Skrevet af Peter Tinggaard
Matt 6,17-18: “Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.”
I sin berømte bjergprædiken gør Jesus det meget klart for sine efterfølgere, at han forventer, at de skulle faste. Han siger ikke “hvis I faster “, men “når I faster … ” i Matt 6,16, fordi han forventer, at det er noget, som alle kristne gør. I de følgende vers afslører han endnu en ting. Han erklærer, at Gud vil belønne os for at faste. Vores himmelske far ser, når vi faster for hans skyld og han vil belønne os for det.
Vi ved selvfølgelig, at Gud altid ser os, men der er et par interessante tekster i det Gamle Testamente, som afslører, hvor meget det påvirker himlens planer og Guds tanker, når vi faster. En af disse tekster læste jeg “tilfældigt” i dag og det berørte virkelig mit hjerte. Kong Akab var en meget ondskabsfuld konge, som gjorde nogle forfærdelige ting. Derfor fik han på et tidspunkt et personligt domsord fra Gud igennem profeten Elias, hvor der bl.a. blev sagt: “Fordi du har solgt dig selv til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, vil jeg bringe ulykke over dig, og jeg vil muge ud efter dig: Alle mænd af Akabs slægt vil jeg udrydde i Israel, rub og stub.” (1 Kong 21,20-21)
Men så kommer den forbavsende del af teksten i 1 Kong 21,27-29: “Da Akab hørte disse ord, flængede han sine klæder og tog sæk på kroppen og gav sig til at faste; han sov i sin sæk, og han gik nedtrykt omkring. Da kom Herrens ord til tishbitten Elias: »Har du set, hvor Akab har ydmyget sig for mig? Nu, da han har ydmyget sig for mig, vil jeg ikke bringe ulykken over hans hus i hans egen levetid, men først i hans søns.«” Denne onde konge, som også fortsatte med at handle ondt, efter at Gud havde udstillet sin nåde for ham, fik Gud til at vende sit nådige blik imod ham, fordi han fastede og ydmygede sig.
Det er nogenlunde det samme, som sker med det grusomme og berygtede folk, som boede i Nineve. Det profetiske domsord blev givet til Jonas, fordi ondskaben i Nineve havde vakt Guds harme: “Om fyrre dage bliver Nineve ødelagt!“ Men fordi hele byen ydmygede sig og fastede, valgte Gud i stedet at vise nåde.
Det er det, vi kan forvente af Gud, når vi faster og ydmyger os. Han vil vende sit nådige blik mod os og give os en behandling, som er langt, langt over det, vi fortjener. Men han vil også gøre meget mere end det …
Et vidnesbyrd fra en af vores vægtere i Faste for Danmark:
“Igennem Faste for Danmark blev jeg udfordret til at faste 1 dag om ugen, hvis jeg ville være med til at bane vejen for vækkelse. Jeg havde tidligere prøvet at faste for mange år siden, men det havde altid været svært for mig at undvære mad. Og siden jeg allerede var meget disciplineret i min kristne vandring, kunne jeg ikke rigtig se noget behov for at faste.
Men jeg valgte alligevel at melde mig til at faste en dag om ugen. For jeg kunne se et formål med det og jeg tænkte, at det også ville være en hjælp for mig til at komme nærmere Guds hjerte, hvis jeg kunne lade være med at være så optaget af mange (gode) aktiviteter – som jeg har tendens til. Dette indebar jo også en dag, hvor jeg ville prøve at koncentrere mig om at lytte til Guds stemme – og hjerte!
Til min store overraskelse oplevede jeg, at det ikke var svært at undvære mad; jeg drikker varm te, når jeg har behov og vand. Hvis jeg skal have mere energi til noget, putter jeg lige en teske honning i teen! Jeg er fleksibel med min fastedag, så jeg foretrækker at have den, når jeg ikke har ansvar med mennesker (med dertil hørende fællesskab over mad!) – og prøver at lægge den, når jeg arbejder hjemme..
Hvad har det så gjort for mig?
Umiddelbart var det bare en lydighedshandling, bygget på Ordet og ud fra mit ønske om at bede for mit land – og de mange mennesker på min daglige bønneliste. Men som tiden er gået, har jeg oplevet en voksende kontakt til mit hjerte og en evne til mere at bedømme mennesker og begivenheder åndeligt.
Jeg har oftere fået lagt noget bestemt på hjerte, fået vers for det og har bedt for det, og så oplevet, at Gud har svaret på min bøn – og det er jo langt bedre end bare disciplineret vanebøn for konkrete mennesker!!
Det har også gjort mig mere opmærksom på, at jeg nemt bliver afhængig af mad og andre ting, altså spontant møder de behov, jeg mærker. Fasten har vist mig, at jeg selv kan bestemme (tage ansvar for), hvad jeg spiser etc. At jeg ikke behøver at møde alle behov, men kan tænke mig om og tage stilling til det. Altså også drøfte det med Gud og derved blive mere åben overfor Hans stemme.
Så har jeg også fået mere fornemmelse for, at for mange mennesker i verden, er det ikke en selvfølge, at mad er tilgængeligt, så det har gjort mig mere bevidst om verdens nød.
Endelig er jeg blevet mere taknemmelig over at kunne spise og have mad tilgængeligt – og mærker glæden ved at nyde min havregrød med blåbær og hindbær morgenen efter min fastedag!!”
Bed derfor om:
- At Gud må åbenbare for dig, hvad han tænker om faste. (spørg ham … og lyt)
- At Gud må rense sit folk for de løgne om faste, som hindrer os fra at forfølge denne vej.
- At du selv må opdage, hvad faste gør ved dig.