Skrevet af Peter Tinggaard
Es 63,19b: “Gid du ville flænge himlen og stige ned, så bjergene rystede foran dig,”
De seneste par uger har jeg været meget optaget af vækkelsen i Argentina i 1954. Det, som rører mit hjerte mest, er dette: Argentina var et af de sidste lande, som man ville have forventet at få en vækkelse til. For der var næsten ingen vækst i kirkerne, og landets missionærer og præster kunne alle berette om tomgang eller tilbagegang. Det argentinske folk var kendt for at være et stolt og hårdhjertet folk. Samtidigt var landet fyldt til randen med afgudsdyrkelse og en forkvaklet og religiøs udgave af den katolske kirke. Men bønnens ånd kom over en mindre gruppe kristne og deres bønner lagde fundamentet for, at Gud kunne komme. Det er denne tanke, som rører mit hjerte: “HVIS Gud kunne gøre det i Argentina, kan han også gøre det i Danmark!!!!”
Det store gennembrud kom i 54, hvor Gud oprejste en ellers ukendt helbredelses evangelist fra USA. Hans navn var Tommy Hicks. Han var kommet til Argentina for at overtage opgaven med at holde evangeliske møder, fordi en anden evangelist var mislykkes i sin opgave. Efter at han var kommet til landet, blev han inspireret af Ånden til at holde en kampagne på et stort stadium. Men da han foreslog dette for en lokal kirkekomite, var der ingen, som troede, at det var muligt. For sådan noget, var aldrig sket i Argentina før. Desuden måtte man søge myndighederne om tilladelse til sådanne store møder, og myndighederne var mildest talt ikke positivt indstillet. Nej, hvis de kunne klare at fylde en kirkesal, ville de som kristne være mere end tilfreds. Men Hicks ville ikke opgive ideen.
Han besluttede sig for at opsøge landets præsident og diktator, den berygtede Peron. Han ville spørge ham om lov til at holde sin kampagne. Han fik dog straks at vide, at det ikke kunne lade sig gøre at mødes med præsidenten. Men Hicks ville ikke give op. Han gik tilbage til sit hotelværelse og bad. Da han senere bevægede sig hen til præsidentens regeringsbygning for at spørge om lov til at møde Peron, kom han i snak med en af vagterne. Han fremlagde sin plan om at holde helbredelsesmøder og samtalen endte med, at vagten selv blev helbredt. Denne vagt sørgede så for, at Hicks fik lov at møde Peron den følgende dag. Til dette møde med præsidenten delte Hicks igen sin plan om at holde helbredelsesmøder og samtalen endte med, at Argentinas præsident blev helbredt for en alvorlig hudsygdom. Efterfølgende erklærede præsidenten, at Hicks måtte få alt, hvad han ønskede sig til kampagnen.
Kampagnen varede i ca. 2 måneder og det vurderes, at tre millioner mennesker deltog i møderne og at omkring 300.000 mennesker erklærede, at de ville følge Jesus. Et meget stort antal mennesker blev helbredt og Gud ændrede selve atmosfæren over hele landet.
Historien om processen, som førte til landets vækkelse, kan læses i bogen “Din Gud har vist, han er konge!” af R. Edward Miller. Det er en fantastisk bog, som jeg ville ønske, at alle vores vægtere i Faste for Danmark kunne få. Den er desværre udsolgt for længe siden, men det kan være, at du kan få fat i den via en brugthandel eller at du kan låne den. Jeg er begyndt at undersøge, om jeg kan få lov til at genudgive bogen på dansk, fordi jeg tror, at den argentinske vækkelse kan give os et glimt af, hvad Gud ønsker at gøre i Danmark.
I denne andagt vil jeg genfortælle en enkelt anekdote fra tiden efter gennembruddet i 1954. Den stammer fra den næste bog, hvor R. Edward Miller skrev om vækkelsens fortsættelse. “The Flaming Flame”
Ved byen Chaco i 1956 var der en missionær, som hed Clifford Long. Han havde været dér i 7 år sammen med sin kone, men de havde kun oplevet modgang og problemer. Specielt i forhold til indianerne, som virkede totalt lukket for Evangeliet. Men ved en konference i en ferietid, var der alligevel kommet 64 indianere på en lastbil, fordi de alle var syge. En af dem var så syg af tuberkulose, at han var ved at dø, mens resten af indianerne var samlet omkring ham.
Clifford åbnede sin bibel til Es 53 og begyndte at læse: “Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.” Der lød et par “amen”-udbrud fra indianerne, hvilket Clifford ikke havde oplevet før med indianerne. Så han besluttede sig for at prøve igen: ” … ved hans sår blev vi helbredt”. Denne gang var responsen endnu bedre: “Amen! Pris Gud,” erklærede indianerne. Det var så opmuntrende for ham, at han gentog verset endnu en gang: ” … ved hans sår blev vi helbredt.” Sådan blev han ved med at læse verset igen og igen, fordi responsen hele tiden blev stærkere og stærkere.
Men den syvende gang nåede han ikke at læse verset færdig, før han blev afbrudt: “Gud har helbredt mig for brok!” … “Min gigt er væk!” … “Åh, Gud, nu kan jeg se!” … “Jeg er ikke døv længere!” … “Mit eksem er væk!” Den unge mand, som havde været dødsyg af tuberkulose, sprang op fra sengen og løb omkring og priste Gud: “Jeg er helbredt! Jeg er helbredt! Jeg er helbredt!” Af de 64 indianere, som var kommet med lastbilen, fordi de var syge, var alle 64 blevet helbredt. Og det eneste missionæren havde gjort, var at læse et enkelt vers fra Es 53 syv gange.
For når først vækkelsens vinde har ændret atmosfæren over et land, begynder den slags ting at være mulige. Det er jo det, Gud hele tiden har længtes efter at gøre. Vækkelse betyder blot, at Gud endelig får plads til at gøre, hvad han hele tiden har længtes efter at gøre.
Bed derfor om:
- At Gud må åbne vores øjne for, hvor meget kraft der er i hans Ord.
- At vi som forbedere må få tro for, at vækkelsen vil komme til Danmark.
- At landets forbedere må blive opmuntret af ting, Gud har gjort i andre land, for at vi må tro på lignende ting i vores nation.