Skrevet af Peter Tinggaard
Citat af Chip Brogden: “Hvis Gud kan gøre alt, han ønsker at gøre, helt uafhængigt af vores bønner, så er der ingen grund til at bede, og så er ordene ”komme dit rige”, og ”ske din vilje” tomme og indholdsløse bønner. Men sandheden er, at Gud venter på, at vi skal træde på banen og bede i overensstemmelse med hans vilje, for at han kan gøre det. Vi kan ikke udrette noget uden ham, men han vil ikke gøre noget uden os.“
I sidste uge delte jeg, hvordan jeg ofte behandler min vandring med Gud som en tenniskamp. Først sender han bolden over på min banehalvdel, hvilket betyder, at der er noget, som han kalder mig til at gøre. “Fx: Bed for den og den person. Eller: Besøg din ven, som har det svært. Eller: Sig undskyld til din kone, som du sagde nogle dumme ting til.” Jeg bevæger mig derfor hen til det sted, hvor bolden lander, fordi det er det sted, Gud taler til mig om, og så snart jeg har gjort, hvad Gud kalder mig til at gøre, sender jeg straks bolden tilbage til Gud. “Hvad nu, Gud? Hvad skal jeg nu gøre?”
Den vigtigste grund til, at jeg vandrer med Gud på denne måde, forklares ret præcist igennem sidste del af ovenstående citat. “Vi kan ikke udrette noget uden ham, men han vil ikke gøre noget uden os.” Eller for at sige det med så få ord som muligt: Vi kan ikke uden ham – han vil ikke uden os! Det er ud fra disse to simple og livsnødvendige sandheder, at vores vandring med Gud leves. Den første del lærer os at leve vores liv ud fra en dyb afhængighed af ham, fordi vi forstår, at vi ikke kan klare noget af betydning alene. Den anden del lærer os, at vi samtidigt kan vandre med ham med en voldsom, barnlig forventning til, hvad han vil gøre igennem os, fordi han netop har besluttet at fremvirke sine store og grænsesprængende drømme og planer igennem dig og mig.
Vi kan ikke uden ham!
Den første del – at vi ikke kan uden ham – fremhæves tydeligt flere steder i Bibelen. Fx. lærer Jesus os igennem lignelsen om vintræet i Joh 15,1-8, at det udelukkende er de grene, som er forbundet med Jesus og som har sit udspring i ham, der blomstrer og bærer frugt. Enhver gren, som er afskåret fra ham – hvilket betyder, at inspirationen kommer indefra mig selv og ikke fra ham – vil visne og dø. Den samme Johannes udtrykker senere noget lignende i 1 Joh 5,4a: “For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden … “. Det er altså netop de tanker og ideer, som kommer fra Gud, der sejrer over verden. Hvis tankerne og ideerne i stedet har deres udspring i mit eget hjerte, vil de slet ikke rumme den samme voldsomme kraft.
Når først man har forstået denne sandhed, vil det ændre den måde man vandrer med Gud. I stedet for at leve på en måde, hvor det er mine tanker og bønner, som skal sætte Gud i bevægelse, så kommer jeg til at leve på en måde, hvor det er Gud, der skal sætte mig i bevægelse. Det er ham, der skal sætte spillet i gang. Jeg skal ikke gøre noget, før han har sendt en bold over på min banehalvdel. Men bolden skal samtidigt hurtigt tilbage til Gud, fordi det alene er ham, der har kraften og styrken og nåden til at udrette de store ting. Hver gang jeg holder fast i bolden og er længe om at sende den tilbage, så betyder det, at jeg kommer til at bære en byrde, som jeg ikke er kaldet til at bære. For det, der sker, når jeg er længe om at sende bolden tilbage, er at jeg på en eller anden måde forsøger at udrette opgaven i egen kraft. “Ja, denne opgave kan jeg sagtens klare selv .. ”
Han vil ikke uden os!
Den anden del – at Gud ikke vil uden os – er også en gennemgående tema i Bibelen. Bemærk fx Amos 3,7: “Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne.“ Eller Matt 18,18-19: “Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader.” Gud har givet nøglemagten til os, så vores liv og vores bønner afgør om himmelens velsignelser gives eller holdes tilbage. Igennem korset har han demonstreret sit ønske om at give alle himmelens åndelige velsignelser til os (jf. Ef 1,3), men han vil ikke gøre det uden om os. Han inviterer os derfor til at samarbejde med ham, så det netop kan være vores bønner og vores liv, der åbner op for alle de velsignelser, som han ønsker at give til os og de mennesker, som er omkring os.
Når jeg forstår denne sandhed, vil det ændre mine tanker om de bolde, som han sender over til mig. For hans ideer er ikke bare “almindelige”, gode ideer. Det er ved at gøre de ting, som han kalder os til at gøre, at vi på sigt kan komme til at gøre større ting end Jesus (jf. Joh 14,12). For det var præcis denne “tennis-spil” vandring, som Jesus levede ud til fulde. På den ene side gjorde han kun, hvad han så sin Fader gøre og sagde kun, hvad han hørte ham sige. På den anden side forventede han, at ALT var muligt, når han gjorde og sagde de ting, som Gud ledte ham til at gøre og sige. Maksimal lydighed og ydmyghed på den ene side. Og maksimal tro og forventning til Gud på den anden side.
Bed derfor om:
- At Gud må åbenbare begge sandheder for os. Vi kan ikke uden ham! Han vil ikke uden os!
- At Ånden må gøre vores vandring med Gud langt mere levende og spændende.
- At Ånden må salve vores hjerters ører og øjne, så vi kan blive bedre til at høre og se, hvilke bolde han sender over til os.