Skrevet af Peter Tinggaard
Luk 10,21a: “I samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre … “
Det er ikke tilfældigt, at Lukas her skriver, at Jesus jublede “i Helligånden”. For alt i Jesu liv var forbundet med Ånden. Det var hans ubrydelige kontakt med Ånden, som gjorde det muligt for ham at leve et liv, hvor han altid gjorde og sagde, hvad Ånden ledte ham til at gøre (jf. Joh 5,19 og 8,29). Men Ånden gav ham langt mere end en guddommelig liste over, hvad han skulle gøre og sige. Han lod ham også mærke Guds hjerte i hver enkelt situation, så han kunne afspejle Faderens væsen for enhver, som mødte ham. Det er enormt vigtigt, at vi forstår dette! Jesus kom ikke bare for at vise os, hvad vi skulle gøre og hvad vi skulle sige i enhver situation. Han kom for at vise os, hvem Gud er. Han kom for at åbenbare Faderens hjerte.
På samme måde er Åndens mission i vores liv ikke bare at vise os, hvad vi skal sige og gøre. Heldigvis! For så ville vores liv med Gud være noget, som vi selv skulle forme og drive ud fra vores yderst begrænsede menneskelige ressourcer. Lad mig komme med et konkret eksempel: Hvis Ånden sagde: “Du skal tilbede Gud af hele dit hjerte”, og derefter overlod det til dig at overholde budet på egen hånd, ville din tilbedelse af Gud være meget sølle. På dine bedste dage ville du være som en af farisæerne, der gjorde alt, hvad et menneske kan gøre, for at overholde Guds bud i egen kraft, men det ville ikke medføre liv og glæde.
Hvis vi skal lære at vandre med Ånden – ligesom Jesus gjorde det – må vi lære, hvor fuldstændigt Ånden ønsker at fylde og forme vores liv. Han ønsker ikke, at vi skal have en opdeling imellem det, som er vores ansvar og det, som er hans ansvar, for han vil tage ansvaret for det hele. Det er dybest set det, Bibelen erklærer, når den siger, at vi skal kaste alle vores byrder på Gud. Med andre ord ønsker Ånden ikke, at vi skal have et eneste ansvar eller byrde, som vi behandler som vores. For han vil tage sig af det hele.
Dette gælder også for vores tilbedelse af Gud. Ånden vil ikke bare fortælle os, hvad vi skal gøre. Han vil salve os til at gøre det. På samme måde som han inspirerede Jesus til at tilbede Gud med jubel i hjertet. Desværre oplever jeg, at de fleste kristne mangler at forstå dette. Vi behandler først og fremmest tilbedelsen som om, det er noget, vi skal gøre, i stedet for at overlade dette område til Ånden. Fx taler vi rigtig meget om det, vi skal gøre og sige for at tilbede Gud, men vi undlader desværre at pege på Ånden som den, der vil fylde vores hjerter med tilbedelse og med nye sange. Således lærer vi andre kristne, at de selv skal skabe tilbedelsens ild i deres hjerter – i stedet for at lade Åndens ild antænde dem.
Lad os tage et par bibelske eksempler, som kan synliggøre mine tanker:
Da Paulus og Silas tilbad Gud fra dybet af en fangekælder i Filippi, hvilket medførte et jordskælv og et enormt åndeligt gennembrud, var det ikke dem selv, der var overmennesker. Det var Helligånden, som drev dem til at tilbede Gud så helhjertet som de gjorde det. Derfor handler historien ikke om, at du og jeg skal blive ligeså fantastiske som Paulus og Silas. For Paulus tilbragte senere mange år i fængsel og kom aldrig til at opleve dette mirakel igen. Hans breve viser os i stedet, at det ikke altid var lovsang, som fyldte hans hjerte, da han var i fængsel. Han kunne både være modløs og dybt deprimeret (se fx. 2 Tim 4,9-16), når han blev overladt til sig selv. Hans overnaturlige tilbedelse i Filippi var altså ikke hans eget værk, men Helligåndens. Hele historien åbenbarer derfor, hvad Ånden kan gøre i vores liv – selv ind i vores mørkeste øjeblikke, hvis vi vil give ham plads til det.
Profeten Samuel fortalte Saul, hvad der ville ske med ham, når Herrens Ånd kom over ham (1 Sam 10,5-6): “Når du går ind i byen, vil du støde på en flok profeter, der er på vej ned fra offerhøjen; i spidsen for dem går folk, der spiller på harpe, pauke, fløjte og citer, og selv er de i profetisk henrykkelse. Herrens ånd vil gribe dig, så du kommer i profetisk henrykkelse sammen med dem og bliver forvandlet til et andet menneske.” Det er det, Ånden gør igennem lovsang. Han giver os nye hjerter, som har lyst til at tilbede Gud. Det er ikke vores opgave at forvandle vores hjerter, så de får lyst til at tilbede Gud. Det er Ånden, som vil gøre dette … hvis vi vil give ham lov til det.
Bibelen taler om Åndens frugter (kærlighed, glæde, mildhed, mv.), fordi Ånden rent faktisk er den, der får disse følelser og karaktertræk til at vokse frem i os. Når han er nær, skaber han en atmosfære, hvor vores hjerter bliver fyldt med kærlighed, glæde, mildhed, trofasthed osv. Det er denne Åndens atmosfære, som leder os ind i tilbedelsen af Gud. Når han er nær, bliver vores hjerter fyldt med kærlighed og glæde i forhold til Gud. Det kan godt være, at du kan tvinge dit hjerte til at takke og elske Gud til en vis grad, men den ægte vare er det værk, som Ånden gør.
Bed derfor om …
- At Ånden må få plads i dit hjerte til at tilbede Gud igennem dig. Selv midt i de værste omstændigheder.
- At kirken må lære at give Ånden mere plads, så han kan gøre sit værk.
- At vi i denne uge må få fantastiske, åndsfyldte lovsangsstunder.