Skrevet af Peter Tinggaard
Matt 6,33: ”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt detandet gives jer i tilgift.”
Det er nu mere end ti år siden, at jeg forlod det almindelige arbejdsmarked for i stedet at bruge al min tid og ressourcer på at ”søge Guds rige først”. Rent praktisk betød det, at jeg gjorde mig og min familie totalt afhængig af Guds forsørgelse, fordi vi ikke længere havde nogen fast indtægt til at dække vores behov. Men vi gjorde det med glæde, fordi Guds løfter erklærer klart og tydeligt: ”Hvis I vil tage jer af mit Rige, vil jeg personligt sørge for alt, hvad I har brug for.” Disse ti år har både været de bedste år af mit liv, og de hårdeste. Igennem utallige op og nedture har jeg sandsynligvismindet Gud om hans løfte fra Matt 6,33 langt over tusind gange. For jeg har hele tiden tænkt: ”Jeg overholder allerede min del af aftalen (at søge Guds rige først) …. og så forventer jeg selvfølgelig også, at du vil holde din del af aftalen (at sørge for alt det andet). Ellers svigter du dit klokkeklare løfte.
Derfor kom det helt bag på mig, da jeg til et bedemøde i januar 2018 hørte Gud sige disse ord til mig: ”Peter, dine tanker om ”at søge Guds rige først” er slet ikke det samme som det, jeg tænker. Du tror, at du søger Guds rige først, fordi du ikke har nogen fast indtægt, men så bruger du over 90 % af din tid på at ”søge dit eget rige”. Næsten alt, hvad du gør er på en eller anden måde centreret om ”Peter Tinggaards”-bønnetjeneste. Dine bøger om bøn, dine seminarer, diverse netværk om bøn, som åbner nye døre for din tjeneste, din faste for Danmark tjeneste. Alt sammen noget, som er centreret om dig. Men mit Rige er det sted, hvor alt er centreret om mig som Kongen, og jeg er IKKE kun optaget af din tjeneste. Hvis din tjeneste virkelig skal afspejle mit hjerte og mit herredømme, må du lære at bruge langt mere tid på andre tjenester end din egen.”
Guds veje er langt bedre end vores
Vi var samlet omkring 12-15 forbedere i Randers for at nedbede Guds velsignelse og hjælp over to venner, som var i færd med at starte på en ny trosvandring med Gud. Hele mødet var blevet indledt ved, at disse to venner havde delt den vision, som Gud havde lagt på deres hjerter. En af dem havde undervejs omtalt Matt 6,33 og havde erklæret, at hans nye tjeneste skulle bygge på Matt 6,33 – hvilket betød, at han ikke ville lade sig styre af penge. Efterfølgende sang vi en række lovsange, inden vi (efter planen) skulle bruge en del tid på at bede for disse nye begyndelser. Men mens vi tilbad Gud, begyndte en lang række tvivlstanker at fylde mere og mere i mine tanker. For jeg havde vandret tæt sammen med disse to venner i mange år, og havde derved fulgt dem igennem en række nye begyndelser. Dette gjalt specielt for den ene af dem. Jeg havde set ham og hans kone forfølge mindst tre forskellige drømme med lidenskab og iver. Ved hver eneste af disse begyndelser havde de oplevet Guds klare ledelse undervejs og havde set nogle ret vilde bønnesvar, så det var svært at fornægte, at Gud havde været med i dem. Men på trods af dette havde alle forudgående begyndelser ”løbet ud i sandet”.
Det var baggrunden for de tanker af tvivl, som fyldte mit sind, mens vi klargjorde os til at bede for dem. ”Hvorfor skulle denne nye begyndelse være anderledes end de andre?” Jeg følte mig i stedet fuldstændig overbevist om, at denne nye begyndelse også ville ”løbe ud i sandet”, hvis ikke Gud greb ind og hjalp dem/os til at gøre det hele på en ny måde. Derfor begyndte jeg at bede: ”Gud, hjælp os til at gøre det på din måde! Hjælp os til at tænke som dig! For hvis ikke du hjælper os/dem, vil denne nye begyndelse inden længe blive til en ny fuser.” Det var på dette tidspunkt, at Gud begyndte at tale de ord, som jeg delte tidligere. ”Peter, dine tanker om ”at søge Guds rige først” er slet ikke det samme som det, jeg tænker. … ” Han mindede mig samtidigt om en række områder fra min tjeneste, hvor jeg også har prøvet at det hele løber ud i sandet, og han brugte mine ”nederlag” til at give mig endnu en tiltrængt korrektion.
Han sagde: ”Peter, når du forfølger din tjeneste, vil der komme tider, hvor du rammer ind i et bjerg. Det kan være en økonomisk krise, åndelig modstand, sygdom, osv. Indtil nu har du behandlet ethvert bjerg/krise, som har ramt dig eller din familie som noget, der var dit ansvar at løse. Derfor har du fastet og bedt og kæmpet med alt, hvad du har, når du rammer et bjerg. Det kan godt være, at du har delt krisen med andre, men du har alligevel tænkt: ”Denne krise er mit ansvar! Det er mig/min familie, som skal overvinde denne krise!” Men her tænker jeg også anderledes end dig. Krisen bliver til et stort bjerg for dig, fordi den er et udtryk for et område, hvor du er ”svag” og ikke har fået nøgler/åbenbaring fra Gud til at overvinde den. (Her mindede han mig fx om det børnebogsforlag, som vi satte i gang, men som ”løb ud i sandet”, fordi jeg hverken var god til at etablere kontakt med boghandler mv eller til at lave PR for bøgerne. Altså fik vi skabt en række fantastiske børnebøger, men måtte nedlægge den drøm, fordi jeg var så dårlig til hele salgsdelen) ”Jeg forventer ikke, at du skal overvinde sådanne bjerge selv. Jeg vil sende andre tjenester ind i dit liv, som har nogle helt andre styrker end dig. Det er sådan, mit Rige skal fungere. Du skal hjælpe andre med dine styrker og overvinde bjergene i andres liv, og så vil jeg sende andre tjenester ind i dit liv, for at overvinde dine bjerge.”
Lad os sammen bede om, at Gud må lære os at søge HANS RIGE først!