Uge 22 – Det starter med hvilen

Skrevet af Peter Tinggaard

Gud skabte menneskene som den store finale på hele skaberværket. Tidligere på denne sjette dag havde han skabt alle dyrene, som lever på landjorden, så det var sandsynligvis sidst på dagen, at menneskene blev skabt.

Efter at Gud havde skabt mennesket, gav han dem den største opgave, som overhovedet kan gives på jorden. ”I skal være jordens herskere!” Det var og er en forbavsende stor opgave. En opgave, som ellers var Guds, men som han nu gav til menneskene.

Når menneskene den følgende dag mødte ind til deres ”første dag på kontoret”, ville vi – med vores moderne briller – forvente en dag med hårdt arbejde og travlhed. Men Gud havde noget helt andet i tankerne. Deres første arbejdsdag var nemlig ikke nogen almindelig arbejdsdag, men en helt særlig dag. Det var Guds store hviledag – den syvende dag i skabelsesugen. Jeg forestiller mig, at Gud sagde noget i denne retning: ”God morgen. Jeg håber, at I er klar til at komme i gang, for i dag skal I lære det allervigtigste. Kom her hen og sæt jer ned! Og slap fuldstændig af! For i dag skal I lære at træde ind i min hvile og at sætte mig først.” ”Mener du virkelig det, Gud?” ville jeg havde svaret, hvis jeg var Adam. ”Skal vi starte vores store opgave med at hvile og med at vente på dig og med at slappe af?” ”Ja,” svarer Gud med verdens største smil på sit ansigt.

1 Mos 2,3 siger følgende om hviledagen: ”Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede HAN efter alt det arbejde, HAN havde udført, da han skabte.” Gud gjorde alt arbejdet, før mennesket overhovedet var blevet skabt, så vi i stedet kunne starte med hvilen. Det var denne begyndelse, Gud gav mennesket fra begyndelsen. Og det er den samme begyndelse, som han tilbyder os igennem korset i dag. Da Jesus råbte: “Det er fuldbragt!”, betød det, at han i dette øjeblik havde sejret over al sygdom, al synd, al mørke, alle magter og døden. Sejren var vundet og derfor kunne han efterfølgende tilbyde alle mennesker at træde direkte ind i sin sejr og ind i Guds nådige hvile. Der var intet, de skulle gøre. De skulle bare blive som børn og tage imod Guds gave. En velsignet og urimelig hvile.

Bemærk de to handlinger, som Gud udførte i forhold til hviledagen.(jf.1 Mos 2,3)

Det første han gjorde var at velsigne den. Menneskene havde endnu ikke gjort et hak på dette tidspunkt, men Gud valgte alligevel at overøse dem med velsignelser igennem hviledagen. For derved kunne de lære den allervigtigste lektie om Guds velsignelse igennem deres første hele dag. Kort sagt: Velsignelsen fra Gud strømmer ikke som en respons på noget, vi har sagt eller gjort. Den flyder ud fra ham, fordi han vil det. Det er sådan hans fantastiske hjerte fungerer. Han giver altid frit og ufortjent. Hvis menneskene i stedet var begyndt at arbejde før hviledagen, ville de sandsynligvis have misforstået Guds godhed som en ekstra gavmild belønning for deres arbejde. Men siden de endnu ikke havde gjort et hak, så måtte forklaringen på al Guds godhed i stedet findes i Guds eget hjerte. Med andre ord: Velsignelsen skyldes ikke menneskers fortjeneste, men er udelukkende en afspejling af Guds godhed. En grænseløs velsignelse, som gives forud for enhver menneskelig gerning.

Den anden handling, som Gud udførte i forhold til hviledagen, var at hellige den. At en dag er ”hellig” betyder, at den er sat til side for Gud. Med andre ord erklærede Gud igennem menneskets første ”arbejdsdag”, at menneskene skulle indlede deres gerning med at rette deres opmærksomhed mod Gud. ”Det første, I skal gøre, kære menneskebørn, er at se på mig! For alt starter med mig! I skal ikke starte med at se på jer selv og på jeres egne evner. I skal starte med at se på mig og mine evner. For I vil først være i stand til at udføre den opgave, som jeg har givet til jer, når I har lært denne lektie. Det handler ikke om jeres yderst begrænsede evner og ressourcer, men om mine ubegrænsede evner og ressourcer.”

Det var disse to lektier, som menneskene skulle lære, før de overhovedet fik lov til at gå i gang med at arbejde. ”1) Min velsignelse strømmer ikke som et resultat af jeres gerninger – som var den en slags belønning. Nej, den strømmer ud fra mit hjertes uendelige overflod, længe før I overhovedet har udrettet et hak.” 2) Det starter ikke med jer og med jeres begrænsede evner, men med mig og med mine ubegrænsede evner.

Gud kalder os i dag tilbage til denne velsignede begyndelse!

Bed derfor om:

  1. At vi i denne uge må få mere åbenbaring om den fuldstændige sejr, som Gud har givet til os.
  2. At de kristne i landet må lære at sætte Guds rige og hans retfærdighed først – i tillid til at Gud så vil sørge for alt det andet (jf. Matt 6,33).
  3. Hvad ville det betyde for Danmark, hvis vi virkelig forstod den hvile, som Gud har til os? Bed for nogle konkrete ledere i landet, at de må lære at lede på Guds måde. Ud fra hvilen, med et liv, hvor man læner sig op af Guds uendelige styrke.
Faste for Danmark