Skrevet af Peter Tinggaard
ApG 2,40-41: “Og med mange andre ord vidnede Peter og formanede dem og sagde: »Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!« De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.”
I Faste for Danmark har vi kun et overordnet mål for vores bevægelse. Det er VÆKKELSE I DANMARK. LANDSDÆKKENDE VÆKKELSE! Der vil selvfølgelig være en lang række delmål på vejen mod det endelige mål, men de må aldrig blive mere end delmål. For vækkelse er vores egentlige mål. Det er det, som vi faster for at opnå. At vi må opleve dage i Danmark, som afspejler kirkens begyndelse, hvor tre tusind mennesker blev frelst og døbt ved et enkelt møde!
Som leder for bevægelsen læser jeg derfor helt bevidst en række bøger om tidligere tiders vækkelser, fordi de hjælper mig til at se, hvad Gud ønsker at gøre i Danmark. De forstærker og opflammer min tro på, at Gud vil gøre lignende ting i Danmark. I disse dage er jeg ved at læse en bog om vækkelsen i Wales i 1904, “The World Afflame: The Welsh Revival And Its Lessons For Our Time” af Rick Joyner. I denne andagt vil jeg tage udgangspunkt i denne historiske vækkelse og forestille mig, at Gud gjorde de samme ting i Danmark i dag. Jeg vil ganske enkelt gribe fat i beskrivelserne af, hvad Gud gjorde i Wales i 1904 og placere dem som nutidige begivenheder i Danmark. Det er selvfølgelig ønsketænkning og ikke en genvej til vækkelse, men jeg tror, at Helligånden vil bruge det til at plante sin drøm om vækkelse i vores hjerter. Samtidigt håber jeg, at han vil bruge andagten til at synliggøre vores hjerters vantro.
Vækkelsen i Danmark
[Denne første del tager udgangspunkt i Danmark, som det ser ud i dag] Forud for vækkelsens store gennembrud i 2020 var Danmark et af de sidste lande, hvor man ville have forventet vækkelse. Der var en forbavsende grad af lunkenhed i kirkerne, og der skete kun meget få omvendelser. De kristne var en lille minoritet i samfundet, der ikke havde den store indflydelse på hverken landets politik eller dets kulturliv. Desværre virkede det som om, at kirken var ved at blive mere og mere som verden i stedet for det modsatte, og det var efterhånden svært at se nogen afgørende statistisk forskel imellem de kristne og verden. Fx var der statistisk set næsten ligeså mange skilsmisser i kirkerne, som i samfundet udenfor kirkerne. Men mens det meste gik ned af bakke, fik Gud vakt en lille rest, som blev grebet af bønnens Ånd.
[Resten er en fordansket og moderniseret genfortælling af vækkelsen i Wales] Selve vækkelsen blev indledt, da en 26 årig mand fik lov til at holde en række møder for de unge i en lille by på den danske vestkyst. Han var nærmest ulært og havde ikke den store erfaring med arbejdet i Guds rige, men han havde lært at lægge sit liv ned og adlyde Helligånden i både stort og småt. Det var det, som han ønskede at lære de unge. Helligånden havde tidligere givet ham et syn af Danmark, hvor han så en kvart million mennesker blive frelst, og det var det, han forventede ville ske. Dog skete der meget lidt de første par dage (og han var tæt på at give op). Men inden der var gået en uge, var Åndens manifesterede nærvær blevet så mærkbar over kirkens bedemøder, at alt blev vendt på hovedet. Ånden fremkaldte en dyb anger over synden, som medførte en voldsom forvandling af de kristne. Der var så meget Helligåndens kraft og liv ved bedemøderne, at de fortsatte til langt ud på natten, og utallige mennesker – både kristne og ikke-kristne – blev draget hen til stedet, hvor Gud var nær.
Branden fra denne kirke blev spredt, så snart nogen af de unge blev ledt til at holde møder i andre byer i Sønderjylland. I Esbjerg, Tønder, Løgumkloster, Ribe, Haderslev, Aabenraa, og mange flere. Og inden længe begyndte vækkelsen også at bryde igennem i den ene by efter den anden i hele landet. I Vejle, Kolding, Aarhus, Randers, Odense, Næstved, Hillerød, Aalborg og København – for blot at nævne nogle få af byerne. Der var ingen landsdel, som ikke blev ramt af ilden. I en del af byerne var det faktisk nok, at byens kristne læste om vækkelsen i landets aviser, og derefter åbnede sig for Åndens ild. Den samme dybe anger og omvendelse greb dem, og de blev sat i brand for Gud.
Det vurderes, at mere end 250.000 mennesker gav deres liv til Jesus i løbet af det næste års tid. Gud gjorde så store og mærkbare ting, at landets aviser fyldte deres mange sider med stof om vækkelsen. Det danske folk blev så grebet af Gud, at folket mistede interessen for andre ting, som de ellers havde været enormt grebet af før. Fx kom der næsten ingen til klubbernes fodboldkampe, eller til biograferne, fordi de fleste hellere ville hen i kirken og opleve, hvad Gud var ved at gøre. Faktisk var der en lang række kendte fodboldsspillere, som gav deres liv til Jesus. Landets byer blev så forvandlet af vækkelsen, at der kun blev begået meget lidt kriminalitet og politiet havde derfor ikke nok at lave. Det fortælles også, at en lang række barer og bordeller blev lukket, fordi der var en sådan mærkbar atmosfære af hellighed over hele landet.
Alle de største aviser i verden skrev om vækkelsen i Danmark, og derfor strømmede det til med kristne turister, som ville opleve, hvad Gud var ved at gøre i Danmark. Der kom så mange mennesker, at landets lufthavne blev fyldt til bristepunktet. Og når disse mennesker fra andre lande kom i direkte berøring med Guds ild, som var udgydt i Danmark, skete det igen og igen, at en lignende vækkelse brød ud i deres hjemland, når de kom hjem igen.
Det var det, der skete i Wales. Fremtiden vil vise, hvordan Gud vil gøre i Danmark.
Bed derfor om:
- At Helligånden må plante sin drøm om vækkelse i vores hjerter.
- At Ånden allerede nu må begynde at overbevise os om synd, så vi kan blive renset og klargjort til hans brand.
- At Ånden må bekæmpe enhver vantros ånd i os, som siger, at det ikke kan lade sig gøre. ALT ER MULIGT FOR GUD!
Fodnote fra Wales: Der var ca. 100.000 mennesker, som blev omvendt ved vækkelsen, men siden der kun boede ca. 2 millioner i landet, ville de 100.000 procentvis svare til ca. en kvart million af Danmarks 5,5 millioner.