Uge 23 Guds mægtige ord

Skrevet af Peter Tinggaard

Matt 24,35:Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.”

Guds ord består for evigt. Selv om selve jordens grundvold vakler og hele jorden går under, vil det ikke rokke det mindste ved Guds uforanderlige ord. For Guds ord er levende og afspejler Guds karakter og væsen. Den er givet til os som et levende spejl ind i Guds eget hjerte, og den er derved en åben dør ind i alt, hvad himmelen rummer. Og fordi Gud er evig og uforanderlig, er hans Ord det også.

Faktisk er Guds ord så sprængfyldt med kraft og liv, at vi aldrig nogensinde kan udtømme dets kraft. Overvej fx hvor mange løfter, Bibelen indeholder – og lad så dit hjerte “smage” et vers som 2 Kor 1,20a : ” … for alle Guds løfter har fået deres ja i ham (Jesus) … “ Dvs når vi er i Kristus, har vi fået en forhåndsgodkendelse på alle Bibelens løfter. Alt, hvad Bibelen siger om Guds forsørgelse, om hans helbredelse, om hans genoprettelse, om hans beskyttelse og om meget mere, har fået et kæmpestort JA i Jesus. Hvis vi virkelig forstod dette, ville vi behandle Bibelen som en fantastisk skattekiste, der dagligt flyder over med himmelske velsignelser.

I bevægelsens Faste for Danmark har Gud ledt os til at oversætte en bog om vækkelsen i Argentina (udkommer midt i efteråret), og bogen vil bl.a. indeholde et fantastisk vidnesbyrd om kraften i Guds ord, som jeg vil genfortælle her:

“Ved byen Chaco i 1956 var der en missionær, som hed Clifford Long. Han havde været dér i 7 år sammen med sin kone, men de havde kun oplevet modgang og problemer. Specielt i forhold til indianerne, som virkede totalt lukket for Evangeliet. Men ved en konference i en ferietid, var der alligevel kommet 64 indianere på en lastbil, fordi de alle var syge. En af dem var så syg af tuberkulose, at han var ved at dø, mens resten af indianerne var samlet omkring ham.

Clifford åbnede sin bibel til Es 53 og begyndte at læse: Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.” Der lød et par “amen”-udbrud fra indianerne, hvilket Clifford ikke havde oplevet før med indianerne. Så han besluttede sig for at prøve igen: ” … ved hans sår blev vi helbredt”. Denne gang var responsen endnu bedre: “Amen! Pris Gud,” erklærede indianerne. Det var så opmuntrende for ham, at han gentog verset endnu en gang: ” … ved hans sår blev vi helbredt.” Sådan blev han ved med at læse verset igen og igen, fordi responsen hele tiden blev stærkere og stærkere.

Men den syvende gang nåede han ikke at læse verset færdig, før han blev afbrudt: “Gud har helbredt mig for brok!” … “Min gigt er væk!” … “Åh, Gud, nu kan jeg se!” … “Jeg er ikke døv længere!” … “Mit eksem er væk!” Den unge mand, som havde været dødsyg af tuberkulose, sprang op fra sengen og løb omkring og priste Gud: “Jeg er helbredt! Jeg er helbredt! Jeg er helbredt!” Af de 64 indianere, som var kommet med lastbilen, fordi de var syge, var alle 64 blevet helbredt. Og det eneste missionæren havde gjort, var at læse et enkelt vers fra Es 53 syv gange.

Det er ikke Guds ord, som har mistet sin kraft!

Når du og jeg er kommet væk fra kraften i Guds ord i vores liv, så er det ikke Guds ord, som har forandret sig eller som har mistet sin kraft. Det er os, der har mistet evnen og troen på Bibelens kraft. Det er os, der har mistet forventningens glæde, når vi læser Guds Ord. Det er os, der er blevet forblændet af alverdens andre ting, hvilket har medført at Guds eget Ord er blevet en ligegyldig og halvkedelig bog.

Ordsp 27,7: “Den mætte sparker til honningen, men for den sultne er alt bittert sødt.”

Forestil dig dette scenarie: Du kommer hjem fra årets julemiddag, hvor du igen har spist alt for meget, og så kommer din nabo hen til dig, så snart du kommer hjem. Han er en verdenskendt mesterkok, som på denne dag har lavet din absolutte livret, fordi han vil velsigne dig. Han placerer maden i en skål foran dig, og forventer, at du vil spise det. MEN du er så stopmættet af julemaden og slikket og kagerne, at du får kvalme ved tanken om mere mad. For den mætte sparker til (eller foragter) honningen!

Det er det, der sker med os i denne verden. Vi bliver så stopmættet af sanseindtryk og impulser fra verden, at vi mister vores evne til at værdsætte Guds honning. I stedet for at læse Guds Ord som verdens største skat og som en uudtømmelig kilde af velsignelser og løsninger til alle livets problemmer, ender vi desværre med at behandle det samme uforanderlige Ord som en simpel og kedelig ting. Som en bog, vi skal tage os sammen for at læse i, fordi vi har mistet fornemmelsen for Bibelens “himmelske magi”.

Men når vi faster og skruer ned for verdens konstante strøm af ligegyldigheder, sker der noget i os. Det er det, som jeg har oplevet igennem det sidste halve år. Jeg startede året med tre måneders faste fra fjernsyn, aviser, almindelige bøger mv., og tillod kun migselv at se og læse ting, som fremmede min vandring med Gud. Og gradvis skete et uvurderligt under. Jeg begyndte at blive sulten efter Guds ord igen. Det voksede frem fra dybet af mit indre. Jeg fik oprigtigt lyst til Guds Ord og kunne læse i det i lang tid.

Efter disse tre måneder begyndte jeg igen at se film, læse aviser og følge med i nyhedsstrømmen på nettet, og jeg oplevede desværre, at det igen fjernede en stor del af min nyfundne sult efter Guds levende Ord. Derfor indledte jeg igen en ny periode med delvis faste, fordi jeg havde smagt noget, som jeg ikke kunne undvære. Nu er jeg begyndt at læse Bibelen fra en ende af, og jeg læser stort set ikke andet end det. Og ved du hvad: Jeg er kommet til 4 Mosebog og selv Mosebøgerne er blevet så spændende for mig, at jeg suger liv og næring til mig fra hvert eneste kapitel.

Bed derfor om:

  • At Gud må hjælpe dig til igen at blive sulten efter sit levende Ord.
  • At det samme må ske for kirken i Danmark og særligt for Guds forbedere.
  • At Gud må lære os at leve liv, hvor vi ikke mister vores sult efter ham.
Faste for Danmark