Skrevet af Peter Tinggaard
Luk 10,27: “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind … “
Dette er i følge Jesus det første og vigtigste bud. At elske Gud af hele hjertet og med alt, hvad man er. Det er i den grad et bud, der siger, at vi skal være lidenskabelige. For vi kan ikke elske Gud af hele hjertet uden at være lidenskabelige.
I sidste uge beskrev jeg, hvordan nutidens kirke er blevet påvirket af humanismen, som sætter mennesket i centrum. En afgørende og katastrofal konsekvens af denne påvirkning er, at vi har lært at leve vores kristne liv ud fra vores hoveder og ikke ud fra vores hjerter. For selv om Bibelen fortæller os, at vi er Guds værk (jf. Ef 2,10) og at HAN vil gøre ALTING nyt (Åb 21,5), lever vi som om, at det er vores egen opgave at forvandle os selv. Gud har erklæret, at han vil give os et helt nyt hjerte (Ez 36,26), men vi tænker desværre, at det er vores eget ansvar at forvandle os selv, og derved risikerer vi at miste den vigtigste del af forvandlingen. For vi evner ikke selv at genskabe vores hjerter. Det eneste, vi kan klare på egen hånd, er at genskabe vores ydre menneske. Vi kan med andre ord drive os selv til at få et ydre, hvor vi ser forvandlet ud – med pligt og disciplin, men et forvandlet ydre betyder ikke, at det indre menneske også bliver forvandlet. Tænk på Jesu kritik af farisæerne. De var datidens mestre i at se forvandlet ud på overfladen, men Jesus pointerede igen og igen, at de manglede at blive forvandlet indvendigt.
Men Gud kalder os ikke til at forvandle os selv med pligt og disciplin. Han kalder os til at give os selv til ham som levende ofre (dvs vi skal dø! – jf. Rom 12,1), så han kan forme og skabe os som HAN vil. Hvis han får lov til dette, vil det ikke kun være vores ydre, han forvandler. Tænk på nogle af Bibelens mange løfter: Jeg vil gøre alting nyt! (Åb 21,5) Jeg vil give jer et nyt hjerte (Ez 36,26). Den, som Sønnen sætter fri, skal være virkelig fri (jf. Joh 8,36).Han vil lære os at leve vores liv ud fra vores indre menneske. Han vil fylde vores liv med glæde og lidenskab, så det ikke længere er pligtens krav, som styrer vores liv, men det befriede hjertes dans med Gud.
Jeg kan tydeligt huske, hvordan Gud åbenbarede denne sandhed for mig. Jeg var ved at læse kapitel 10 i Johannes evangeliet, da jeg pludselig stødte ind i et vers, som jeg blev nødt til at læse igen og igen. Joh 10,17-18: ”Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at få det tilbage. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. ….” Det var selve udsagnet ”ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv”, som ramte mig. Jeg tænkte: Hvis nogen skulle føle sig tvunget og forpligtet til at gøre noget, så måtte det være Jesus. Hvis ikke han gav sit liv, ville hvert eneste menneske på jorden ende sit liv i helvede. Hvordan kan Jesus sige, at der ikke er nogen, der tager hans liv fra ham? Hvis jeg var i hans sko, ville jeg i den grad føle, at jeg var tvunget til at give mit liv. Men ikke Jesus. Han gav ikke sit liv, fordi han var tvunget til det, men fordi han ønskede at gøre det. Han gjorde det ikke af tvang eller af pligt, men af hjertet.
Med udgangspunkt i denne oplevelse, førte Gud mig igennem en proces, hvor han lærte mig at se hvilken enorm forskel det gør, om man enten gør noget af pligt eller af hjertet. Jeg kan bedst udstille denne forskel med en simpel illustration:
En mand havde 200 kr. i sin pung, men så skete der noget. Scenarie 1: Der kom en tyv, som hed ”pligt”. Han stak en kniv frem og sagde: ”Giv mig dine penge!” og derved blev manden frarøvet sine 200 kr. Scenarie 2: Manden mødte en fattig dame med et meget sultent barn. Hendes nød og barnets tårer rørte hans hjerte og han åbnede straks sin pung og gav 200 kr til moren. Efterfølgende gik han derfra med et stort smil på sine læber. Begge scenarier medførte det samme økonomiske ”tab”. Men på trods af dette var mandens oplevelser fra de to scenarier overhovedet ikke det samme. Ved det første scenarie følte manden, at de 200 kr. blev taget fra ham ved tvang, men ved det andet var gaven hans eget frie valg.
Hvis Jesus havde givet sit liv, fordi pligten tvang ham til det, ville det på samme måde have skabt en lang række negative følelser i ham. Samtidigt ville hans hjerte ikke have været 100 % til stede i selve valget. Det er det liv, som de fleste kristne lever. Men Jesus faldt ikke i den grøft. Han erklærede i stedet: ”Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv.” Han gav sit liv, fordi han ønskede at gøre det. Derfor står der også i Heb 12,2, at Jesus udholdt korset ”for den glædes skyld, der ventede ham,”. Han så en enorm belønning, som han ønskede at have, og derfor valgte han at give sit liv.
Så længe nutidens kristne lever ud fra deres hoveder og knokler for at gøre det rette med pligt og disciplin, vil de aldrig komme til at opleve det liv, som Jesus levede. For pligten styrer os med tvang og med et vedvarende fokus på det, vi mister, men det er ikke det liv, som Gud har for os.
Bed derfor om:
- At de kristne i Danmark må lære at ydmyge sig, så de opgiver at forvandle sig selv.
- At Gud må åbenbare for kirken, hvordan Jesus levede sit liv ud fra sit hjerte med glæde og lidenskab. (jf. Sl 45,8)
- At alt, som bremser lidenskaben i dit liv, må blive revet væk af Åndens flod, som efter Guds plan skal vælde frem fra vores indre menneske (jf. Joh 7,37-39)