Skrevet af Peter Tinggaard
Matt 16,15-19: “Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«”
I denne kendte bibelske passage giver Jesus en helt særlig myndighed til Peter. Først erklærer han til ham, at han vil bygge sin kirke på klippen Peter (Peter på græsk – petros – betyder klippe). Derefter lover han, at dødrigets porte ikke skal få magt over kirken, fordi Peter – og hele kirken med ham – vil få nøglemagten til at bestemme på jorden. “… hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.” Der kunne siges meget forskelligt om denne magt, men i denne andagt er det noget andet, som jeg vil vise.
Autoritet følger åbenbaring.
De ord, som Jesus udtaler om Peter, lige før han giver ham denne voldsomme, himmelske autoritet, fortæller os, hvorfor Peter blev betroet denne myndighed. “Salig er du, Simon, Jonas´ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene.” Hans bekendelse byggede på en himmelsk åbenbaring af Jesus, og det var denne åbenbaring eller gudgivne forståelse af ham, som gjorde det muligt for Jesus at dele sin magt og myndighed med Peter. Han fik ikke nøglemagten, fordi han var noget særligt i sig selv, men fordi han havde fået en himmelsk åbenbaring af Jesus.
I løbet af det seneste halve år har Gud talt denne sandhed til mit hjerte på så mange måder, og det har medført en radikal ændring i min tjeneste. Tidligere forventede jeg at se gennembrud i Danmark og i vores byer på grundlag af vores udholdenhed i bøn – som om vi gradvis kunne skabe den sejr, som vi havde brug for. Men nu søger jeg i stedet efter at møde Jesus og at få Helligåndens åbenbaring af, hvem han er. Sandheden er nemlig, at Jesus allerede har sejret over enhver fjende, der nogensinde kan nævnes, og der kan ikke lægges en eneste ting oveni hans fuldstændige sejr. Dette gælder også i forhold til Danmark. Jesus har sejret og har vundet retten til at herske over Danmark. Der findes ikke en eneste fjende, som han ikke har besejret eller en eneste sejr, som han ikke har vundet. Derfor er vores opgave som kristne ikke at gå efter at skabe vores egne sejre og gennembrud for Gud. Nej, Gud kalder os til at bøje knæ for Kristus og at følge ham med alt, hvad vi er … således at han kan dele sin sejr og myndighed med os. Det var det, som var grundlaget for den nøglemagt, som Jesus gav til Peter. Du har nu forstået, hvem jeg er, Peter, fordi du har fået denne åbenbaring vedrørende mig fra himmelen. Det er på baggrund af denne åbenbaring, at jeg kan dele min magt og myndighed med dig.
Tænk også på missionsbefaling og de ting, som Jesus erklærer dér:
Matt 28,18-20: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”
Han erklærer først, at han har fået “al magt i himlen og på jorden”. Denne enorme, altovervindende magt er grundlaget for hans udsendelse af disciplene, således at de – på hans vegne – kan gøre folkeslagene til disciple af ham. Men han afslutter sin udsendelses tale med nogle ord, som vi aldrig må glemme: “Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Det fortæller os, at den store Konge, som har al magt, går med os. Han, som har besejret alle fjender, vil aldrig nogensinde forlade os. Det er ham, som dæmonerne og alle fjenderne frygter. Det er ham, som gør alting nyt. Det er ham, som har fået himmelens kæmpestore JA til alle biblens løfter.
Vores opgave er derfor ikke at demonstrere vores myndighed eller menneskelige udholdenhed. For de sejre, som vi kan skabe i os selv, har ingen evigheds betydning. Nej, vores opgave er at give mest mulig plads til Jesus i vores liv, og at søge ham som vores første og største opgave. Han er klar til at give os Danmark – fordi Danmark allerede tilhører ham – men han giver ikke denne magt til hvem som helst. Han giver den til dem, der søger og finder ham ved Helligåndens hjælp. Til dem, der virkelig lærer Jesus at kende.
Paulus forstod dette mere end noget andet menneske, og derfor var hele hans tjeneste rettet ind mod at lære Kristus at kende.
Fil 1,21: “Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding.”
Fil 3,8: ” Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. På grund af ham har jeg tabt det alt sammen, og jeg regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus.”
Fil 3,12: “Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager efter det, om jeg virkelig kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus.”
Ef 3,19: “til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås.”
Ef 4,13: “indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.”