Skrevet af Annie Birthe Matthes (som er med visionsgruppen for Faste for Danmark)
Jeg oplever en dyb længsel efter at dele noget af den åbenbaring, som på en forbavsende måde har været med til at forandre, berige og supplere mit bønneliv, og som jeg oplever bærer frugt.
I begyndelsen af de 40 dages faste i februar måned fik jeg et link til en vækkelse i Prembrokeshire i Wales. Ffald-y-Brenin som stedet hedder, oplever Guds overnaturlige indgriben, besatte bliver udfriet, dødssyge helbredt og det sker mange gange uden at der er nogen, der beder for dem, der søger hjælp. Lederen af stedet Roy Godwin udtrykker det på følgende måde: “God is in the House.” Guds kald på Ffald-y-Brenin er, at det skal være ”Et bedehus for alle nationer”.
De har udgivet 2 bøger ”the GRACE OUTPOURING” og ”the WAY of BLESSING”, hvor det er muligt at få indblik i Guds vidunderlige virke, og samtidig også opleve, hvordan Gud har ledt og undervist dem igennem 19 år. De oplever at få vidunderlige vidnesbyrd der, hvor mennesker griber velsignelsens budskab. Håber denne inspiration kan være med til at forøge frugten af vores bønnetjeneste.
Hvor længes jeg efter, at vi i Danmark oplever Guds nærvær på en tilsvarende måde, og vi i Faste for Danmark kan være med til at nedbryde det, der hindrer Guds overnaturlige Rige i at manifestere sig.
Under de 40 dages faste initiativ fik jeg det indtryk, at Fastetiden er en tid, hvor Gud ønsker at gøre hovedrent i vores hjerter. Så derfor et afsnit fra bogen ”The Grace Outpouring” s. 167
”Mit hjertes indstilling har behov for at blive taget op til overvejelse. Har jeg en stærk tendens til at kritisere eller dømme mennesker, når deres opførsel kan beskrives som ”syndig”? I et bønnehus vil vi forandre alt det, og have et hjerte der elsker og velsigner, og som sætter sin lid til Gud, at han tager hånd om det dårlige. Vi vil tale lys ind i mørket og liv til det døde, ikke i fordømmelse, men i barmhjertighed på grund af Jesus. Vi sætter vores egne rettigheder til side, fordømmende holdninger, stolthed og selvretfærdighed. Vi giver vores legemer som et levende offer til Gud og hans herlighed og hans formål. Vi forløser Guds rige”. (min oversættelse). Dette afsnit berørte mig dybt.
På et seminar i Norge taler Roy Godwin om at velsignelsens tjeneste er vævet ind i Bibelen. Det har jeg aldrig set, så jeg spurgte Gud, om han ikke ville vise mig det. Det er dybt bevægende at opdage, hvor central en plads velsignelsen har i Guds ord.
Jeg vil prøve at lægge et fundament til forståelse af det bibelske grundlag for at vi personligt kan velsigne og ikke kun bede Gud om at velsigne. Derefter vil jeg vise, hvordan det kan se ud i praksis.
Allerede i 1 Mos1,28 velsignede Gud menneskeheden. Det sidste Jesus gjorde, inden han opløftedes til Himmelen var at løfte hænderne og velsigne disciplene (Luk 24,50-51).
En del af vores kaldelse er at være en velsignelse (1 Mos 12,3) og i Kristus (Gal.3.13ff) bekræftes kaldet.
En af vores opgaver, som et kongeligt præsteskab, er at velsigne. (1Pet 2.9) Vi finder et eksempel i 1 Mos 6,22-27, hvor Moses får til opgave at lære Aron og hans sønner, hvordan de skal velsigne folket. I 3 Mos 9,22-24 velsigner Aron folket, den store forandring skete, da Moses og Aron havde været inde i Åbenbaringsteltet og haft et møde med Gud, derefter åbenbarede Guds overnaturlige kraft sig og folket faldt ned og tilbad.
Det er en forskel på, om vi praktiserer religion eller liv i Ånden, når vi velsigner. Religion er at udtale ord, men når vi vandrer i Ånden, så forløser vi ord fyldt med Guds liv. Guds ord er Ånd og det flyder over med liv.
At velsigne i praksis kan se ud på følgende måde:
1) Gud jeg beder dig velsigne alle forbedere i ”Faste for Danmark” i Jesu navn.
2) derefter siger jeg (et eksempel): ”jeg velsigner” alle os forbedere i ”Faste for Danmark” med en bevidsthed om, at vi er en velsignelse, jeg velsigner os med visdoms- og åbenbaringens Ånd til at erkende, hvem Gud virkelig er, jeg velsigner os til at vandre i de af Gud forberedte gerninger salvet med Helligåndens kraft. Jeg velsigner os i Jesu navn. (Jeg lytter til Helligåndens inspiration, hvad det er Gud ønsker at velsigne og taler fra hjertet, det ønsker jeg at være i overensstemmelse med).
Roy Godwin pointerer, at vi først beder Gud velsigne det, vi ønsker at se velsignet, derefter velsigner vi – som en del af vores kongelige præstetjeneste. Hvis vi står overfor en person, som vi ønsker at velsigne, kigger vi vedkommende i øjnene. Han oplever ofte, at mennesker beder Gud velsigne, og at det kan kræve lidt tid at vænne sig til, at det er mig, der velsigner i Jesu navn. Vi kan velsigne mennesker, situationer, områder, lande, verden.
Jeg oplevede en morgen, at jeg følte mig tilskyndet til at velsigne mig selv, jeg velsignede de længsler og drømme, jeg bærer i mit hjerte. Jeg har en dyb længsel efter at være en velsignelse. Jeg mærker en voksende frihed fra det, som prøver at hindre mig i at være det og leve det herlige liv, som Gud har lovet mig i Ordet.
Det var dejligt at vågne en morgen med en inspiration om, hvordan jeg kan velsigne den kirke, jeg er en del af. Jeg skyndte mig at skrive den ned og brugte den som en inspirationskilde til at velsigne, så vi kunne opfylde Guds drøm og længsel. Jeg bruger den fortsat i vores bønnesamlinger.
Jeg har tænkt over om de strømme af levende vand, som er beskrevet i (Joh.7,38) bliver forløst, når vi velsigner i Jesu navn. når vi lader kilden flyde. Jak 3,9-11 kunne understøtte tanken.
For mig er velsignelsens tjeneste tæt forbundet med ikke at gengælde ondt med ondt; men med at give nåde og barmhjertighed. Det genspejler vores vidunderlige Abbas hjerte og Agape kærlighed.
P.s. Roy Godwin oplever at velsignelsens tjeneste er ligesom gået i glemmebogen. (Sl 129,8), igennem de sidste par generationer. Jeg vil gerne være med til at gøre opmærksom på den.
At velsigne under Helligåndens ledelse