Skrevet af Peter Tinggaard
1 Mos 2,7: “Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.”
Joh 20,22: “Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden!”
For nogle uger siden gik jeg en tur med vores hund, hvor jeg bad for en af mine venner, som har det svært. Mens jeg bad, blev jeg mindet om Helligånden, og hvordan han blæser liv ind i os. Ligesom han gjorde det ved begyndelsen med det første menneske … og ligesom han gør det igen, når vi bliver født påny. Hans “blæsen på os” er det, som gør os levende, og Bibelen synliggør en lang række andre frugter af ham. Han bringer liv til det, som er dødt (Rom 8,11). Han helbreder de syge og sætter de fangne i frihed (Es 61,1-3 og Ezek 47,12). Osv.
Jeg bad for min ven om, at Helligånden måtte “blæse på ham” og sprede liv og lægedom på ethvert område, hvor der var mørke, smerte og død. Og jeg så for mig, hvordan det ændrede hans liv. (Han skrev inden længe og sagde, at han havde oplevet Guds nærvær på et meget stærk måde)
Denne oplevelse har forblevet i mit hjerte og i mine tanker i længere tid og den har vokset ligeså stille. I dag boblede den så over og blev til en ny lovsang – som jeg herved deler som Ugens ord for den kommende uge.
Blæs på os: (Tryk på trekanten (play), hvis du vil høre sangen, mens du læser)
Første vers:
I begyndelsen skabte du mennesket og formede det af jord
Men dette menneske var uden liv – indtil du blæste på det
Omkvæd:
Blæs på os, blæs på os! Lad dit liv fylde os igen
Døde bliver levende, fangne bliver sat fri, syge bliver helbredt af dig
Håbløshed fordufter, mørkets magt bliver knust, livet vælder frem overalt
Så blæs på os, blæs på os!
Vi tager imod – vi åbner os – vi tager imod din Ånd.
Andet vers:
Efter syndefaldet, hvor mennesket døde og valgte at gå sin egen vej
Så dette menneske var helt fortabt – indtil du blæste på det.
Omkvæd:
Blæs på os, blæs på os! Lad dit liv fylde os igen
Døde bliver levende, fangne bliver sat fri, syge bliver helbredt af dig
Håbløshed fordufter, mørkets magt bliver knust, livet vælder frem overalt
Så blæs på os, blæs på os!
Vi tager imod – vi åbner os – vi tager imod din Ånd.
Tredje vers:
Selv din kirke, frelst gennem korset, kan tynges af dødens brod
Det indre menneske har intet liv – indtil du blæser på os.
Omkvæd:
Blæs på os, blæs på os! Lad dit liv fylde os igen
Døde bliver levende, fangne bliver sat fri, syge bliver helbredt af dig
Håbløshed fordufter, mørkets magt bliver knust, livet vælder frem overalt
Så blæs på os, blæs på os!
Vi tager imod – vi åbner os – vi tager imod din Ånd.
Lad os sammen bede om, at Gud må blæse på os.
- Og på kirken.
- Og på vores nation.