Skrevet af Peter Tinggaard
Zak 4.,6: “Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!”
Når vi sammen beder om vækkelse og længes efter den tid, hvor Gud vil udgyde sin Ånd over al kød (jf. Joel 3,1), er der noget, som vi må lære. Det er ikke vores magt eller vores styrke, som vil bane vejen for det store gennembrud. Det vil heller ikke være et ligeværdigt samarbejde imellem Gud og os, som vil skabe gennembruddet. Som om der havde stået: “Ikke kun ved magt, og ikke kun ved styrke, men også ved min ånd … “. Nej, det er ved Guds Ånd alene, at gennembruddet vil ske.
Dette er grunden til, at Bibelen igen og igen viser os, at det bedste, vi kan gøre for at bane vejen for Gud, netop er at ydmyge os. For det er ved at ydmyge os, at vi retter vores liv og vores tanker ind efter Guds model. Vi bøjer os ned og anerkender: Det er rigtigt, Gud. Min personlige magt og styrke kan ikke udrette et hak. Uden dig er alt nyttesløst og tomt. Det er kun ved din Ånd, at Danmark kan blive forvandlet. Så længe vi undlader at ydmyge os, eller kun ydmyger os halvt, så lever vi fortsat på illusionen om, at vores styrke og vores bønner og vores mange handlinger er det, der skal forvandle Danmark.
Guds model for vækkelse er faktisk meget enkel – men den koster alt:
2 Krøn 7,14: “[Hvis] mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land.“
Gud kalder os til at ydyge os … og til at søge hans ansigt som vores første prioritet (jf. Matt 6,33). Han siger, at vi skal vende os fra vores onde og selviske veje … og når vi har gjort alt dette, vil Gud gøre sin del: Han vil svare vores bønner (det er det, ordet “høre” betyder), og tilgive vores synder på en sådan måde, at landets omstændigheder vil synliggøre, at vores synder virkelig er tilgivet. For han vil helbrede vores land. Det er det, Gud længes efter at gøre og han arbejder hele tiden – nat og dag – frem mod dette. Men han kommer ikke til at gøre det igennem vores styrker og evner. Den eneste vej til sådanne gennembrud er ydmyghed.
Så længe vi ikke ydmyger os, er det billedlig talt som om, at vi står i vejen for Gud. Alt, hvad han gør, må han gøre igennem os – siden vi står i vejen. Det vil medføre, at Gud må begrænse sig selv til det, vi kan klare og har tro for. Han forstår nemlig, at hvis han gør store ting igennem os, når vi ikke er nedbøjet, vil vi tænke: Det er mig, der gjorde det … med lidt hjælp fra Gud. Det er min styrke og mine evner, som skabte dette gennembrud. Og det ville føre os endnu længere væk fra Gud, end hvis Gud ikke havde grebet ind.
Men når vi ydmyger os og bøjer os ned, giver vi Gud plads til at gøre langt større ting end han nogensinde kunne gøre igennem os. Igennem vores nedbøjethed bekender vi, at det ikke er os selv, der står foran problemmet. Det er Gud og Gud alene, som kan løse det. Vi overlader problemmet til ham og forventer, at han vil løse det. Derved giver vi Gud plads til at gøre langt større ting. Hvis han griber ind overfor et folk, som er nedbøjet, vil dette folk ikke tænke, at de selv skabte gennembruddet. Deres bekendelse vil være: Det er Gud og Gud alene, som gjorde det. Det er ham, der skal have al æren for sit værk! Og derved vil Gud få plads til at gøre endnu større ting.
Personligt tror jeg, at dette er vores største hindring mod vækkelse i Danmark. Vi er så stærke og så dygtige, at vi næsten ikke har brug for Gud. Vi længes selvfølgelig efter, at Gud skal velsigne vores arbejde, og styrke vores hænder og bane vejen for os, men det hele er centreret omkring os. Det er os, som Gud skal gøre det igennem. Det er ved vores kraft og ved vores styrke, at Gud skal redde kirkerne og hele landet. Det er igennem vores gode ideer og igennem vores mange evner, at kirkerne skal få vækst. Og derved bliver Gud stærkt begrænset. Han må nøjes med at give os det, som vores menneskelige hjerter kan bære. Han må begrænse sig til det, som vi har tro for, i stedet for at gøre det, som han selv har tro for. Han må holde sig til det mulige … i stedet for at sprænge alle vores rammer og gøre det, som kun Gud kan gøre.
Matt 19,26: “Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.« “
Bed derfor om:
- At Gud må lære os at ydmyge os helt. Helt ned i dybet af vores hjerter og ikke bare på overfladen.
- At Gud ved sin Ånd må lære kirken og særligt kirkens ledere og præster ægte ydmyghed.
- At Danmark må blive et sted, hvor Gud kan demonstrere: Ikke ved magt, eller ved styrke, men ved min Ånd.