Skrevet af Peter Tinggaard
Fil 3,10a: “for at jeg kan kende HAM og HANS opstandelses kraft og lidelsesfællesskabet med HAM .. “
Når vi står i en krise, er det kun naturligt, at vi ser hen til Gud som den, der vil løse vores krise. Vi forventer, at han vil komme nær i den udgave, som krisen fortæller os, at vi har allermest brug for. Hvis der er tale om sygdom, vil vi have, at han skal komme som den store læge. Hvis der er tale om en økonomisk krise, vil vi have, at han skal komme som vores forsørger. Hvis der er tale om ufred og kaos ind i konkrete omstændigheder, vil vi have at han skal drage nær som fredens Gud. Men livet med Gud følger ikke altid vores ønsker. Gud er altid nær og han vil altid hjælpe os, men nogle gange vil han komme til os i en anden “form” end den, vi venter på. Hvis ikke vi forstår dette, vil det meget let kunne medføre, at vi lukker vores hjerter for det, som Gud er kommet nær for at give os igennem krisen, fordi al vores opmærksomhed er rettet mod en konkret side af Guds væsen. Vi kan fx være så fokuseret på lægedom, at vi overser de skatte af visdom og trøst, som Gud rækker ud til os. Eller være så optaget af Guds mærkbare forsørgelse midt i en økonomisk krise, at vi næsten ringeagter enhver anden gave, som Gud vil give os.
Jeg husker fx en tale, som jeg hørte for et par år siden, hvor Bill Johnson fra Bethel delte en meget svær personlig krise, som hans familie stod i. I deres kirke havde de oplevet, at rigtig mange mennesker var blevet helbredt for kræft, men det havde ikke hjulpet hans egen far, da han blev syg af kræft. Han døde af leukæmi – selv om kirken og familien havde fastet og bedt og gjort alt, hvad de kunne.
I den omtalte tale delte Bill nogle af de kostbare åbenbaringer, som havde hjulpet ham igennem krisen.
At kende HAM i krisen
I krisetider bliver det ofte vores primære og altoverskyggende mål, at vi vil ud af krisen. Vi står i mørket og vil have lysets Gud til at skinne på os, så mørkets magt bliver brudt. Vi vil ud af mørket og det kan ikke gå stærkt nok. Men det, som Paulus beskriver i Fil 3,10 er langt større end en udvej. Jesus inviterer os til at kende HAM midt i krisen. Ikke blot som en flugtvej ud af mørket, men som en levende og nærværende Gud, der står sammen med os midt i mørket. Han vil møde os i krisen og åbenbare nye sider af sig selv. I mødet med ham vil vi nogle gange opleve, at hans opstandelseskraft bryder dødens magt. Men der vil også være gange, hvor han i stedet giver os “lidelsesfællesskabet med HAM”. Han vil lade os smage lidt af det, som han selv smagte i Getsemane have, da han bad: “Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.“ Det var denne erfaring, som Paulus selv havde fået i forhold til “tornen i kødet”. Han havde tryglet Gud om at fjerne den, men havde i stedet fået dette svar: “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.“ (2 Kor 12,9) Med andre ord sagde Gud: “Jeg vil ikke tage dig ud af prøvelsen, men vil selv komme og være med dig i den! Jeg vil ikke give dig det, som du beder om, men vil i stedet give mere af MIG SELV til dig!”
Derfor bør vores primære fokus i krisen ikke være at slippe ud af den, men at møde Gud midt i den. For han har så meget mere til os end bare end flugtvej.
Et festmåltid – omringet af fjender
Bill fremhævede også et vers fra salme 23, som rummer et lignende budskab. “Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. … “ (Sl 23,5a) Vi vil selvfølgelig helst, at Gud fjerner os fra enhver situation, hvor vi er omringet af fjender, men vores gode Hyrde vil nogle gange gøre noget langt større. For han er så meget større end alle vores fjender. Han vil dække et festmåltid for os “for øjnene af [vores] fjender”. Mens vi endnu står i krisen – omringet af fjender, vil han altså placere udsøgte retter foran os. Hvis vi tror på dette, vil det lære os at tænke anderledes om kriser. I stedet for altid at spejde efter den hurtigste vej ud af krisen, kan vi blive til et folk, som selv midt i krisen har så store forventninger til Gud, at vi forventer at få et festmåltid fra ham. Ja, at han selv vil dække bord for os, mens fjenderne fortsat ser på.
Ikke min vilje, men din vilje ske!
Så længe vi kræver af Gud, at hans løsning på krisen skal tilpasses vores ønsker og forventninger, så kræver vi ærlig talt, at Gud skal rette sig ind efter vores vilje. Det svarer næsten til at bede: “Ikke din vilje, men min vilje ske!” “Gud, du skal komme til mig på denne måde!”
Men Gud kalder os i stedet til at søge HAM først, så han kan blive det primære svar på alle vores kriser. Han er fortsat vores læge og vores forsørger, men han ønsker at være så meget mere end dette. For så langt som himlen er over jorden, er hans planer over vores planer …
Bed derfor om:
- At vi som bønne og faste bevægelse må lære at forvente så meget mere fra Gud.
- At han må lære os at blive langt mere optaget af ham end af de midlertidige løsninger, som vi har brug for.
- At vi må lære at tænke Guds tanker om kriser.