Skrevet af Peter Tinggaard
1 Kor 2,9-10a: “Men som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, det har Gud åbenbaret for os ved Ånden.”
Disse vers kalder os til at se mere end vi har set hidtil og til at forestille os ting, som er større og bedre. Det antænder vores fantasi og bringer den til Helligånden, så han kan åbenbare de fantastiske ting, som Gud har klargjort for os.
For nogle år siden havde vi en profet fra Syd Afrika ved den årlige bedeuge i Kolding. Han underviste et par lektioner om vores fantasi og forestillingsevne, og han synliggjorde for os, hvorledes Gud har skabt os med disse evner, og at han vil bruge dem til at tale til vores hjerter. Personligt blev det starten på en ny vandring for mig, hvor jeg lærte at værdsætte mit hjertes fantasi på en helt ny måde, og jeg har siden hen lært, hvordan jeg kan bruge den til at modtage åbenbaring og vejledning fra Helligånden. (Mere om dette i næste uges andagt.)
Tænk på Abraham, troens stamfar. Han var allerede en gammel mand med en gammel kone, da Gud kaldte ham til at blive en “fader til en mængde nationer” (1 Mos 17,6). Det var så umuligt, at Abraham af gode grunde havde meget svært ved at tro på det. Derfor evnede han ikke at holde fast i løftet, og han prøvede endda at løse det på menneskelig vis med en sin kones trælkvinde, Hagar. Men Gud førte ham ud under den åbne himmel og sagde til ham: “Se på himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan.« Og han sagde: »Så mange skal dine efterkommere blive.« (1 Mos 15,5). Han var først optaget af det umulige ved at få en enkelt søn, men Gud brugte hans fantasi og viste ham en stjernehimmel med millioner af stjerner, og det gjorde noget ved hans hjerte. Hans hjertes forestillingsevne blev sat i brand af de mange stjerner og af Guds enorme løfte. Det næste vers siger: “Abram troede Herren … ” Efter at Abraham havde demonstreret sin villighed til at ofre løftets søn, Isak, gentog Gud løftet med en udvidelse, hvor han også erklærede, at hans efterkommere ville være som sandet ved havets bred (1 Mos 22,17). Jeg forestiller mig, at Abraham samlede en lille håndfuld sandkorn i hånden, så han kunne prøve at tælle dem. Og så kiggede han udover hele stranden. Det er godt nok mange, Gud!
Da Jesus underviste skarerne, møder vi en lignende tendens. Hans budskaber var ikke rettet mod hovederne, men mod hjerterne. Han fortalte historier, som berørte menneskers hjerter, så fantasien virkelig blev antændt. Tænk fx på lignelsen om den fortabte søn. Den første halvdel af historien maler et billede af en jødisk søn fra en meget rig familie, der handler så forfærdeligt, at de jødiske tilhørere sidder og tænker: “Nej, hvor forfærdeligt!” Udover at kræve sin arv, før faderen var død, hvilket var en modbydelig ting at gøre i datidens øjne, opbrugte han sine mange penge på ludere og druk. Derefter – da hans penge var opbrugt – endte han som vogter for svinene, der var urene i jødernes øjne, og han var nærmest under svinene, fordi han længtes efter at spise deres mad, men det måtte han ikke. Her sidder lytterne og tænker: Der fik han, hvad han fortjente. Men så kommer anden halvdel af historien, hvor den fortabte søn vender hjem. Han møder en far, der spejder efter ham, og som løber ham i møde – selv om det blev betragtet som uværdigt for rige herrer. Faderen har nærmest ikke tid til at høre sønnens undskyldning, fordi han er så optaget af at fejre dennes hjemkomst. Skynd jer. Find festtøjet frem til ham. Og ringen til hans finger. Lad os holde den vildeste fest!
Mange syndere sad og lyttede til historien og tænkte: Hvis himlens fader, som Jesus taler om, kan udvise en sådan glæde over denne forfærdelige søns hjemkomst, så er der virkelig håb for mig. De havde tidligere lært, at Gud hader syndere, og ikke vil have noget med dem at gøre (andet end straf), men hos Jesus fik de en hel anden åbenbaring.
Fjenden bruger også vores fantasi
Hvorfor tror du fjenden bruger så mange ressourcer på film og underholdning? Han gør det ikke bare for at underholde os, så vi mister interessen i Gud. Han ved, at Gud har skabt os til at se ham igennem rene hjerter (Matt 5,8), og at han har givet os fantasien som et mægtigt våben til at gå på opdagelse i alt, hvad han har klargjort for os. Hvis fjenden kan fylde vores forestillingsevne med hans tanker og ideer, bliver der mindre plads til Gud. Samtidigt prøver han at bilde os ind, at det bare er vores fantasi, der virker og at det er for flyvsk og usikkert, når Gud taler til os eller giver os billeder. “Den slags tanker, skal I ikke lægge for meget vægt på.” Men han taler selv til os via vores hjertes forestillingsevner og fantasi hele tiden med negative tanker, som selvfølgelig ikke er flyvske og usikre. Nej, dem skal I tage meget alvorligt. Tanker som .. “Du duer ikke til noget … ingen kan lide dig … hvis du siger det, vil ingen være ven med dig længere …
Det er tid til, at vi vågner op og anerkender, hvilken fantastisk gave vores fantasi er. Det er igennem den, at den profetiske gave flyder. Det er Gud, som er vores Skaber og det er Ham, der fortjener at være herre over hjertets tanker. Lad os i denne uge genindvie vores fantasi til ham, så han kan rense den for snavs og løgne, og klargøre os til at modtage utallige åbenbaringer igennem Helligånden.
Lad os sammen erklære:
- At vores fantasi og forestillingsevne skal tilhøre Gud og ikke fjenden.
- At vi ikke længere vil ringeagte og overse denne fantastiske gave.
- At vi melder os – og vores fantasi – til at se og høre, hvad Gud vil kommunikere til os.