Skrevet af Peter Tinggaard
Matt 10,7-8: “Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet.”
Disse vers åbenbarer, hvilket mandat og opgave, Jesus gav sine disciple. Han sendte dem bl.a. ud for at drive ud dæmoner, fordi dette var en uundværlig og altafgørende del af deres opgave som repræsentanter for himmerriget. Og det samme mandat gælder fortsat for os, når Jesus sender os ud, fordi kampen mod mørkets dæmoner altid vil være høj prioritet for Jesus – så længe der fortsat er mennesker i fangenskab. Jf. 1 Joh 3,8b: “Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.“
Det første Jesus gjorde, da han var blevet fyldt med Ånden, var således at gå ud i ørkenen for at bekæmpe Djævelen. Det siger en masse om, hvor højt han (og Helligånden) prioriterede kampen mod de dæmoniske magter. I 30 år havde han vandret iblandt sit folk og glædet sig til at vise dem, hvem Gud virkelig var. Han havde blandt andet set tusindvis af syge, som desperat havde brug for hjælp, og han havde uden tvivl længtes frem mod den tid, hvor han skulle fyldes med Åndens kraft, så han kunne helbrede dem.
Men da den store dag endelig kom, hvor han faktisk kunne helbrede de syge, var det ikke det første, han gjorde. Der var noget, der var endnu vigtigere. Noget, der skulle gøres med det samme. Ånden sendte ham ud i ørkenen for at besejre fjenden. Det var først efter ørkenkampen, at han kom tilbage ”i Åndens kraft” og gjorde så mange fantastiske tegn og undere, at ”rygtet om ham spredtes over hele egnen” (Luk 4,14). Han indledte sin offentlige tjeneste med ordene ”himmeriget er kommet nær” (Matt 4,17) umiddelbart efter, han havde besejret Satan i ørkenen.
Alt dette var ingen tilfældighed. Husk på, hvad Jesus sagde i lignelsen om den stærke mand. Det er først, når den stærke er besejret, at sejrherren kan gå ind på hans område og tage hans våben og fordele byttet. Og siden menneskene åbenbart havde overgivet myndigheden over hvert eneste rige på jorden til Djævelen (Luk 4,5-6), så var hele verden i større eller mindre grad hans område.
Den Onde måtte besejres før Lyset kunne bryde igennem. Den virkelige kamp var ikke mod kød og blod (jf. Ef 6,12), men mod åndsmagter. Således var gennembrudet i ”det synlige” med helbredelser og en lang række andre undere blot en naturlig følge af hans sejr over mørkets rige (sejren i ”det usynlige”). Jesus fremhævede selv denne sammenhæng kort før sin død: ”Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.” Mørkets tilbagegang var en nødvendig forudsætning for himmerigets fremgang.
Jesus var konstant bevidst om kampen
Der er ingen tvivl om, at Jesus fastholdt sit fokus på kampen mellem himmeriget og mørkets rige igennem hele sin offentlige tjeneste. Det var ikke kun noget, han pludselig kom i tanke om: ”Nå ja, der er jo også en åndelig kamp!” Nej, det var en kamp og en spænding, han hele tiden var i berøring med. Fx. måtte han igen og igen uddrive dæmoner fra et utal af forskellige mennesker, og hver eneste gang var med til at skærpe hans fokus. I Mark 9,29 forklarer han sin evne til at uddrive en dæmon, som disciplene ikke kunne klare, med ordene: ”Den slags kan kun drives ud ved bøn”. Dermed antyder han, at han også fokuserede meget på kampen mod mørkets rige i sine bønner. Det indtryk forstærkes yderligere igennem de af hans bønner, som er nedskrevet i evangelierne.
Her er to eksempler:
Joh 17,15: ”Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde/el. den Onde.”
Matt 6,13: ”og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde/el. den Onde.”
Det sidste vers genkender vi alle som en del af ”Fader Vor”. Jesus lærte sine disciple denne mønsterbøn for at undervise dem om grundelementerne i bøn. Det var sådan, de skulle bede (jf. Luk 11,1-2). Altså fremlægger Jesus her kampen mod mørkets rige som en af grundmomenterne i det at bede til Gud. Og derved kalder han os til at gøre det samme.
Men følger vi hans eksempel?
I den forløbne uge så jeg en youtube video med Derek Prince om at uddrive dæmoner. Jeg har læst flere bøger om emnet og har set en del forskellige videoer, men det var alligevel et par ting, som virkelig ramte mig.
Bl.a. blev det pludselig meget levende for mig, hvor meget dæmonisk aktivitet, som fortsat finder sted i vores moderne verden … men på trods af dette har de fleste kirker desværre fået mindre og mindre fokus på at uddrive dæmoner. Derved kommer vi let til at behandle en lang række problemer, der er direkte knyttet til dæmoner – som om de blot handlede om noget menneskeligt og sjæleligt. Derek Prince gav selv et eksempel fra sit eget liv, hvor han i lang tid kæmpede mod en dyb depression … indtil Gud åbenbarede, at det var et dæmonisk angreb, og så fik han hurtigt brudt depressions magt. Jeg tror, at det samme kunne siges om en lang række situationer, som vi kæmper med i kirkerne, eller som møder os i verden.
Noget andet som ramte mig var dette: Hvor var det velsignet at Derek Prince virkede med denne tjeneste, som i bogstaveligste forstand satte tusindvis af mennesker i frihed …. og hvor har vi brug for den slags tjenester i Danmark i dag. Ja, jeg ville ønske, at alle større byer havde kristne, som var trænet og klar til at uddrive dæmoner fra mennesker i deres by.
Bed derfor om:
- At Gud må velsigne de mennesker og tjenester, som allerede arbejder med uddrivelse af dæmoner.
- At vi må få mere undervisning om emnet i kirkerne.
- Bed konkret for Åndens klinik og enhver anden tjeneste, som du kender, der arbejder med uddrivelse af dæmoner.