Skrevet af Peter Tinggaard
Rom 15,13: “Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft!”
Håbets Gud er altings ophav og han rummer alt, hvad vi nogensinde kunne håbe på eller drømme om. Og det bedste ved det hele er, at han også vil være vores farmand, så han kan dele alt, hvad han har og er, med os. Men hvordan skal han, som rummer og har alt, dele det hele med sådanne små og skrøbelige mennesker som os? Dette vers giver os en af Bibelens primære nøgler.
“Håbets Gud fylde jer med AL GLÆDE … ” For Gud ved, at det er glæden, der baner vejen for alt, hvad han vil give os. Dette skyldes først og fremmest, at glæden er som et levende spejl, der afspejler og udstiller, hvor stor vores tro er. Glæden er med andre ord som en “termometer for troen”, fordi den måler, hvor meget vi rent faktisk tror på Gud. Hvis vi kun har meget lidt glæde i vores vandring med Gud, så afspejler det desværre, at vi kun har meget lidt tro på Guds godhed. Ja, det udstiller faktisk, at vi egentlig ikke forventer, at Gud vil holde de løfter, som han har givet til os. På den anden side afspejler kristne med meget glæde, at de virkelig forventer, at Gud vil holde, hvad han lover. De beder med glæde, fordi de glæder sig til at se Gud besvare deres bønner. De tilbeder med glæde, fordi de har store forventninger til Guds godhed og trofasthed. De adlyder med glæde, fordi de har en stærk tillid til Guds ledelse. Osv.
Så når HÅBETS GUD vil give os ALT, hvad han har, er hans første skridt at fylde os op med AL GLÆDE.
Lad mig illustrere dette ved at fremhæve en af mine største troshelte, som virkelig forstod denne sandhed. Hans navn var Georg Müller og han boede i Bristol i England fra 1805 til 1898. Han blev kristen som en ung mand efter nogle år, hvor han gjorde mange ulovlige ting og faktisk også kom i fængsel. Men Gud greb hans hjerte og han besluttede sig allerede som en ung præst, at han ville stole på Gud alene og ikke dele sine behov med andre mennesker. Derfor informerede han sin menighed om, at han ikke længere ville have nogen fast løn, fordi han fremover ville have Gud som sin eneste forsørger.
Når du læser dette, kan det være, at du tænker, at han var lidt for radikal med dette skridt. Men læg så mærke til, hvad Gud gjorde igennem hans liv: Gud ledte ham til at starte en række forskellige børnehjem i en tid, hvor der var forfærdelige vilkår for de forældreløse, og han drev sine børnehjem ved bønnens kraft alene – uden at dele et eneste behov med andre mennesker. Derved fik mere end 10.000 forældresbørn et sted at bo i løbet af hans livstid. I forlængelse af dette arbejde, startede han 117 skoler, hvorved 120.000 fik en kristen undervisning. Han var også meget optaget af, at der skulle sendes missionærer ud til andre lande, og derfor stiftede han en støtte fond, hvorved han kom til at aflønne 189 missionærer. Igennem hans tjeneste blev 282.000 Bibler givet væk, samt omkring 1.500.000 Nye Testamenter. Derudover blev der uddelt 112 millioner kristne hæfter, traktater og bøger.
Da han så nåede en alder, hvor andre går på pension, valgte han selv at rejse ud som missionær med hele verden som sin destination. Han rejste i 16-17 år – fra han var 70 til han blev 87. Han besøgte 42 lande, spredt ud over verdens fem store kontinenter i en tid, hvor sådanne rejser var livsfarlige og meget krævende. På disse missionsrejser talte han gennemsnitligt en gang hver dag og man vurderer, at han samlet set kom til at tale til omkring 3 millioner mennesker (længe før der fandtes højtalere).
Hele denne fantastiske og enestående tjeneste blev drevet og udført ud fra det samme grundlæggende princip. Alle behov skulle bringes frem for Gud i bøn og hverken han eller hans medarbejdere måtte dele et eneste behov med andre mennesker. Samlet set blev der givet omkring £1.500.000 til hans arbejde – som svar på bøn alene. Det svarer til omkring £90 millioner pund eller næsten 780 millioner kr., når man udregner, hvad pengene ville svare til i dag.
Hør så dette citat af Georg Müller, hvor han synliggør den nøgle, som medførte så meget frugt i hans liv: “Dette er min største og vigtigste opgave – at jeg dagligt lærer min sjæl at være glad i Herren.”
For Georg havde forstået, hvordan håbets Gud vil dele sine skatte med os. Han vil fylde os med AL GLÆDE … så vi bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft (jf. Rom 15,13 igen). For glæden skaber en himmelsk atmosfære over vores liv, som gør det let for Gud at dele sine mange gaver med os. Det var det, som kendetegnede Georg Müllers liv. Han plejede og opflammede dagligt glæden i sit hjertet, og han blev derved “rig i håbet ved Helligåndens kraft”. Derfor kunne han fx sige som følger: “Jeg lever i bønnens verden: Jeg beder, når jeg går, når jeg lægger mig, og når jeg rejser mig – og svarene kommer hele tiden.” For han var “rig i håbet ved Helligåndens kraft”
Bed derfor om:
- At Håbets Gud må fylde dig med al glæde … , så du bliver rig i håbet ved Helligåndens kraft.
- Brug også lidt tid til at meditere over et vers som Es 12,3: “I skal øse vand med glæde af frelsens kilder.”
- Bed om, at Helligånden må afsløre hver eneste ting, som hindrer hans glæde fra at blomstre i dit liv.