Skrevet af Mirjam Lauridsen
Vi må turde at være lidenskabelige, og turde at lade Gud få meget mere plads i vores hjerter. Det vil medføre rod og kaos, og det koster – men uden dette, bliver vi udvandet, kraftløse og uden ild.
Nehemias’ Bog 1:3-4:
“Det går rigtig dårligt,” svarede de. “Folk lever i stor nød og elendighed. Jerusalems mur ligger stadig i ruiner, og de nedbrændte porte er ikke blevet istandsat.” Da jeg hørte det, satte jeg mig ned og græd og sørgede i flere dage, mens jeg fastede og bad til Himlens Gud.
Da Nehemias hørte om landets tilstand, lod han sig fylde med lidenskab for sit folk. Der står, at han græd i flere dage!
Hvornår har du sidst ladet Gud fylde dig med hans hjerte for noget – så du grinede, græd eller bare måtte faste og bede i flere dage? Hvornår har du følt noget så lidenskabeligt, at det skar et hul og lod dig føle dig så hjælpeløs, at kun Gud kunne fylde hullet?
Neh. 1: 5-11
Jeg sagde: »Ak, Herre, himlens Gud, du store og frygtindgydende Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker dig og holder dine bud! Lad dit øre lytte og dine øjne være åbne, så du hører din tjeners bøn, som jeg nu beder for dit ansigt dag og nat for dine tjenere israelitterne. Jeg bekender de synder, som vi israelitter har begået mod dig, og som også jeg og min fars hus har begået. Vi har handlet ondt mod dig og har ikke holdt de befalinger, love og retsregler, du gav din tjener Moses. Husk det, du indskærpede din tjener Moses: Handler I troløst, vil jeg sprede jer blandt folkene; men vender I om til mig og følger mine befalinger omhyggeligt, vil jeg samle jeres fordrevne, om så de befinder sig ved verdens ende. Jeg vil bringe dem til det sted, jeg har udvalgt til bolig for mit navn. Det er dine tjenere og dit folk, som du har udfriet med din store kraft og stærke hånd. Ak, Herre, lad dit øre lytte til din tjeners bøn og til bønnen fra dine tjenere, som ønsker at frygte dit navn.
Nehemias kendte sit folks historie og vidste, at der var nødt til at være én, som ville stille sig i gabet for folket overfor Gud. Men var han selv villig til at betale prisen? Han havde det godt hos den Persiske konge, selv om denne var Israels fjende. Så længe han gjorde, hvad han blev bedt om, fik han mad, velstand og levede i fred i fjendens lejr. Hvis han blev grebet af Guds lidenskab for Jerusalem og for det jødiske folk, kunne det koste ham alt, hvad han havde. Men han tillod alligevel Guds lidenskab at fylde sit hjerte, fordi han elskede Gud højere end alt det andet.
Gud lad mig fyldes af din lidenskab!
Gud elsker, når vi bliver så lidenskabelige for noget, at det former og forvandler os. Det var det, som skete med Nehemias. Han tillod Guds lidenskab for Israel at fylde sit eget hjerte så meget, at han selv blev forvandlet af det. Og derved blev han Guds redskab til at bringe forvandling til Israel.
Nehemias vidste, at det ville koste blod, sved og tårer at forvandle landet, men han var altså villig til at betale prisen. Han vidste også, at problemerne var så store, og at fjenderne var så stærke, at de absolut ikke kunne løses uden Guds hjælp. Derfor søgte han Guds vejledning til hvert eneste skridt. Gud gav ham bl.a. følgende strategi til opbygningen af Jerusalem.
Nehemias’ Bog 4:10-12
Fra da af var den ene halvdel af mine folk beskæftiget med arbejdet, mens den anden halvdel stod væbnet med lanser, skjolde, buer og brynjer bag alle judæerne, der byggede på muren; også bærerne var bevæbnede. De arbejdede alle med den ene hånd, mens de holdt spyddet i den anden. Og enhver, der byggede, havde sit sværd bundet om lænden, mens de byggede. Den, der skulle støde i hornet, stod ved siden af mig.
Den strategi, som Gud gav Nehemias for byens opbygning, er fortsat gyldig i dag. Ligesom arbejderne hele tiden skulle være klar til både at bygge og at kæmpe, så skal vi også være det. Vi må ikke tro, at det er nok, at vi får Guds hjerte for byen, hvis ikke vi er villige til at kæmpe for den også. Vi må heller ikke blive naive og tro, at fjenden syntes, at det er en fed ide, vi har fået. Eller blive dovne og utålmodige, fordi forandringerne ikke sker ligeså hurtigt eller på den måde, som vi havde håbet. Vi er nødt til at blive fyldt med Guds lidenskab; både til at bygge og til at kæmpe!
For at få Guds lidenskab for vores familie, kirke, by og land er vi nødt til først at give slip på vores egne ideer om, hvordan vi vil løse problemerne. Vi er nødt til at turde vente på Gud, indtil han åbenbarer sin planer for os. Det gør os ikke handlingsløse, selv om det kan føles sådan, mens vi venter. Det gør os i stedet dybt afhængige af Gud og det klargører os samtidigt til at gøre den slags handlinger, der virkelig ændrer noget, fordi de udføres med Guds kraft og visdom.
Vi vil derfor bede om …
– At vi må blive fyldt med Guds lidenskab for Danmark.
– At Gud vil give os mod til følge hans vej, selv når det kan koste os alt.
– At vi ikke må nøjes med at få Guds hjerte for Danmark, men at vi også må få Guds lidenskab til at kæmpe.
– At vi/Faste for Danmark må få Guds strategier til at forvandle vores nation.
– At hver enkelt forbeder må få en langt større længsel efter Gud og efter at løbe sammen med ham. Således at branden i vores hjerter aldrig må slukkes, men i stedet må fyldes påny og påny med kraft og ild og kærlighed fra Gud.