Skrevet af Peter Tinggaard
Danmark har igennem flere år været omtalt som et af verdens lykkeligste folk, fordi et repræsentivt udsnit af den danske befolkning har svaret mere positivt på en række spørgeskemaer om lykke end stort set alle andre folk på jorden. Forskere vurderer, at dette skyldes en række faktorer i vores land. Vi er et af verdens rigeste land og samtidigt et af de lande, hvor rigdommene er mest ligeligt fordelt. Der er en stor politisk stabilitet i landet, og folket har en stor tiltro til, at der ikke er korruption og at vi kan tro på andre mennesker. Vores velfærdssamfund sikrer hvert enkelt individ en høj grad af tryghed og sikkerhed i hverdagen og en masse andre goder, som folk i de fleste andre land må undvære.
Alt dette lyder selvfølgelig godt, og der er også grund til at takke Gud for de mange velsignelser, vores folk har fået. Men der er dog en alvorlig bagside på al denne lykke. I takt med at vores land har bevæget sig længere og længere væk fra Gud, er vores lykke og vores velstand blevet degraderet fra at være gaver, som var tilskrevet Guds godhed, til i dag at være velsignelser, som vi selv har skabt – og dermed til at være velsignelser, som bevirker, at vi ikke længere har brug for Gud.
For flere tusind år siden, mens det jødiske folk var i ørkenen, modtog Moses en advarsel til folket, som Danmark også har brug for at høre i dag. 5 Mos 8,11-14+17-18: “Men tag dig i agt, at du ikke glemmer Herren din Gud, så du undlader at holde hans befalinger og retsregler og love, som jeg giver dig i dag. Når du spiser dig mæt og bygger dig gode huse at bo i, når dine køer og får bliver talrige, når du får meget sølv og guld, når al din ejendom øges, bliv da ikke hovmodig, så du glemmer Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset;… Sig ikke til dig selv: »Min egen kraft og min hånds styrke har skaffet mig hele denne rigdom.« Husk på Herren din Gud; det er ham, der giver dig kraft til at skabe rigdom, for han vil opretholde den pagt, han tilsvor dine fædre, som han gør i dag.”
Det Danmark, vi kender i dag, er netop faldet i den fælde, som Moses advarede det jødiske folk imod. Vi er blevet mætte og selvtilfredse og oplever ikke længere, at vi har brug for Gud. Desværre gælder dette ikke kun for dem, som er uvidende om Guds eksistens. For Guds hus er også blevet ramt af denne mæthed. Vi har det så godt og mangler ikke noget. Derfor er vi hverken desperate eller dybt afhængige af Gud. Vi siger godt nok i vores lovsange og i vores bønner, at vi ikke kan undvære Gud og at vi ikke kan leve et sekund uden ham, men i praksis er det tomme ord, når langt de fleste kristne lever deres liv i hverdagen med Gud på sidelinjen.
Vi har desperat brug for at blive rystet, så vi atter kan blive magtesløse og anerkende vores dybe afhængige af Gud. Men her står vores velstand og overflod og tryghed i vejen. De ting, som oprindeligt var fantastiske velsignelser for Danmark, er i dag blevet til noget, som hindrer og bremser os. Vi er mættet af utallige velsignelser og mangler stort set ikke noget. Helligånden står altid klar til at hjælpe os, men hans løfte gælder først og fremmest for dem, der kommer i magtesløshed (jf. Rom 8,26), og siden vi har det så godt i Danmark, er afstanden hen til den sande magtesløshed meget lang. Forestil dig fx forskellen mellem en afrikansk far og en dansk far, som begge er kristne og som begge mister deres arbejde. Når den afrikanske far samme aften beder Fader Vor og kommer til stykket “giv os i dag vort daglige brød”, mærker han straks en voldsom desperation og magtesløshed. “Gud, hvis ikke du griber ind, så har jeg ikke noget mad at give mine børn og min kone. Hvis ikke du gør noget, kommer de til at sulte!” Derved lærer han helt naturligt at blive magtesløs. Sådan er det slet ikke for den danske far. Når han samme aften beder Fader Vor og siger “giv os i dag vort daglige brød”, har han nogle helt andre tanker i hovedet. Han frygter ikke, at hans børn skal gå sultne i seng, for der er både dagpenge og alle mulige andre goder. Han frygter måske, at de på sigt må sælge en af familiens to biler eller undvære deres dyre udlandsrejse i sommerferien, hvis der går for langt tid med at finde et nyt arbejde.
Hvis ikke vi lærer at råbe til Gud og at blive desperate igen, vil rigdommens fælde få alvorlige konsekvenser for Danmark. Hør blot, hvordan Moses fortsatte sin advarsel til folket i 5 Mos 8,19-20: “Men glemmer du Herren din Gud og følger andre guder og dyrker og tilbeder dem, så kan jeg i dag forsikre jer, at I vil blive udryddet. Som de folk, Herren udryddede foran jer, skal I selv blive udryddet, fordi I ikke ville adlyde Herren jeres Gud.” Eller hvad med den advarsel, som Jesus selv giver til menigheden i Laodikea (Åb 3,14-22). Den tænkte om sig selv: “Jeg er rig, jeg har samlet til huse, jeg mangler intet.” Men Jesus erklærede i stedet til dem: “hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig!” Ligesom Helligånden, står Jesus altid klar til at hjælpe os, men det kræver, at vi som danskere vil indrømme, at vi slet ikke er rige i Gud, men i stedet er blevet elendige og ynkelige og fattige og blinde og nøgne. Hvis ikke vi vil ydmyge os på denne måde, vil landets sande tilstand bare blive værre og værre og værre.
- Bed om øjensalve til dine øjne, så du kan se landets sande tilstand. Både i dit liv og i resten af landet.
- Inviter Gud til at lede dig ind på en vej, hvor du kan lære at blive magtesløs.
- Bed om nåde over vores land på alle de områder, hvor vi er blevet fanget i rigdommens fælde.