. Hør blot hans ord til os fra 2 Krøn 7,14: [Hvis] mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land.”

Således er faste at lede et folk tilbage til den rette relation til Gud.

Bed derfor:

  • Om Guds nåde og tilgivelse over vores land, som har flyttet Gud langt, langt væk fra førstepladsen. Led os tilbage til den første kærlighed, Gud!
  • Om Guds nåde og tilgivelse i dit personlige liv på de områder, Gud minder dig om, hvor du har tilladt andre end Gud at have førstepladsen.
  • Om helbredelse af vores land. At Gud igen må blive den, som vi søger først
Faste for Danmark