PAUSE for Faste for Danmark

Vigtig besked – Orlov fra Faste for Danmark.

Kære venner 

Jeg har længe haft brug for et orlov eller en pause fra en del af de opgaver, jeg har. Desuden har jeg i flere år tænkt, at der var brug for en relancering eller genstart af Faste for Danmark, fordi det ofte er svært at holde ilden kørende med bevægelser, hvor det meste foregår online og hvor hver enkelt person selv skal holde ilden kørende. Mit indtryk er at mange er blevet mere passive i deres deltagelse, og jeg har også selv mærket, hvordan min egen brand er blevet mindre med årene. (Dog tror jeg mere end nogensinde før, at der er brug for faste og at vi virkelig må ydmyge os ind for Gud, hvis vi skal se vækkelse i vores nation). 

Derfor har jeg valgt at lægge Faste for Danmark ned for resten af året (2023), hvorefter jeg vil genstarte bevægelsen i det nye år. Det vil blive en ny og frisk start, hvor folk påny kan melde sig til, hvis de vil, og som noget nyt vil jeg hver uge lave en online ZOOM bønnetid for medlemmerne, så vi kan bede sammen ind i ugens ord/tema (i stedet for at bede hver for sig). 

En anden grund til at jeg tager en pause fra Faste for Danmark, er for at fordybe mig i det, jeg omtaler som den karismatiske krise. Jeg er måned for måned blevet mere og mere er sikker på, at det er en opgave eller et mandat, som Gud har givet mig. At bringe balance og renselse ind i den karismatiske bevægelse (særligt den danske del, som jeg er en del af). Jeg har allerede brugt hundredvis af timer på at arbejde med emnet, og jeg arbejder målrettet frem mod at lave en række halvtimes youtube videoer om det, som jeg opfatter som en stor krise ved den karismatiske bevægelse. Hvis I fortsat måtte føle jer ledt til at bede for mig, ville det være et emne, som jeg virkelig har brug for visdom til at gennemføre på rigtig vis. Efter planen bliver det i tiden efter sommerferien, at jeg begynder at udsende videoer. 

Tusind tak for jeres trofaste deltagelse i bevægelsen. Jeg har mødt mange af jer rundt omkring i landet, og det har altid været til stor velsignelse og opmuntring for mig. Det har været en virkelig stor ære for mig at lede så mange trofaste og ydmyge forbedere … og jeg vil glæde mig til at lave en frisk opstart af bevægelsen i 2024. 

Kærlige hilsener fra
Peter Tinggaard

Faste for Danmark