Skrevet af Peter Tinggaard
Kol 2,14-15: “Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.”
Da Jesus råbte “det er fuldbragt” fra korset, proklamerede han derved et budskab, som ændrede alt. Han erklærede, at frelsen var tilvejebragt i fuldkommen grad for enhver, som ville tage imod gaven. Der var ikke mere, som skulle gøres – eller noget, som senere kunne lægges oven i. Det var fuldbragt. Prisen var betalt til fulde! Alle fjender var besejret. Alle synder var sonet. Alle sygdomme var båret. Med andre ord: Alt, hvad der var negativt og mørkt i vores liv, havde Gud placeret på Jesus, så der ikke længere skulle være en eneste ting, som kunne hindre ham fra at elske og velsigne os. Derfor kunne Paulus senere erklære i Ef 1,3, at Gud ” … i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse.” For når alle de ting, som tidligere bremsede og hindrede Gud fra at elske og velsigne os, var blevet fjernet, var der ikke længere noget, som kunne bremse hans grænseløse gavmildhed. Nu var tiden kommet, hvor han kunne give os ALT, hvad han hele tiden har ønsket at give os. Det hele! Alt, hvad han har! Alt, hvad der findes i himlen. “Al himlens åndelige velsignelse”.
Det er det samme budskab, som Paulus giver os igennem Kol 2,14. Gud slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os, da han naglede det til korset. Dvs. alt, hvad der tidligere talte imod os og som kunne bruges som anklager imod os, var blevet fjernet. Alt, som tidligere gjorde os “uretfærdige” var blevet placeret på Kristus, så vi i stedet kunne erklæres for retfærdige. Jf.2 Kor 5,21: “Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.“ På grundlag af denne sandhed, kunne Jesus lære sine disciple, at de kunne bede om “hvad som helst” og få det fra Gud (fx. Joh 15,16). For korset ville skabe en åben himmel for alle kristne.
Det næste vers, Kol 2,15, fortæller os, at Gud også besejrede “magterne og myndighederne” ved Jesu død på korset. Han overvandt alle de fjender, som tidligere havde magten over os, så han i stedet ville være den eneste, som havde magten over vores liv. Han besejrede døden og synden og enhver tænkelig forbandelse, så de ikke længere skulle have magten over os.
Igennem korsets fuldstændige sejr fjernede han enhver magt, som kunne skille os fra ham, så han i stedet kunne tilbyde os direkte og uhindret adgang helt ind i det allerhelligste, ind i Faderens åbne favn. Ikke fordi vi fortjente det, men fordi han ønskede det. Fra dette sted i dybet af sit hjerte lover han os: ”Der findes ikke længere nogen magt, som kan skille jer fra min kærlighed.” (jf. Rom 8,38-39)
Alt dette betyder, at den eneste magt på jorden, som fortsat kan bremse Guds kærlighed og nåde fra at trænge igennem til os, er vores egne menneskelige hjerter. For alt, hvad der gav Gud forbehold i forhold til os, blev lagt på Jesus, så han kunne elske os uden forbehold. Og alle andre magter er besejret. Derfor er Guds store kamp fra korset og indtil Jesu genkomst først og fremmest en kamp for at vinde vores hjerter.
Det er altså kampen om herredømmet over vores hjerter, som er Guds primære fokus i kampen. Han kæmper for at vinde vores hjerters tillid, fordi han skabte os med en fri vilje og helt fra begyndelsen af besluttede sig for, at han ikke ville overtrumfe vores hjerters valg. Selv hvis et menneske vælger at afvise ham helt og slet ikke vil tage imod hans frelsende nåde, giver han dette menneske lov til at få sin egen vej – helt ned i helvedes pinsler. For sådan er vores Gud. Han er kærlighedens Konge og elsker os langt mere end noget menneskeligt hjerte kan elske, men han vil ikke tvinge os ind i sin kærlighed. På samme måde vil han heller ikke tvinge kristne mennesker ind i sin kærlighed, hvis vi har områder, hvor vi ikke vil lukke ham ind. For det er sådan, Gud fungerer. Han respekterer altid vores valg … selv om han ved, at det vil medføre markante negative konsekvenser for os.
I mine øjne giver alt dette os den vigtigste grund til at faste. For fasten er det bedste redskab, der findes, til at åbenbare, hvad der bor i vores hjerter. Og hvis det virkelig er vores hjerter, som er det eneste sted, der fortsat har magt til at hindre Gud, så kan vi rent faktisk forvente, at Guds velsignelser vil bryde igennem i vores liv … når vi har fået hjælp til at rense vores hjerter for det, som tidligere bremsede velsignelserne. I følge 2 Krøn 7,14 vil han høre fra himlen (dvs svare vores bønner), tilgive vore synder og helbrede vores land, hvis “mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, … “ Det er alt sammen ting, som har med vores hjerter at gøre. Hvis vi vil lade ham rense vores hjerter, vil han selv helbrede vores land.
Det, som hindrer vækkelse og forvandling af vores byer, er altså ikke Guds manglende vilje eller mørkets magter. Det eneste, som hindrer vækkelsen bor i vores hjerter. Det er vores vantro, hårdhjertethed, bitterhed, splid, oprør, selvtilstrækkelighed, mv, som bremser Gud.
Bed derfor om:
- At Gud må åbenbare for de kristne i Danmark, at hans hjerte er renset for alt, hvad der tidligere hindrede ham fra at elske og velsigne frit.
- At Gud samtidigt må åbenbare, at ALLE vores fjender er blevet besejret.
- At Gud må hjælpe os til at åbne vores hjerter helt for ham, så han kan åbenbare ethvert område, som hindrer og bremser ham.