Skrevet af Peter Tinggaard
1 Kor 14,1: ” Jag efter kærligheden, og stræb efter åndsgaverne, men især efter at tale profetisk.”
Bibelen udstiller klart og tydeligt, hvor vigtig den profetiske gave og tjeneste er. I ovenstående vers fremhæver Paulus den profetiske gave som den gave, Guds folk på en særlig måde skal stræbe efter. Det græske ord som oversættes med “stræb efter” er ordet “zeloo”. Den udtrykker en stræben, som er drevet af nidkærhed og lidenskab. Derfor oversætter flere engelske oversættelser ordet med “desire earnestly” (At begære eller ønske inderligt/oprigtigt). Det er altså ikke bare vores forstand, der skal stræbe efter og ønske den profetiske gave. Det er vores hjerte og følelser, som Paulus opfordrer os til at fokusere ind på denne himmelske gave, fordi den er så vigtig og uundværlig for en levende kirke.
I Ef 2 giver Paulus os endnu en grundsten til at forstå, hvor vigtig den profetiske tjeneste er. Han er ved at tale om Guds kirke/legeme til kirken, når han i vers 20 erklærer, at “I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnestenen.” Jesus er altså kirkens hovedhjørnesten, som absolut alt skal bygges ud fra. Det må vi aldrig glemme. Men kirkens fundament bygges ikke alene på Kristus. Den bygges på “apostlenes og profeternes grundvold”. Hvis kirken mister en af disse grundvolde, vil den mangle en afgørende del af sit fundament.
Der kunne skrives meget mere om den profetiske gave og tjeneste, men det er ikke mit fokus for den serie af andagter, som jeg indleder i denne uge. Jeg vil i stedet dele min byrde for den krise, som jeg vurderer, at den profetiske tjeneste er blevet ramt af.
2020 var et forfærdeligt år for profeterne
For et par dage siden brugte jeg en del timer på at se en video med en kendt kristen kritiker af hele den karismatiske del af kirken. Jeg er uenig med ham om det meste, men jeg så alligevel hovedparten af videoen, fordi han havde gjort et fantastisk arbejde med at samle profeternes egne videoer, for derigennem at synliggøre, hvor forkerte og problematiske deres forskellige profetier var.
A) Ingen af dem forudså CORONA.
Fx udfordrede Sid Roth (som laver programmet “It´s Supernatural”) tyve af de mest kendte profeter fra USA i starten af 2020 at indsende en video med profetiske ord om 2020, for at synliggøre, hvad Gud ville sige til kirken for dette år. Titlen på programmet blev “20 Prophetic Words for 2020” (20 profetiske ord for 2020). Den blev klippet sammen og udsendt i januar 2020, og alle profeterne forudså en masse positive ting for kirken og verden. Men der var ikke en eneste af dem, som forudså, at det primære kendetegn ved 2020 ville blive CORONA. En af dem profeterede faktisk, at 2020 ville blive året, hvor stadioner ville blive fyldt (til kristne møder). Da så CORONA virusset ramte verden et par måneder senere, begyndte profeterne at profetere både det ene og det andet om denne krise. En del af dem profeterede, at Gud ville knuse CORONA virussets indtog på verdensscenen allerede ved påsketiden, men det skete selvfølgelig ikke. Endnu en gang var der ingen af dem, som forudså, hvor langvarig og voldsom denne krise ville blive.
B) TRUMP bliver genvalgt
Den næste store krise, som ramte de mest prominente profetiske ryster i verden, opstod i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i november 2020. I dette tilfælde profeterede hele perlerækken af kendte profeter, at Trump ville vinde valget. De stod sammen og var 100 % sikre på, at det ville ske. Selv efter at Biden vandt valget, fortsatte en del af dem med at forudsige, hvordan Gud ville vende hele situationen, så Trump alligevel ville ende som landets præsident. Men igen faldt alle deres profetier til jorden.
Kan vi så ikke stole på profeterne?
Hvad siger det om den karismatiske kirke i dag, når dens mest prominente profeter på verdensplan fejler så alvorligt? Det minder mig om tekster fra det Gamle Testamente, hvor der var hundredvis af falske profeter, som fremsagde lykke og fremgang, hvilket var det, man ønskede at høre, mens der typisk kun var en enkelt Guds profet, som talte den smertefulde sandhed, som ingen havde lyst til at høre. Er den karismatiske kirke blevet så skævvredet i herlighedsteologisk retning, at de profetiske tjenester er blevet mere optaget af, hvad folk ønsker at høre end af, hvad Gud rent faktisk siger? Og i forlængelse af dette – påvirkes de forskellige profetiske tjenester mere af hinanden end af Gud?
Jeg har selv fulgt en del af disse profetiske tjenester på sidelinjen, og jeg har flere gange tænkt: Hvorfor tales der hele tiden positivt? Er Gud holdt op med at advare sin kirke i en tid, hvor der er mere fare for forførelse end nogensinde før? Er vi blevet så optaget af, at profetiske ord skal være kærlige og opbyggelige – hvilket jeg også selv har undervist om – at vi helt har mistet det element i den profetiske tjeneste, hvor Gud advarer os og tugter os? Hvordan ville nutidens kirke reagere, hvis en profet afleverede den slags voldsomme profetiske advarsler, som Jesus selv giver til de syv menigheder i Åbenbaringens bog? Ville vi lytte til ham eller hende … eller ville vi kassere advarslen, fordi den var så “fordømmende” og “mørk”?
Denne andagt fortsætter i næste uge …
Lad os sammen ydmyge os foran Gud og bede:
- Gud, tilgiv os, at vi som kirke er blevet mere optaget af, hvad folk har lyst til at høre, end af hvad, Gud rent faktisk siger.
- Rens den profetiske tjeneste for den voldsomme indflydelse, som penge og berømmelse har haft.
- Lad din ild rense os, som du rensede Esajas mund i Es 6, så vi kan tale på dine vegne til et folk, som ikke vil høre på dig.
- Giv os en dyb indre længsel efter at tale profetisk på Guds vegne, så Gud får plads til at sige, hvad han ønsker at sige.