Skrevet af Peter Tinggaard
Ordsp 4,23: “Frem for alt: Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet.”
Jeg oplever ofte, at Gud planter et vers eller en lovsang i mit hjerte i løbet af natten, så jeg vågner med dette vers eller denne sang i tankerne. Det er sket, før jeg overhovedet er vågnet op og derfor er jeg ikke i tvivl om, at det ikke er mig selv, der har kommet i tanker om dette. Det er Gud, der vil sige noget til mig. I morges vågnede jeg således med Ordsp 4,23 i tankerne. “Frem for alt: Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet.” Jeg har tænkt en del på verset i løbet af dagen og vil tage udgangspunkt i det for ugens ord. For jeg tror, at den rummer nogle afgørende nøgler til at blomstre i denne Corona tid.
A) “Frem for alt”
Verset indledes med tre ord, der fastslår, hvor vigtigt det følgende påbud er. FREM FOR ALT! Det er med andre ord vigtigere end alt andet. Det er noget, som du aldrig må glemme at gøre, hvis du vil lykkes i livet. Ja, det bør være en af dine topprioriteter og en af dine vigtigste mål. Det er et himmelsk råd, der ikke bare skal følges en gang i mellem, men dagligt og vedvarende. Frem for alt.
B) “Vogt dit hjerte … “
Dette ene påbud rummer en række vigtige budskaber, som også er grunden til at du skal vogte det.
- Det skal vogtes, fordi det vil komme under angreb. Der er en fjende, som vil angribe dig – og det er dit hjerte, som er hans primære mål. Han vil angribe dig med tvivl, med modløshed, med ensomhed, med vantro, med løgne og med meget mere.
1 Pet 5,8-9a: ” Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen, … “
ApG 5,3: “Da sagde Peter: »Ananias, hvorfor har Satan fyldt dit hjerte, så du har løjet for Helligånden og stukket nogle af pengene for jorden til side?” - Det skal vogtes, fordi hjertet er som en uvurderlig skat. Det er et helligt sted, der er tilegnet Gud. Et mødested med himmelen. En kilde til liv. Det er altså ikke ligegyldigt, hvad vi fylder det med. Derfor skal det vogtes – frem for alt. For det, du fylder dit hjerte med, vil være det, som strømmer ud af dit liv. Du vil høste, hvad du lukker ind og sår i dit hjerte.
Gal 6,7-8: “Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden.”
Ordsp 23,19: “Lyt, min søn, og bliv vís, led dit hjerte ind på den rette vej.“
C) “For derfra udgår livet.”
Vores hjerter er altså en kilde til liv, hvorfra gode ting vil strømme ud af os og sprede liv til både os selv og andre … hvis vi sørger for at bevogte og beskytte dem. Gud har skabt vores hjerter som en vedvarende kilde til liv, men fjenden har en helt anden dagsorden. Hvis han kan få foden indenfor vores hjerter, vil hans mørke og ondskab forgifte den strøm, der flyder ud af vores liv. Ligesom det skete med Judas eller Ananias (jf ovenstående vers). Husk på den undervisning, som Jesus gav os om hjertet.
Luk 6,45: “Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.”
Grundbilledet af at vogte sit hjerte fortæller os, at hjertet som udgangspunkt er godt. Gud skabte mennesket på den sjette dag og han så, at det var virkelig godt (såre godt i gamle oversættelser). Det oprindelige syndefald – samt alle vores personlige syndefald – er dybest set situationer, hvor vi som mennesker ikke vogtede vores hjerter. Heldigvis gør Guds ord det klokkeklart, at det ikke er vores opgave at skabe gode og rene hjerter i vores indre. For det er Guds opgave. Præcis som David beder i Salme 51,12: “Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! “ Så snart vi giver vores liv til ham, giver han os et helt nyt hjerte – en helt ny begyndelse. Ez 36,26: “Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød.” Og hver gang vi fejler og tillader forkerte ting at trænge ind i vores hjerter, skal vi blot ydmyge os og bede om tilgivelse. 1 Joh 1,9: “Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.”
Hvad fylder vi vores hjerter med?
Til sidst vil jeg udfordre dig til at overveje, hvad du fylder dit hjerte med. Vogter du dit hjerte mod mismod og vantro, eller mod negative tanker? Ser eller læser du så mange nyheder og info på nettet, at du formes af dette? Lukker du frygt og mismod ind på denne måde? Vogter du dit hjerte ved at begrænse, hvad du ser eller hører eller læser? Og vogter du dit hjerte ved at fylde det med Guds tanker og Guds Ord?
Jeg er selv meget udfordret af disse tanker, og jeg må desværre bekende, at jeg ikke har vogtet mit hjerte godt nok. Særligt ikke i denne Corona-tid. Jeg har ikke behandlet dette himmelske påbud om at vogte mit hjerte som noget, der er vigtigere end alt andet. Tilgiv mig, far …. og hjælp mig til at vogte mit hjerte på den måde, som du vil vise mig. For jeg vil, at mit hjerte skal være et sted, der spreder liv og velsignelser til min omverden.
Lad os bruge denne uge til at søge Guds ansigt og bringe vores hjerter frem for ham. Hvis du – ligesom mig – bliver overbevist om, at du ikke har vogtet dit hjerte, som du skulle, må du huske på dette. Vores opgave er at ydmyge os og at bringe vores hjerter til ham. Så vil han vise os, hvad vi skal gøre … og han vil lære os at vogte vores hjerter.